Søg efter medarbejder:
En ny service på landmand.dk viser dig, om det er relevant at placere minivådområder på din ejendom og i hvilke marker.
Når du i disse dage logger ind på landmand.dk, vil der automatisk poppe en boks op, hvis det ser ud til at være muligt at placere et minivådområde på din jord. Ved at klikke på ”Generer kort” får du vist et kort, der angiver mulige placeringer på din ejendom.
Det er selvfølgelig ikke en færdig løsning, der vises på kortet. Men en indikation af om et minivådområde med tilskud overhovedet er relevant på din ejendom. Kortet genereres blandt andet ud fra en analyse af afstrømning baseret på terrænforholdene. Det er dog altid de faktiske forhold, der afgør, om det er relevant at gennemføre et projekt.
Næste trin, hvis du er interesseret i et minivådområde, er at kontakte en oplandskonsulent, som gratis hjælper dig med at undersøge de faktiske muligheder. Oplandskonsulenterne hjælper også med indhente tilbud fra entreprenører og søger tilskud til projektet for dig.
Hvis dine arealer ikke ser ud til at egne sig til minivådområde, vil du ikke se pop-op boksen på landmand.dk.
Eksempel: På billedet herunder ser der på denne ejendom ud til at være fire potentielle muligheder for at placere et minivådområde.