Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Fra 1. august må brak sandsynligvis anvendes til foder

Fra 1. august må brak sandsynligvis anvendes til foder

EU-medlemslandene har pga. tørken fremsat og støttet et forslag til at lempe reglerne om de grønne krav, som forventes at træder i kraft 1. august. Når reglerne lempes, vil det betyde, at du kan afgræsse eller høste materiale på dine brakmarker, uden at det går udover krav til antal afgrøder og MFO-forpligtelse.

Hvis du ikke kan vente

Hvis du ønsker at udnytte dine brakmark til slæt eller afgræsning allerede nu, så skal afgrødekoden i Fællesskemaet ændres til græs. Hvis du gør det, så skal du være sikker på, at du stadig kan opfylde din MFO-forpligtelse og kravet til antal afgrøder.

Og set fra et fodringssynspunkt

Det foder, der kan hentes på brakmarker, er tungtfordøjeligt, så det vil kun kunne anvendes til de mere nøjsomme dyr som f.eks. ammekøer og kvier og nogle heste.

Hvis du skal anvende brakmarkerne til foder, så skal du også være opmærksom på giftige planter. Her er det specielt den gule engbrandbæger, der i år har bredt sig meget. Planten er giftig for heste og kreaturer. Dyrene vælger den normalt fra ved græsning, men det gør de ikke ved fodring med hø eller wrap. Derfor skal du afluge engbrandbægerne, hvis du skal tage slæt på brakmarken.

Tidsler er ikke giftige, men er heller ikke ønskværdige i hø og wrap.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve