Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Om os  →  Privatlivspolitik

Privatlivspolitik- databeskyttelsespolitik

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Centrovice (“vi” eller “os”) behandler dine personoplysninger.

DATAANSVARLIG
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:

Centrovice F.M.B.A.
CVR-nr. 26935865
Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg

E-mail: kontakt@centrovice.dk
Telefon: +45 70 15 99 00

BRUG AF PERSONOPLYSNINGER
Centrovice er en rådgivningsvirksomhed, der yder rådgivning og løser serviceopgaver for landmænd og andre kunder, såvel privat som erhvervsdrivende. Vi indsamler og anvender personoplysninger til følgende formål:

1.Levering af vores ydelse: Vi indsamler og anvender persondata i forbindelse med levering af ydelser til vores kunder. Vores ydelser, såvel indenfor de landbrugsfaglige områder, som indenfor de øvrige områder, er nærmere beskrevet på vores hjemmesider centrovice.dk.

Personoplysningerne indsamles og behandles for at kunne opfylde vores opgaver overfor vores kunder, herunder:

  • levere de aftalte ydelser
  • fakturere
  • dokumentere det udførte arbejde

2. Opfyldelse af vores aftaler: Vi indsamler og behandler personoplysninger om vores leverandører og samarbejdspartnere, herunder disses medarbejdere.

Personoplysningerne indsamles og behandles for at kunne opfylde vores aftaler, modtage tjenesteydelser fra vores leverandører og andre, herunder eventuelt i forbindelse med vores ydelser til vores kunder.

3. Optimering af brugeroplevelse på hjemmesider og øvrige it-tjenester: Personoplysninger indsamles automatisk ved din brug af vores hjemmesider. Disse oplysninger bruger vi til at udarbejde statistikker for brugen af vores hjemmesider med henblik på at optimere brugeroplevelsen. Se nærmere herom i vores cookie-politik: https://centrovice.dk/landbrug/om-centrovice/cookie-politik/

Personoplysninger indsamles desuden automatisk ved din brug af vore øvrige it-tjenester med henblik på fejldiagnosticering, optimering og support.

4. Markedsføring: Personoplysninger anvendes til markedsføringsmæssige formål, herunder til at målrette vores kommunikation med dig på baggrund af dine interesse- og fokusområder samt til at sende dig relevant markedsføring og faglig information i form af bl.a. nyhedsbreve.

5. Analyser, Forskning og Statistik: Personoplysninger anvendes til analyse-, forsknings- og statistikformål i erhvervenes interesse. Vi anvender desuden resultaterne med henblik på udvikling af vores medlemsservice, rådgivningsydelser og it-tjenester.

Behandlingen er desuden nødvendig af hensyn til muligheden for at forfølge vores legitime interesser i Centrovices administration og ydelser, herunder:

  • vores kundesamarbejder
  • udvikling og tilpasning af ydelser
  • drift og vedligeholdelse af vores it-systemer
  • administration af vores virksomheds bogholderi, herunder hjemmeside

Vi skal følge lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Vi behandler således oplysninger, der fremgår af pas og kørekort, i overensstemmelse med hvidvasklovens kundekendskabsprocedurer, hvilket er nødvendigt for at overholde den forpligtelse, som vi er pålagt.

KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER

Under udførelse af vores opgaver indsamler vi i visse situationer personoplysninger om kunder, samarbejdspartnere, leverandører m. fl. og disses medarbejdere.

Dette kan være:

Til brug for levering af vores ydelser og til opfyldelse af vores aftaler:

  1. Almindelige personoplysninger: Navn og kontaktoplysninger. Vi indsamler dit for- og efternavn, din e-mailadresse, din postadresse, dit telefonnummer og andre lignende kontaktdata.
  2. Almindelige personoplysninger: Identitetsoplysninger. Vi indsamler dit brugernavn, CPR nummer, CVR nummer, CHR nummer samt kundenumre og lignende oplysninger, der bruges til identificering og autorisering.
  3. Almindelige personoplysninger: Legitimationsoplysninger. Vi indsamler dine adgangskoder og lignende sikkerhedsoplysninger, der bruges til godkendelse og styring af adgang.
  4. Almindelige personoplysninger: Betalingsdata. Hvis du foretager et køb, indsamler vi data, som vi skal bruge til at behandle din betaling, såsom nummeret på dit betalingsmiddel (f.eks. et kreditkortnummer) og sikkerhedskoden, der er knyttet til din betalingsmetode. Til brug for betaling indsamler vi oplysning om bank – og andre indbetalingsfaciliteter.
  5. Almindelige personoplysninger: Virksomhedsdata. Vi indsamler oplysninger om din virksomhed, f.eks. oplysninger om drift, produktionsforhold, ejerforhold og økonomi.
  6. Almindelige personoplysninger: Indhold. Vi indsamler også indholdet i beskeder, som du sender til os, såsom feedback og produktanmeldelser og spørgsmål eller oplysninger, som du giver til vores kundeservice. Hvis du kontakter os, f.eks. via vores kundeservice, overvåger og registrerer vi telefonsamtalerne og chatsessionerne. Hvis du besøger vores lokaliteter, optages du muligvis af vores overvågningskameraer.
  7. Følsomme personoplysninger: Vi kan indsamle helbredsoplysninger i forbindelse med en aftale om lønadministration, ydelser der vedrører refusioner og andre sociale ydelser, gruppelivsforsikring, sundhedsforsikring eller ydelse af krisehjælp.

Til brug for optimering af brugeroplevelse på hjemmeside:

  1. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler online-identifikatorer såsom IP-adresser og cookies.
  1. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler brugsdata om produkter og tjenester. Vi indsamler data om de produkter du bruger, og de websider du besøger.

Til brug for markedsføring:

  1. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og andre lignende kontaktdata.
  2. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler købshistorik, interesser, medlemsskab af landboforeninger mv.
  3. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler oplysninger om virksomheders drift, produktionsforhold, ejerforhold og økonomi.

Til brug for analyser, Forskning og Statistik:

  1. Almindelige personoplysninger: Vi indsamler oplysninger om virksomheders drift, produktionsforhold, ejerforhold og økonomi.

KILDER
Vi indsamler personoplysninger fra følgende kilder:

  1. Direkte fra dig
  2. Offentlige myndigheder, såsom f.eks. Skat.
  3. Offentlige erhvervsregistre, såsom f.eks. CHR og CVR.
  4. Rådgivningsvirksomheder i landbruget, herunder virksomheder i DLBR.
  5. Leverandører og aftagere, f.eks. grovvareselskaber, mejerier, slagterier eller dyrlæger, som har en direkte økonomisk eller rådgivningsmæssig relation til din virksomhed.
  6. Andre samarbejdspartnere, f.eks. pengeinstitut, realkredit eller revision, som har en direkte økonomisk eller rådgivningsmæssig relation til din virksomhed.
  7. Øvrige offentligt tilgængelige kilder.

BEHANDLINGSGRUNDLAG
Vi indsamler og behandler dine personoplysninger som beskrevet ovenfor baseret på følgende behandlingsgrundlag i forhold til hvert af de nævnte formål:

  1. Levering af vores ydelser:
    1. Rådgivningsaftaler / aftalebreve
    2. Vilkår for brug af vores software
    3. Generelle forretningsbetingelser
    4. Samtykker
    5. Lovgrundlag
  2. Opfyldelse af vores aftaler:
    1. samtykker
    2. generelle forretningsbetingelser
    3. lovgrundlag
  3. Optimering af brugeroplevelse på hjemmeside:
    1. Cookiepolitik
  4. Markedsføring:
    1. Samtykker
    2. Lovgrundlag
  5. Analyser, Forskning og Statistik:
    1. Rådgivningsaftaler
    2. Vilkår for brug af vores software
    3. Generelle forretningsbetingelser
    4. Samtykker
    5. Lovgrundlag

VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:

  1. Leverandører og aftagere, som har en direkte økonomisk eller rådgivningsmæssig relation til din virksomhed. Videregivelse sker kun når du har givet samtykke hertil.
  2. Koncernforbundne virksomheder, når det er nødvendigt for deres løsning af en opgave, som du har bedt om hjælp til. Oplysningerne kan også anvendes til markedsføringsformål. Hvis der er tale om følsomme personoplysninger, sker videregivelsen først, når du har givet samtykke hertil.
  3. Offentlige myndigheder eller tilsyn, f.eks. i tilfælde af lovpligtige dyreregistreringer, kontrol af overholdelse af lovgivning, opfyldelse af indberetningspligt m.v.
  4. Oplysninger af rent landbrugsfaglig karakter videregives i visse tilfælde til samarbejdspartnere, f.eks. Danmarks Statistik, universiteter o. lign med henblik på anvendelse i forskningsprojekter med analyse-, forsknings- og statistikformål. Videregivelsen sker kun på baggrund af aftale om fortrolig og tidsbegrænset anvendelse af oplysningerne og om at eventuelle publicerede resultater kun må indeholde anonymiserede oplysninger.
  1. SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. (SEGES), når vi i forbindelse med levering af vores ydelser anvender en eller flere it-løsninger, som er udviklet og/eller driftes af SEGES. SEGES anvender oplysningerne til analyse-, forsknings- og statistikformål. I den forbindelse kan SEGES samkøre data modtaget fra os med data modtaget fra lokalforeninger og fra øvrige virksomheder med egne data. Du kan læse L&Fs persondatapolitik her: http://lf.dk/privatlivspolitik/

Personoplysninger overføres ikke til tredjelande udenfor EU/EØS.

OPBEVARING AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi vil opbevare dine personoplysninger i overensstemmelse med følgende kriterier:

  1. Oplysningerne er nødvendige til de formål, hvortil de er blevet indsamlet.
  2. For at overholde en retlig forpligtelse.
  3. Til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål.
  4. For at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Oplysninger, som er indsamlet for at kunne levere en ydelse til dig, opbevares som udgangspunkt i op til 5 år regnet fra kundeforholdets ophør. Oplysningerne kan opbevares i en længere periode i tilfælde, hvor vi er undergivet erstatningsansvar, der løber efter den 5-årige periode, eller i tilfælde hvor lovgivningen tilsiger at vi er forpligtet til at opbevare oplysningerne i en længere periode.

Oplysninger af rent landbrugsfaglig karakter, herunder oplysninger indsamlet via forsøg, kontroller eller gennem løbende brug af vore it-tjenester (som f.eks. software, der er udviklet ovenpå Dansk Markdatabase, Kvægdatabasen og Økonomidatabasen) opbevares så længe oplysningerne vurderes at være relevante for analyse-, forsknings- og statistikformål i landbrugserhvervets interesse.

Du kan læse mere om, hvordan vi opbevarer personoplysninger i forbindelse med placering af cookies og optimering af brugeroplevelsen på vores hjemmesider i vores cookie-politik her: https://centrovice.dk/landbrug/om-centrovice/cookie-politik/

Vi tilstræber, at opbevaring af særlige personoplysninger begrænses mest muligt.

Vi tilstræber desuden, at dine personoplysninger opbevares i pseudonymiseret eller anonymiseret form, når dette er muligt.

DINE RETTIGHEDER

Du har følgende rettigheder:

  • Du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  • Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.
  • Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
  • Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  • Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet. Datatilsynet kan kontaktes via deres hjemmeside: datatilsynet.dk

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at rette en skriftlig henvendelse via e-mail til kontakt@centrovice.dk.

Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde – dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve