Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Løn og HR  →  Aktuelt  →  Hjælp til rekruttering og ny jobportal

Hjælp til rekruttering og ny jobportal

Oplever du få kvalificerede ansøgere? Og har du svært ved at finde medarbejderen, der passer ind personligt og i jobbet?

Vi oplever, at det er en udfordring for mange landmænd at skaffe medarbejdere. Nogen får slet ingen ansøgninger og andre får få, men ansøgerne er ukvalificerede til jobbet. Vi hører, at I drømmer om flere ansøgninger og af højere kvalitet, så der er et bedre udgangspunkt at vælge ud fra. Samtidig ser det ud til, at tendensen desværre fortsætter, da tiltrækning af arbejdskraft til erhvervet bliver sværere og sværere. Dette er baggrunden for, at vi nu tilbyder hjælp til rekruttering og har lavet en ny jobportal.

Hjælp til rekrutteringsprocessen

De rette personer i de rette job er forudsætningen for, at din virksomhed skaber gode resultater. Og at ansætte den forkerte medarbejder kan koste tid, penge og frustrationer. Derfor er det vigtigt, at du finder den rette medarbejder til jobbet første gang. Men når man har en virksomhed, der skal passes, kan det være svært at afsætte tid til at udarbejde jobprofil og afholde ansættelsessamtaler. Vi ved, hvad det kræver at ansætte og særligt at ansætte den helt rigtige til din bedrift. Derfor tager vores rekrutteringshjælp altid udgangspunkt i dit behov.

Vi tilbyder hjælp til én eller flere konkrete ting:

  • En jobprofil
  • En plan for annoncering
  • Et færdigt stillingsopslag
  • Stillingsopslag på Centrovices jobportal og deling på Facebookside
  • Deltagelse i ansættelsessamtale
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakt
  • On boarding – oplæring, mentor, kurser

”For at opnå det gode udgangspunkt, hvor der er relevante kandidater at vælge imellem, handler det om at starte rekrutteringsprocessen det rigtige sted – overvejelse af jobprofilen. Og dernæst kommer den gode jobannonce, der fortæller noget om jobbet, arbejdsstedet og personprofilen du søger” siger Jens Skov Rasmussen, konsulent i virksomhedsledelse og fortsætter ”Der er altså mange overvejelser og faser i den gode rekrutteringsproces og vi kan guide dig igennem det hele, til du står med den rigtige medarbejder til jobbet i din virksomhed”.

Lars Storm Nordgaard, ejer af Storm-Nordgaard i Allesø manglede en medarbejder til at passe grise i farestalden, og han fik derfor hjælp til rekrutteringsprocessen: ”Centrovice hjalp mig med at skrive og opsætte et stillingsopslag og lægge det på Facebook, og wupti, så havde 1.500 set det. Og jeg fik besat stillingen af en dygtig medarbejder. Man skal ikke underkende et godt stillingsopslag. Det viste sig at virke for mig”.

Før han fik hjælp til rekruttering og stillingsopslag oplevede Lars, at der var meget få henvendelser på hans stillingsopslag. ”Du skal skille dig ud fra mængden – gøre noget de andre ikke gør. Jeg skilte mig pludselig ud, da jeg fik professionel hjælp fra Centrovice” – Lars Storm.

Ny jobportal

En god jobannonce alene tiltrækker ikke ansøgerne – den skal ses af de nye potentielle medarbejdere. Centrovice har lavet en jobportal, hvor du som landmand kan opslå ledige stillinger, og ansøgere til job i landbruget kan gå ind på portalen og søge stillingerne. Ansøgere kan også oprette en jobagent med deres interesser for et fremtidigt job, så de får direkte besked, hvis der kommer et job, der kunne være noget for dem. Se jobportalen her.

Kontakt os, hvis du er klar til en god rekrutteringsproces, hvor vi finder den rette medarbejder for dig.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve