Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Ejendomme og jura  →  Aktuelt  →  Glem ikke testamentet - og husk lige fuldmagten

Glem ikke testamentet – og husk lige fuldmagten

Hvem skal sælge din ejendom, hvis du ikke selv kan?

Alt for mange danskere overser vigtigheden af at sikre sig selv og deres familier i situationer, hvor de ikke længere selv kan tage sig af deres anliggender. Det er heldigvis ikke noget, vi går og bekymrer os om til daglig, men risikoen for at blive ramt af en ulykke, pludselig invaliderende sygdom – eller noget så almindeligt og udbredt som alderdom – er en realitet for os alle sammen.

Og uanset om situationen skyldes sygdom, ulykke eller alderdom, vil det være fornuftigt forinden at have lavet en fuldmagt, som giver din partner, din ægtefælle eller en helt tredje mulighed for at disponere over dine bankkonti og din ejendom.

Her kan din ægtefælle ikke disponere uden en fuldmagt

Så længe du har en ægtefælle, der er i stand til at klare sædvandlige, dagligdags dispositioner og tage stilling til spørgsmål om f.eks. behandling, er der ikke behov for en fuldmagt. Men dels er det ikke sikkert, at din ægtefælle på længere sigt kan magte opgaven, og dels er der ét område, hvor vedkommende ikke kan disponere uden en egentlig fuldmagt. Nemlig i forbindelse med salg og pantsætning af fast ejendom.

Det er altså en god ide at oprette en fuldmagt, der giver din ægtefælle fuldmagt til at sælge eller pantsætte ejendom på dine vegne. På den måde undgår du, at dine pårørende er nødt til at bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge til at sørge for salg eller pantsætning – og endelig undgår dine pårørende den ganske lange sagsbehandlingstid i Statsforvaltningen.

Få hjælp til at oprette fuldmagt

Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende testamente eller fuldmagt. Vi kender lovgivningen og kan hjælpe dig med at sikre dig selv og dine pårørende.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve