Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Få styr på kemikalierne med kemitjek

Få styr på kemikalierne med kemitjek

På hver 6. kontrolbesøg bliver der fundet ulovlig kemi på bedriften. Det er et rigtigt ærgerligt signal at sende for landbruget og også ærgerlige penge for landmanden, da det som udgangspunkt koster 10.000 kr. pr. dunk.

Tjek dit kemilager

Derfor er det vigtigt at tjekke sit kemilager mindst hver halve år. Der er løbende midler, der bliver ulovlige at have stående. Enten fordi firmaet ikke ønsker at forlænge godkendelsen, eller fordi midlet ikke længere kan godkendes. Et middel kan også blive ulovligt, hvis det, af den ene eller anden grund, får en ny etiket. Derfor skal man ikke kun tjekke middelnavnet, men også reg. nr. på alle dunke.

Du kan selv tjekke dit kemilager ved enten at bruge positivlisten eller købe app’en ”kemitjek”, som kan bruges på på android telefoner og tablets, Iphones og Ipads (ikke på Windows telefoner).

Centrovice kan også hjælpe dig med et kemitjek. Det er hurtigt og nemt.

Sådan foregår et kemitjek

Ved et kemitjek gennemgår vi kemirummet, og tjekker om det lever op til kravene. Hvis der er behov for det, giver vi råd til et sikrere rum. Vi gennemgår alle kemikalier, for at sikre at du ikke har ulovlige midler på lager. Derudover informerer vi dig om hvilke midler, der skal anvendes inden en bestemt dato. Du får direkte besked om fund af ulovlige kemikalier, som skal bortskaffes til den kommunale genbrugsstation. Efter tjekket sender vi en rapport til dig pr. post eller email med en oversigt over de gennemgåede kemikalier.

Hvad koster det?

I januar kører Centrovice en kemitjek-kampagne, hvor du kan få tjekket dit kemilager og kemirum for kr. 1500,-. Tilmeld dig ved din planteavlskonsulent.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve