Søg efter medarbejder:
Vores nuværende lønsystem (M-løn) afløses af nyt lønsystem (Lessor løn) her i efteråret.
En del af jer vil modtage lønsedler fra det nye system allerede her i august, mens de fleste vil gøre det i september.
Lønsedlerne vil overordnet indeholde samme oplysninger som dem I kender, men de nye lønsedler vil være mere specificerede. Bl.a. vil A-skat og AMB af feriepenge fremgå direkte af lønsedlen. Herudover vil de forskellige saldi nederst på lønsedlen (År til dato beløb) mangle på de første lønsedler, idet disse ikke overføres fra det gamle system. Fra og med januar 2017 vil der ikke være væsentlige ændringer imellem de to systemer, idet saldi igen vil fremgå nederst på lønsedlen.
Vi gør, hvad vi kan for at undgå fejl i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem, men tjek for en sikkerheds skyld lønsedlerne en ekstra gang i august og september, så fejl, der måtte være smuttet i vores kontrol, kan blive rettet.
Kontakt os, hvis I har spørgsmål til det nye lønsystem eller i øvrigt.