Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Det er god skik – og et fælles ansvar – at få bekæmpet kæmpebjørneklo.

I de kommuner, der har en indsatsplan for bekæmpelsen kan det også være dyrt at undlade bekæmpelse. Pt. har Assens Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Kommunerne har ikke pligt til at give den enkelte lodsejer besked, så det er vigtigt selv at holde øje med, om der findes en indsatsplan i den pågældende kommune.

Når der er en indsatsplan, så er der også krydsoverensstemmelse på, at der på intet tidspunkt kastes spiredygtige frø, heller ikke fra afslåede frøstande. Hvis der på en mark findes 10 eller flere kæmpebjørneklo, der har smidt frø, så koster det 5 % af den samlede enkeltbetaling.

Bekæmpelse

Når kæmpebjørneklo vokser, hvor der er udlagt randzoner, vil bekæmpelse ved afgræsning, afslåning eller rodstikning være de tilladte muligheder, men der kan søges en dispensation hos NaturErhverv, så kæmpebjørneklo kan bekæmpes kemisk i randzonen.

Ved etablerede bestande af kæmpebjørneklo er det nødvendigt at lægge en langsigtet strategi over mindst 6-8 år. Hvilken metode til bekæmpelse,
der er mest praktisk at anvende, afhænger af antallet og tætheden af planterne.

Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på.

Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger, og fordi
nye planter vil spire frem over 4-6 år, indtil frøbanken er tømt.

Hvis man på store planter vælger kun at fjerne frøstandene, er det vigtigt at klippe direkte under hver skærm (lille samling af blomster). Hvis man klipper stænglen
over så langt nede, at man fjerne alle blomsterstande med et klip, så vil planten reagere ved straks at sætte nye blomsterskærme.

Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at store planter skal skæres ca. 10
cm under jordoverfladen. Pas på at den afskårne ende ikke har jordkontakt, så kan planten vokse videre. Er der blomsterstand, skal den fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø.

Pas på – saften fra kæmpebjørneklo skader hud og øjne, der bliver overfølsomme over for lys. Hvis du får saft på huden, skal den vaskes med vand og sæbe og beskyttes mod sollys i et par dage. Øjne skal
skylles, beskyttes med solbriller og du bør søge læge.

Kemisk bekæmpelse

Ved større bestande kan kemisk bekæmpelse med glyphosat være den mest overkommelige metode. Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Planterne skal være 10-40 cm, hvis kemisk bekæmpelse skal have fuld effekt. Hvis effekten er mangelfuld vil planten ofte sætte blomster med det samme.

Flere af de nye glyphosat-midler som f.eks. Glyfonova Plus har ingen afstandskrav til vandmiljø. Der anvendes en dosis på 6 ml pr. 10 m2, svarende til 6 l pr. ha. I rygsprøjte må anvendes en 50 % opløsning. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation. Det vil give mindre plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter.

Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

På arealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse.

På § 3 beskyttede arealer må den hidtidige drift opretholdes men ikke intensiveres. Det betyder, at hvis arealer hidtil ikke lovligt er blevet sprøjtet mod kæmpebjørneklo siden 1992, må man ikke begynde at sprøjte mod kæmpebjørneklo uden forudgående dispensation. En evt. dispensation skal søges hos kommunen. Husk ved ansøgning om dispensation at angive den ønskede metode til
bekæmpelse.

MVJ/Miljøordninger

På arealer med tilsagn til MVJ/miljøordninger må der ikke ske kemisk bekæmpelse, men der kan søges om dispensation.

Vær også opmærksom på, at det på arealer med MVJ/miljøordninger kræver dispensation at foretage mekanisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo i forsommeren. Det skyldes, at arealer med MVJ/miljøordninger med  forpligtigelse til pleje af græs- og naturarealer ikke må slås i perioden 1. maj til 20. juni. (I tilsagn fra 2006 og tidligere er tidsfrister for slåning fastsat af amtet, men normalt er datoen omkring Sct. Hans. Tidspunktet for tilladt slåning fremgår af tilsagnet). Forbuddet mod slåning i denne periode skyldes hensyn til ynglende fugle. Anmodning om dispensation vedr. MVJ/miljøordninger skal sendes til NaturErhvervsstyrelsen, e-mail: mvj@naturerhverv.dk

§ 3 beskyttede arealer med en miljøordning

Vær opmærksom på, at hvis man ønsker at bruge kemisk bekæmpelse på et areal med en miljøordning på en § 3 beskyttet areal, skal der søges dispensation hos både kommunen og miljøkontoret
i Tønder.

Arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) eller 1-årig Ekstensivt Landbrug (EL)

På konventionelle arealer med MB-tilsagn eller EL-støtte i kalenderåret må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation fra kravet. Mekanisk bekæmpelse og/eller afgræsning
er derfor eneste muligheder.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve