Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Kvæg  →  Aktuelt  →  Sikkert arbejde i højden

Sikkert arbejde i højden

Arbejdet i landbruget indebærer en del arbejde i højden. Dette medfører sikkerhedsmæssige risici for dig selv og dine kollegaer. Hvert år sker der arbejdsulykker, i form af fald fra en position i højden f.eks. fra tage, plansiloer, blandeanlæg og lofter. Ikke kun et fald på mange meter kan give skader, men også et fald fra bare to meter kan have alvorlige konsekvenser.
For at mindske risikoen for ulykker i højden sætter Branchearbejdsmiljørådet (BAR) fokus på sikkert arbejde i højden i en ny branchevejledning.

BAR opfordrer bl.a. til at tjekke, om:

  • der er givet grundig instruktion
  • arbejds- og transportveje er gode og brugbare
  • der er særlige regler for, hvem der må arbejde med hjælpemidlet
  • der er plads til at transportere hjælpemidlerne før og efter arbejdets gennemførelse
  • der er brugsanvisninger og opstillingsvejledninger på arbejdsstedet

Undgå ulykker ved at opdatere dig på rådene. Vejledningen indeholder 5 faktaark, der giver dig specifikke anvisninger til, hvordan du sikkerhedsmæssigt og ansvarligt tilrettelægger og udfører arbejdet i højden.

Se hele BAR’s vejledning til sikkert arbejde i højden her:Sikkert-arbejde-i-hoejden-Vejledning

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve