Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Kvæg  →  Aktuelt  →  Sæbe er ikke bare sæbe - slet ikke i kalvestalden

Sæbe er ikke bare sæbe – slet ikke i kalvestalden

Kalvestalden er et udsat område for smitte, og kalvene er yderst modtagelige for gamle bakterierester og/eller parasitter gemt i afføring og hjørner af kalveboksen. Parasitterne er specielt modstandsdygtige i miljøet, og nogle parasitter kan overleve i miljøet op til 6 mdr. uden en fysisk vært (kalven). Det kræver derfor den rette forebyggelse og sæbe for at komme dem til livs.

Man kan let tro, at en sæbe bare er en sæbe, og at den har den ønskede effekt, når den bruges. Men hver sæbe kan noget forskelligt, og der skal derfor bruges forskellige sæber til forskellige arbejdsopgaver. En sæbe, købt til traktoren, som gør den skinnende og flot, kan desværre ikke klare jobbet i kalvestalden.

Rengøring uden sæbe og kun med vand, efterfulgt af desinfektion, har minimal effekt på de bakterier og parasitter, vi prøver at bekæmpe i kalvestalden. Bruger du vand og almindelig sæbe eller vand uden sæbe vil effekten af desinfektionen være så lille, at pengene og tiden lige så godt kunne være sparet.

For at rengøringen i kalvestalden har en effekt anbefaler vi forud for desinfektionen, at der bruges en sæbe, der indeholder tensider, overfladespænding eller detergenter, samt er alkalisk med en pH på over 11.

Det kan imidlertid være svært at overskue mærkatet på sæbebeholderen. Nedenstående tabel viser derfor nogle af de sæber, der indeholder tensider, overfladespænding eller detergenter, samt er alkalisk med en pH på over 11.

Bemærk at dette kun er et udpluk af produkter og leverandører, andre sæber kan også indeholde ovenstående anbefaling, så tjek altid mærkaterne.

Har du en sæbe stående, og ønsker du at få tjekket indholdet af denne, eller ønsker du at få en gennemgang af hygiejnen i din kalvestald, er du velkommen til at kontakte os.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve