Søg efter medarbejder:
Der afvikles valg af medlemmer til Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse på kvægkongressen 23.-24. februar. Sidste frist for indstilling af kandidater 2. februar 2015
På årets Kvægkongres afholder Landbrug & Fødevarer valg til Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse.
Frem til 2. februar 2015 er det muligt at indstille kandidater. Dette gøres ved at hente en opstillingsseddel på kongressens hjemmeside kvaegkongres.dk eller kontakte Maria Heby for at få den tilsendt til udfyldelse.
Kandidaterne skal meldes ind til Maria Heby på mhe@lf.dk senest mandag 2. februar 2015.
Det er landboforeningernes fire pladser der skal vælges på kongressen. Det er derfor kun medlemmer af disse foreninger, der kan stille op og kan stemme.
Som kandidat skal man være aktivt medlem, være mælke- eller oksekødsproducent, være valgt til et kvægbrugsudvalg og/eller til en bestyrelse i en landøkonomisk forening samt have fem stillere. Kandidatopstillingen skal indeholde: Navn, adresse, telefon og e-mail, oplysning om hvilken bestyrelse og/eller kvægbrugsudvalg, pågældende kandidat sidder i, samt fem stillere.
L&F har i alt 7 pladser i Kvægs bestyrelse. To fra Familielandbruget som er valgt ind på Familielandbrugssektionens årsmøde 2014 samt 1 udpegning fra Primærbestyrelsen. Plus de fire landboforeningsmedlemmer, der vælges ind på Kvægkongressen.