Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Ejendomme og jura  →  Aktuelt  →  Har du sikret din kommende ægtefælle?

Har du sikret din kommende ægtefælle?

Sommeren står for døren – og i kølvandet på den følger traditionen tro mange bryllupper. Når man gifter sig, betyder det ofte, at man fejrer kærligheden og sit partnerskab til hinanden, men den juridiske betydning af at indgå ægteskab er ikke altid lige tydelig for brudeparret.

Ægteskab med juridiske retsvirkninger

De fleste er helt på det rene med, at selve indgåelsen af ægteskab ikke kun har et religiøst eller socialt formål, men at der også følger nogle juridiske retsvirkninger med.

Man hører fx ofte bemærkningen: ”Jamen vi giftede os for at sikre hinanden”, og i mange tilfælde er det også rigtigt, at ægteskabet betyder en sikring af hinanden, men i andre tilfælde kan det give den helt modsatte effekt.

Det er de færreste, der har helt styr på, hvad de retslige konsekvenser af et ægteskab er. Eksempelvis står betydningen af fælleseje, særeje, forsørgelsespligt, tvangsarv m.v. for mange lidt uklart, og det kan senere blive fatalt, både ved skilsmisse og dødsfald.

Søg rådgivning inden ægteskab

De danske regler om ægtefællers formue- og arveforhold er stadig i høj grad lavet, så de passer bedst på det familiemønster, hvor far og mor mødes som unge og sammen bygger en tilværelse (og formue) op med fælleseje og fælles børn.

Men i dagens Danmark er det langt fra alle familier, de regler passer til. Er man fx en sammenbragt familie, kan et ægteskab få nogle meget uheldige og uønskede konsekvenser for den, der bliver længstlevende, og er altså ikke den sikring af hinanden, man havde regnet med, medmindre man supplerer reglerne med et testamente og måske en ægtepagt om særeje.

Er den ene eller begge ægtefæller selvstændigt erhvervsdrivende, kan fælleseje få alvorlige konsekvenser, den dag skilsmissen står for døren, og alt skal deles.

Derfor er det gode råd, inden man gifter sig, at søge rådgivning om de retsvirkninger, et ægteskab medfører, betydningen af fælleseje og særeje, arvens fordeling m.v., så man er helt klar over, hvad ægteskabet indebærer – og så man får tilpasset de forhold, hvor reglerne ikke passer til det liv, man ønsker at leve.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve