Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Kvæg  →  Aktuelt  →  Ny erfa-gruppe med fokus på holdbarhed hos køer

Ny erfa-gruppe med fokus på holdbarhed hos køer

Vil du øge dine køers holdbarhed og LivsProduktion? Så tilmeld dig Centrovices nye erfa-gruppe.

Formålet med erfa-gruppen er at sætte fokus på holdbarheden hos køer og dermed øge indtjeningen. Der er mange penge at hente i at få køerne til at holde bare en halv laktation længere. Således kan der opnås mellem 1.000 – 1.500 kr. i merindtjening pr. årsko ved at sænke udskiftningsprocenten fra 40% til 25%.

Udover fordelen med en større andel ældre køer i besætningen, som har potentiale til en højere ydelse, giver holdbare køer også perspektiver i forhold til behovet af opdræt, konvertering af DE (dyreenheder) og meget mere.

I gruppen stiller vi skarpt på de områder, der giver holdbare køer. Hvad er de primære udsætterårsager i din besætning? Hvad skyldes disse? Og hvad skal der til af justeringer/ændringer i stalden for at øge holdbarheden i din besætning? Blandt afgangsårsagerne vil vi bl.a. komme ind på reproduktion, klovlidelser, mælkeydelse, staldindretning, kvieopdræt mm.

Forløbet

Gruppen består af maks. 10 deltagere og sættes i gang, når min. 5 deltagere har tilmeldt sig.

Gruppen forventes igangsat i oktober 2015.

Forløbet kører i et år og deltagerne besøger hinanden på skift.

Det forventes, at deltagerne bidrager aktivt med henblik på udveksling af erfaringer og løsningsforslag til optimering.

Tilmelding

Kontakt kvægkonsulent Rik Kool, hvis du ønsker at tilmelde dig eller har spørgsmål om erfa-gruppen.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve