Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Nyt fra L&F  →  Thorning skal roses for nye vækstinitiativer

Thorning skal roses for nye vækstinitiativer

Det er desværre for tidligt at skåle på ny vækst og fremgang i dansk økonomi. Derfor er der – som statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde i sin nytårstale – brug for yderligere vækstinitiativer, mener Landbrug & Fødevarer.

  • Der er rigtigt mange ting, der peger i den rigtige retning i 2014 – også for fødevaresektoren. Men der er fortsat brug for, at vi gør alt hvad vi kan for at understøtte den private vækst og beskæftigelse. For fødevaresektoren drejer det sig konkret om, at der skal nogle flere svin og noget mere mælk frem til slagterier og mejerier.  Vi kommer derfor ikke uden om, at vi endnu engang skal se på både skatter, afgifter og en mængde andre danske særregler – herunder skadelig overimplementering er EU-regler i Danmark. Det er helt nødvendigt, hvis Danmark skal klare sig i den benhårde konkurrence, ikke bare med vækstlandene i Asien, men også med vores nærmeste naboer, Sverige og Tyskland. Det er derfor glædeligt, at statsministeren netop nævner, at virksomhederne skal have bedre muligheder for at konkurrere med udlandet. Det er de private job, der er grundlaget for vores velfærd – også i fremtiden, siger formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
  • Landbrug & Fødevarer hilser det derfor velkomment, at statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale varsler nye vækstinitiativer også i det nye år.  Statsministeren mener, at der er grund til at tro på fremtiden, men at det er for tidligt at afblæse krisen. Der er brug for fortsatte reformer, siger Thorning.
  • Regeringen har sat fokus på fødevaresektoren, som en af fremtidens vækstdrivere i Danmark. Det er helt rigtigt set. Eksporten fra den danske fødevaresektor ventes for hele 2013 at ende på cirka 158 mia. kr. – hvilket er 10 mia. kr. mere end året før. Det viser, at vi er i stand til at honorere tilliden med både vækst og arbejdspladser. Den samlede fødevaresektor arbejder hver dag for at fortsætte i samme spor. Regeringen kan hjælpe på vej, hvis den får sat blus på de mange vækstanbefalinger fra Natur- og Landbrugskommission, der bl.a. peger på en helt ny målrettet miljøregulering, der vil kunne skabe grundlag for en øget produktion, samtidig med at vi fortsat passer på både natur og miljø. Ny vækst i Danmark – også i fødevaresektoren – kræver, at der er mod og vilje til at gå nye veje. Landbruget er parat, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, kan træffes for yderligere kommentarer via pressechef Kim Bové , tlf: 3017 8877

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve