Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Kvæg  →  Aktuelt  →  Regionsmøde Kvæg 2016 hos Centrovice

Regionsmøde Kvæg 2016 hos Centrovice

Hvilke trends og vilkår kommer til at påvirke kvægbruget fremadrettet? Og hvor lægger Landbrug & Fødevarer Kvæg i det lys sin politiske indsats? Få svarene, når Seges og Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse inviterer til regionsmøde på Centrovice mandag den 31. oktober 2016 kl. 19.30-23.00 .

Vi oplever alle, hvordan danske kvægbedrifters muligheder og vilkår ændrer sig konstant og med høj hastighed. På årets møde sættes derfor fokus på nogle af de parametre, som i særlig grad skubber til udviklingen, og på, hvordan vi får mest ud af dem.

regionsmoeder-2016_foto-louise-nathansen-thuesen-2
Fra L&F Kvægs ledelse deltager rådgivningschef Trine Barrett, direktør Gitte Grønbæk og bestyrelsesformand Peder Philipp. Foto: Louise Nathansen Thuesen

På mødet kommer Seges og Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse ind på, hvordan forbrugerne i stigende grad stiller krav til produktionen og tager i den forbindelse bl.a. fat på strategier for at sænke medicinforbruget og fodring med non GM-foder. De ser også på, hvordan Lov om hold af malkekvæg passer til den virkelighed, vi har i dag, og hvilke elementer, Kvæg vil arbejde på at ændre. Den nye husdyrregulering giver nye muligheder – hør hvordan, de udnyttes bedst.

Dette er blot et udpluk af de emner, deltagerne vil kunne blive klogere på. Mød op til en god snak og livlig debat.

Der kræves ingen tilmelding.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve