Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Miljø og natur  →  Aktuelt  →  Afklaring på kursus i rottebekæmpelse på egen ejendom

Afklaring på kursus i rottebekæmpelse på egen ejendom

Miljøstyrelsen har nu udarbejdet den længe ventede vejledning for det 1-dagskursus, der skal give landmænd den R2-autorisation, der giver mulighed for selv at udføre rottebekæmpelse.

Det betyder også, at der nu arbejdes på at finde dygtige undervisere og få sat et godt kursus sammen, som kan blive godkendt af Miljøstyrelsen. Vil du vide mere om Miljøstyrelsens R2-autorisation, kan du læse mere her.

Hos Centrovice har vi oplevet, at en del landmænd har efterspurgt kurset og spurgt til, hvornår det udbydes. Pga. af de manglende informationer har det dog ikke været muligt at svare på indtil nu.

Centrovice forventer at kunne udbyde kurset inden udgangen af 2018, og alle interesserede er velkomne til at ringe til receptionen på tlf. 7015 9900 for at blive skrevet op, hvis de ønsker at få direkte besked, så snart der er nyt om kurserne og afholdelsestidspunkterne. Ellers hold øje med hjemmesiden, hvor kurserne vil fremgå, så snart de er godkendt ved Miljøstyrelsen.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve