Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Miljø og natur  →  Aktuelt  →  Ny tilskudspulje til solcelleanlæg

Ny tilskudspulje til solcelleanlæg

Overvejer du at etablere et solcelleanlæg? Så er det nu, du skal indhente tilbud og indgå købsaftale. Fra mandag den 16. marts til søndag den 31. maj 2015 kan der nemlig søges tilskud til etablering af solcelleanlæg.
Den normale salgspris på el er 0,60 kr. pr. kWh. Tilskuddet gives som en forhøjet salgspris på 1,02 kr. pr. kWh og fordeles på fire puljer: anlæg til udlejningsejendomme, private boliger, solcellelav og fællesanlæg. Støtten er størst i år og falder med 14 øre pr. kWh i 2016. Tilskuddet starter fra nettilslutningstidspunktet, og den forhøjede afregningspris gælder for 10 år fra etableringsdatoen, hvorefter salgsprisen falder til 0,40 kr. pr kWh.
Når der er givet tilsagn, har du to år til at etablere solcelleanlægget.
Det er energinet.dk, der vurderer ansøgningerne, og selve ansøgningsproceduren annonceres på deres hjemmeside, når den er klar.

Krav til ansøgninger

Ansøgninger til tilskudspuljen skal opfylde følgende tre krav:
• Du skal ansøge om tilskuddet, inden du opsætter dit nye solcelleanlæg
• Det planlagte anlæg må maks. være 6KW (inverter) pr. bolig
• Du skal medsende tilbud og købsaftale, når du indsender din ansøgning

Sæt skub i processen allerede i dag

Puljen er stærkt begrænset og fordeles efter ’først-til-mølle’-princippet. Vi forventer derfor, at puljen fordeles meget hurtigt og anbefaler, at du indhenter tilbud og indgår købsaftale så hurtigt som muligt, så din ansøgning er klar puljen åbnes den 16. marts 2015.

Spørg din rådgiver, hvis du er i tvivl

Har du spørgsmål vedrørende den nye tilskudspulje, er du velkommen til at kontakte Søren Warberg, som kan hjælpe dig med at udarbejde din ansøgning.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve