Søg efter medarbejder:
Vi forventer, at majs til helsæd skal høstes tidligt i år, men hvor tidligt? Står du med majsmarker, der visner, eller planter, der ikke er blevet bestøvet, og er du i tvivl, om du skal høste, vil SEGES gerne – uden beregning – hjælpe kunder med mælkeproduktion med at afklare planternes sammensætning. Du skal blot sende en planteprøve.
Når prøven er analyseret, får du tilsendt resultatet på mail om majsens tørstofindhold og foderværdi til brug for vurdering af høsttidspunkt.
Udtag 5-10 repræsentative planter, skær planten af ved samme stubhøjde som du forventer at høste. Knæk de høstede planter sammen og dem i plastsæk og læg gerne sækken i en papkasse inden afsendelse.
Send prøven til Kvægbrugets Forsøgslaboratorium, Agro Food Park 14A, 8200 Aahus N.
Vedlæg følgende oplysninger:
Navn, CPR, email, majssort, såtidspunkt, og oplysninger om evt. vanding.
Bemærk at meget afvigende prøver kan kræve forlænget analysetid.
(Forbehold: Tilbuddet gælder så længe antallet af prøver ikke overstiger laboratoriets kapacitet og senest indtil 1/10-2018)
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af kvægkonsulenterne på tlf. 7015 9900.