Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Løn og HR  →  Aktuelt  →  Har du eller din medarbejder læse- eller skrivevanskeligheder?

Har du eller din medarbejder læse- eller skrivevanskeligheder?

Hver femte voksen har svært ved at læse, stave og skrive. Det kan give udfordringer i hverdagen, også selv om man ikke sidder på kontor eller går i skole. For eksempel kan personer med læse- og skrivevanskeligheder have svært ved at læse en vejledning, udfylde skemaer eller indtaste data i computerprogrammer. I samarbejde med Tiegten KompetenceCenter udbyder Centrovice derfor et kursus i læsning, skrivning og stavning med opstart mandag den 3. november 2014.

Intensivt forløb på små hold

’Bliv bedre til at læse og skrive’ er et intensivt forløb, som løber over 7 mandage. Vi starter mandag den 3. november og mødes sidste gang mandag den 15.december 2014. Alle dage kl. 8.30 til 14.00. Undervisningen foregår på små hold og i trygge rammer hos Centrovice i Vissenbjerg. På kurset introduceres deltagerne for en række redskaber og teknikker, som gør det nemmere at læse og skrive.

Undervisningen tilrettelægges så tæt op ad deltagernes hverdag som muligt og tager udgangspunkt i situationer, der er typiske for medarbejdere i landbruget.

Lille indsats, stort udbytte

”Min erfaring er, at man bliver en bedre medarbejder, når man styrker sine læse- og skrivefærdigheder. Man bliver bedre til at passe sit arbejde og får langt mere selvtillid”, fortæller underviser ved Tietgen KompetenceCenter, Catija Sara Larsen, som tror på, at det intensive forløb hos Centrovice er en lille indsats, der kan give deltagerne et stort udbytte både arbejdsmæssigt og personligt.

Gratis screening og undervisning

Forud for kursusstart skal medarbejderen igennem en gratis screening. Her bliver kursisten bedt om at gennemføre en lille test, som har til formål at vise, hvilken type undervisning, der er behov for.

Screeningen foregår hos Centrovice mandag den 20. oktober 2014 og tager ca. halvanden time.

Undervisningen er gratis. Deltagerne skal derfor kun betale for forplejning, som inkluderer morgenmad og frokost og koster 1.500 kr. Deltager man i kurset i arbejdstiden, kan der søges løntabsgodtgørelse via Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU).

Læs mere om kurset og tilmeld dig her

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve