Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Miljø og natur  →  Aktuelt  →  Få inspiration til naturpleje

Få inspiration til naturpleje

Onsdag den 14. december 2016 kl. 16-19 inviterer Centrovice i samarbejde med foreningen Smag på Landskabet til seminar vedrørende naturpleje.
På seminaret deltager flere oplægsholdere, der alle vil bidrage med forskellige vinkler inden for naturpleje. Du kan blandt andet høre om forbindelsen mellem naturpleje og jagt, hvor vores egen Birthe Thordahl Christensen vil fortælle om, hvordan naturpleje kan være med til at øge jagtværdien på dine arealer.
Derudover kommer Elena Skytte fra Teknologisk Institut/AgroTech for at gøre dig klogere på de gældende fødevareregler og afsætningsmuligheder, der eksisterer ved naturplejeprodukter.
Du får også mulighed for at høre mere om konkrete naturplejeinitiativer her på Fyn ved vores egen Michala Thomassen, som blandt andet vil fortælle om Naturnetværket, som er et samarbejde mellem kommunerne og Centrovice, der har som mål at styrke det fynske naturplejeområde.

Alt i alt bliver det en aften i naturplejens tegn, hvor du også kommer til at høre fra blandt andre specialkonsulent Per Spleth SEGES og Marianne Fisker, der er formand for Smag på Landskabet.

Du tilmelder dig arrangementet – der er ganske gratis – ved at skrive til Elena Skytte på mail: elss@teknologisk.dk – husk at oplyse navn og antal tilmeldinger.

Få et fuldkomment overblik over arrangementet her.

Vil du gerne vide mere om arrangementet eller bare naturpleje generelt, så er du mere end velkommen til at kontakte natur- og miljøkonsulent Michala Thomassen.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve