Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Efterafgrøder og deres alternativer

Efterafgrøder og deres alternativer

Hvis du dyrker under 10 ha, så behøver du ikke at læse videre. Men hvis du har 10 ha eller derover, så er du pligtig til at udlægge efterafgrøder og kan forhåbentlig finde nyttig viden i denne artikel.

Hvor stort et areal med efterafgrøder du skal udlægge afhænger af dit efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er de arealer, du har med korn, raps, majs, ærter mm, men ikke dine marker med foder- og frøgræs samt roer. Det er efterafgrødegrundarealet i vækstsæson 2013/14, som du skal beregne de efterafgrøder, der skal udlægges i efteråret 2013, ud fra. Det bliver normalt gjort, hvis vi udarbejder mark- og gødningsplan for dig.

Hvis du har udbragt 0,8 DE husdyrgødning pr. ha eller mere i vækstsæson 2011/12, så har du pligt til at udlægge efterafgrøder svarende til 14 % af dit efterafgrødegrundareal. Hvis du har udbragt under 0,8 DE pr. ha, er din efterafgrødepligt 10 %. Heldigvis er de ekstra målrettede efterafgrøder, der var varslet fra efteråret 2013, udskudt.

Hvis du ikke opfylder din efterafgrødepligt, så reduceres der automatisk i din kvælstofkvote for året efter.

Alternativer til efterafgrøder

Hvis du skal udlægge efterafgrøder, så har du mulighed for at erstatte dem med opsparede efterafgrøder eller ved helt eller delvist at erstatte dem med et eller flere af følgende alternativer:

  • Reduktion af kvælstofkvoten. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af en reduktion af ejendommens kvælstofkvote i 2014 med 56 kg N, hvis der er udbragt under 0,8 DE pr. ha, eller 85 kg N, hvis der er udbragt 0,8 DE pr. ha eller derover.
  • Udlægning af mellemafgrøder. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af 2 ha mellemafgrøde, der skal være udlagt senest 20. juli og må nedmuldes tidligst 20. september.
  • Overdragelse af pligtig efterafgrøde fra anden virksomhed. Omregningsfaktoren er afhængig af, hvor mange DE pr. ha de to involverede parter har udbragt.
  • Etablering af flerårige energiafgrøder.  0,8 ha flerårig energiafgrøde kan erstatte 1 ha efterafgrøde.
  • Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha efterafgrøde.

Desværre er tidlig sået vintersæd ikke kommet med som et alternativ til efterafgrøder i efteråret 2013.

!!! OBS VIGTIGT !!!

Alle ændringer i efterafgrøderne og deres alternativer i forhold til det,

 der er indberettet i Fællesskemaet,

skal indberettes i Tast-selv SENEST 31. august 2013

Få størst effekt

Selvom efterafgrøderne er en pligt, så er det fornuftigt at tænke over, hvordan de bedst etableres og hvor de gør mest gavn. Brug efterafgrøder, hvor der forventes frigivet store mængder kvælstof i jorden efter høst, f.eks. hvor der er indarbejdet store mængder organisk materiale i jorden. Det vil sige:

  • efter afgrøder, hvor der er brugt husdyrgødning, herunder særlig dybstrøelse eller anden fast gødning
  • efter bælgplanter, raps, tidlige kartofler og grønsager
  • efter korn, der har kløvergræs, lucerne, frøgræs eller brak som forfrugt og efter andre afgrøder, der efterlader letomsættelige planterester.

Derudover er effekten af efterafgrøder større på sandjord end på lerjord. Det er vigtigt af både miljømæssige og økonomiske årsager at etablere efterafgrøder, så de får maksimal kvælstofoptagelse i efteråret. En meroptagelse på 30 kg kvælstof pr. ha ved ”godt arbejde” er ikke urealistisk. Det giver en gevinst på ca. 300 kr. pr. ha.

Valg af mellem- og efterafgrøde

Afgrødetyper, der kan medregnes som pligtige efterafgrøder er:

  • Udlæg af græs (rent græs uden kløver), korsblomstrede afgrøder og cikorie
  • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august
  • Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august
  • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde

Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs. Der skal udlægges 2 ha mellemafgrøder for at erstatte en 1 ha efterafgrøder.

Valg af såtidspunkt

Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv.

Ved såning før høst skal man være opmærksom på følgende:

  • Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde (maks. 20 m).
  • Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden.
  • Der må ikke være meget ukrudt i bunden af afgrøden.
  • Halm og avner skal snittes og spredes jævnt.
  • Minimér kørsel i marken. Efterafgrøden er følsom over for kørsel.
  • Vær omhyggelig med jævn spredning.
  • Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu.
  • Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere.
  • Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken.

Ved såning efter høst skal man være opmærksom på følgende:

  • Så marken så tidligt som muligt. Hver dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha.
  • Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. er vejen til sikker etablering, men er omkostningstung.

Udsædsmængde og priser

Spireevnen i marken er betydeligt større ved såning efter høst end ved såning før høst. Til gengæld skal der etableres flere planter efter høst for at nå en stor kvælstofoptagelse. Tusindkornsvægten svinger meget mellem arter og sorter. Derfor skal udsædsmængden afpasses efter såtidspunkt, såteknik samt den tusindkornsvægt, der er oplyst på udsædsemballagen. Gul sennep har typisk en TKV på 4-6, mens den varierer fra 10 til 20 for olieræddike. Generelt er det sådan, at jo mere man gør ud af at sikre fremspiringen, jo mere kan man spare på udsæden.

Udsædsmængde (kg pr. ha) = Ønsket plantetal (pr. m2) x TKV (g/1000 frø)/fremspiringspct.

Plantetal:
Såning før høst: 50-70 planter pr. m2
Såning efter høst: 70-100 planter pr. m2
Pct. fremspiring:
Såning før høst: 35
Såning efter høst: 70
Priser: (afhænger af mængder, individuelle aftaler mm.)
Olieræddike: 15-35 kr./kg afhængig af sort
Gul sennep: 12-17 kr./kg

OBS

Hvis etableringen af mellem- eller efterafgrøder er vellykket, så vil en kontrollør ikke tælle antal planter pr. m2, men ellers er kravet 50 etablerede planter pr. m2. Derfor kan det godt betale sig at tilså et lidt større areal med mellem- eller efterafgrøder end man opgiver i Fællesskemaet, da der ofte er arealer, hvor etableringen ikke lykkes for godt f.eks. hvor der er sammenkørt eller hvis halmen har ligget længe.

Tidsfrister

Fristen for etablering af efterafgrøder og mellemafgrøder samt tilladte dato for ”destruktion” af samme fremgår af nedenstående.

Dato Frist
20. juli Etablering af mellemafgrøder (olieræddike og gul sennep)
1. august Etablering af korn og græs som pligtige efterafgrøder
20. august Etablering af korsblomstrede som pligtige efterafgrøder
20. september Tidligste nedmuldning af mellemafgrøder (olieræddike, raps og høstet frøgræs)
20. oktober Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder
1. marts Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder i majs (gælder også for 70 pct. græs og græsefterafgrøder på 2,3 DE-brug).
Forår 2014 Efterafgrøder skal efterfølges af en vårsået afgrøde.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve