Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Nyt fra L&F  →  Nye vandområdeplaner sendes i måneders høring

Nye vandområdeplaner sendes i måneders høring

Nye vandområdeplaner sendes i måneders høring: Kan ramme landbruget meget hårdt

1. generation af vandplaner er knapt vedtaget, før de næste planer med tilhørende bekendtgørelser nu sendes i offentlig høring inden jul. Høringen løber forventeligt frem til den 22. juni 2015, og de endelige vandområdeplaner skal vedtages senest 22. december 2015.

Der er desværre ikke lagt op til radikale ændringer, idet der fortsat næsten udelukkende peges på kvælstof som betydende faktor i kystvandene. En stor del af det mulige indsatsbehov er der dog ikke taget stilling til endnu. Et udvalg skal i løbet af 2015 vurdere, hvordan 6.200 ud af yderligere i alt 7.800 tons af skal håndteres; nye krav eller undtagelser? Differentierede indsatskrav kan medføre, at der måske skal gennemføres enorme reduktioner i de hårdest berørte områder. Det kan få katastrofale følger for landmændene.

Den målrettede regulering, der forventes indfaset fra 2016, skal ikke bruges til at gennemføre yderligere indsatskrav over for landmændene – den skal lette vilkårene for landbruget, så vi kan producere mere!

På vandløbsområdet er selve grundlaget også tæt ved uændret. Der er 19.000 km med i planerne – helt unødigt mange – og alt for mange vandløb er karakteriseret som naturlige. Der er dog ikke lagt op til indsatser ud over de ca. 1.800 km, der blev arbejdet med i vandrådene tidligere på året.

Landbrug & Fødevarer kan ikke acceptere yderligere indsatskrav. Der er behov – og politisk flertal – for det modsatte: Langt færre restriktioner på dyrkningen. Vi forventer derfor, at vandområdeplanerne i deres endelige form ikke indeholder nye krav til landbruget.

Vi er stærkt kritiske over manglen på realisme, når der fastsættes miljømål, og på den manglende erkendelse af, at havmiljøets tilstand styres af mange forskellige faktorer. Desuden er reduktionsbehovet fastsat uden nogen form for forudgående reality check: Hvad er konsekvenserne ved at gennemføre den foreslåede indsats?

Også på vandløbsområdet fortsætter man ad et galt spor. Man tager alt for mange vandløb med. Det vil på sigt blive en udfordring, når EU senere skal vurdere den danske indsats, og konstaterer, at en stor del af vandløbene ikke opfylder målene.

Resultatet er derfor det samme som ved de tidligere høringer: Et fejlskud.

Fakta om udkast til vandområdeplaner 2015-2021

Vandområdeplanerne dækker perioden frem til og med 2021. De bygger oven på de netop vedtagne vandplaner for perioden 2009-2015, der samlet set indeholdt kvælstofreduktionskrav på ca. 6.600 tons og vandløbsindsatser på ca. 600 km.

Sammen med vandområdeplanerne offentliggøres bekendtgørelser med de egentlige indsatsprogrammer, miljømål mv., der har bindende karakter. Hidtil har det været vandplanerne, der indeholdt indsatsprogram mv., men i forbindelse med lov om vandplanlægning er der sket en opdeling i vandområdeplaner, der har en mere overordnet karakter, og bekendtgørelser, der indeholder de bindende mål og indsatser.

Vandløb

Der er ca. 19.000 km vandløb med i planerne, hvilket er uændret i forhold til 1. generation af vandplaner. Vandområdeplanerne lægger op til følgende indsatser frem mod 2021:
•a) Spildevandsindsatser for i alt 1,8 mia. kr.: Regnbetingede overløb, forbedringer af renseanlæg og indsats vedr. ukloakerede enkeltejendomme
•b) Forbedringer af vandløbenes fysiske forhold: Der er behov for indsats på i alt 4.800 km. De foreslåede ændringer vil forbedre forholdene på ca. 3.700 km.
•c) Restaureringer og åbning af rør på ca. 1.800 km, fjernelse af 220 spærringer og etablering af 40 okkerbassiner for sammenlagt ca. 700 mio. kr.

Forbedringerne af de fysiske forhold sker mod fuld erstatning, og er i vid udstrækning baseret på vandrådenes indstillinger. Pengene til denne del af indsatsen kommer primært fra fiskeriudviklingsprogrammet.
Ændret grødeskæring som specifikt virkemiddel er fortsat ude af planerne.

Grundvand

Der er i planerne en erkendelse af, at der ikke er påvist et indsatsbehov ift. vandindvindingens mulige påvirkning af vandløbenes vandføring. Der er derfor ingen indsatser over for vandindvinding til markvanding i planperioden 2015-2021.

Kommunernes administrationsgrundlag justeres, så kommunerne fremadrettet skal tage stilling til påvirkningen i forbindelse med sagsbehandlingen. I den forbindelse er der dog behov for vidensopbygning, hvilket der lægges op til skal ske i løbet af planperioden.

Der er ikke lagt op til yderligere indsats vedr. grundvandets kemiske sammensætning. Det vurderes, at den nuværende, overordnede regulering er tilstrækkelig.

Søer

71 % af søerne skønnes ikke at kunne opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2021. En stor del af indsatsen er udskudt, og det vurderes, at der generelt mangler omkostningseffektive virkemidler. Der er planlagt indsatser for i alt 156 mio. kr. i planperioden:
•a) Restaurering af ca. 15 søer
•b) Fosforvådområder
•c) Opkøb af dambrug
•d) Udvikling af nye virkemidler

Miljøfarlige forurenende stoffer

Der vurderes at være et indsatsbehov over for de miljøfarlige forurenende stoffer i en mindre del af vandområderne, både i kystvande, søer og vandløb. Vandområdeplanerne lægger op til, at kommunerne i de kommende år skal opspore kilderne til forureningen og udstede de nødvendige påbud. Kommunerne skal endvidere sikre vidensopbygning. Generelt udskydes indsatsen til 3. planperiode grundet manglende viden.

Kystvande

Miljøministeriet anslår på baggrund af nye modelberegninger et yderligere samlet behov for indsats på brutto 7.800 tons. Der er stor geografisk variation i det yderligere indsatsbehov. Det varierer formentlig i størrelsesordenen 0-40 % yderligere reduktion ift. 2012 for de enkelte oplande. Andre steder vil der være råderum til at kunne lempe den eksisterende indsats med i alt ca. 1.300 tons.

Vandområdeplanerne lægger op til gennemførelse af en række statslige indsatser, der vil resultere i en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 1.600 tons. Indsatserne er etablering af vådområder, udtagning af lavbundsarealer, forbuddet mod gødskning af §3-arealer, spildevands- og dambrugsindsatsen og etablering af et stenrev i Limfjorden. De statslige indsatser forventes at koste i alt ca. 1,5 mia. kroner i perioden.

Det resterende bruttoindsatsbehov på 6.200 tons skal vurderes nærmere af et tværministerielt udvalg. I perioden frem til efter sommerferien 2015 vil man se på det samlede indsatskrav, der skal med i vandområdeplanerne. I den forbindelse skal udvalget medregne muligheden for at bruge vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser (udskydelse af tidsfrist, lempelse af målsætningerne), de skal se på måden, vandrammedirektivet implementeres på i Danmark, og de skal indregne den kommende målrettede regulering. Vurderingen vil ske i sammenhæng med, at der udvikles en ny model for målrettet kvælstofregulering, der skal indfases fra 2016.

Landbrug & Fødevarer: Meget er skidt, lidt er godt

De vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser, der sendes i høring inden jul, fortsætter traditionen tro med at tordne mod kvælstof, der udpeges til at være den store synder over for kystvandene. Planudkastene er også tro mod historien, når det gælder udpegningen af vandløb. Her går man fortsat egne veje i forhold til resten af Europa, når man tager alt for mange vandløb med, når ministeriet nægter at bruge dræning af landbrugsarealer som legitim begrundelse for karakteriseres et vandløb som stærkt modificeret, og når kunstigt gravede vandløb kaldes naturlige. Manglen på konsekvensanalyser af den beskrevne indsats fuldender billedet af et system, der ikke vil forholde sig til realiteterne.

Planerne er fortsat fyldt med så mange fejl og mangler, at der kun er én løsning: Om igen!

Neden for findes nærmere kommentarer til de enkelte delelementer. Landbrug & Fødevarer vil sammen med Videncentret for Landbrug gennemgå planer og bekendtgørelser grundigt, så alle knaster bliver identificeret og bragt frem i lyset.

Vi vil sikre, at der i løbet af et par måneder laves materiale og vejledning til udarbejdelse af høringssvar, så landmænd og landbrugsforeninger også kan påpege og udstille fejl og konsekvenser. Selv om det er træls endnu engang at skulle forholde sig til planerne, har det vist sig, at det nytter noget at være på banen. Tingene har rykket sig, og politikerne har indset, at opgaven er for vigtig til at sidde overhørig.

Vandløb

Det er positivt, at der på vandløbsområdet kun gennemføres indsatser mod erstatning og med klageadgang, taksation mv. Det er endvidere positivt, at der er øget erkendelse af spildevandets og de miljøfarlige stoffers betydning for miljøkvaliteten. Vandkvaliteten skal forbedres som det første.

Vi er fortsat meget bekymrede over risikoen for forringet vedligeholdelse med ophæng i de gældende vandplaner; retningslinjerne og bilag 7. Der skal sikres bedre afvanding af markerne, ikke dårligere! Vi opfordrer derfor til, at man i de kommende vandområdeplaner tager højde for klimaforandringerne, og gør plads til vandet, i stedet for at begrænse vedligeholdelsen.

Vi er ligeledes stærkt utilfredse med, at man fortsat går meget længere end direktivet kræver, når det drejer sig om identifikation og karakterisering af vandløbene. Der er alt for mange med, og de kaldes fejlagtigt naturlige, selv om mange er kunstige eller stærkt modificerede. De mange høringer, vi allerede har været igennem, har givet rig mulighed for at få rettet op på hele vandløbstemaet.

Ved at overimplementere og tage alt for mange vandløb med, risikerer man på et senere tidspunkt at skulle gøre en gigantisk indsats i mange vandløb, der slet ikke har et godt potentiale for natur og miljø. Det gælder navnlig, når der også skal sikres god tilstand for fisk og planter. Eksempelvis er det urealistisk at tro, at man kan fortsætte en tilstrækkelig grødeskæring i de flade vandløb uden at få problemer med at opfylde miljøkrav til netop undervandsvegetation. Desuden vil smårestaureringer næppe være nok i alle vandløb; der skal gennemføres massive projekter, som vil koste staten enorme summer. Danmark skubber derfor et problem foran sig. På et tidspunkt vil Kommissionen spørge sig selv – og dernæst Danmark – om, hvorfor vi ikke opfylder miljøkravene. Derfor skal alle de overflødige vandløb ud nu!

Grundvand

Det er positivt med Miljøministeriets erkendelse af, at der ikke er fagligt dokumenteret behov for indsats i forhold til vandindvindingen. Man erkender, at der ikke kan påvises en indvirkning af vandindvindingen på vandføringen ude i vandløbene.

Det er ligeledes positivt, at der derfor ikke iværksættes indsatser ift. markvanding. Muligheden for at markvande, når der er behov for det, er helt essentielt i store dele af landet. Det gælder i øvrigt i alle tilfælde, hvad enten der er en miljøpåvirkning eller ej. Og behovet for vanding er stigende.

Det er vigtigt at holde fast i over for kommunerne, at de i deres sagsbehandling ikke kan stille skærpede betingelser på baggrund af de eksisterende modeller.

Kystvande

Der er udviklet nye modeller til beregning af indsatsbehovet i kystvandene. Desværre er fokus det samme som hidtil; kvælstof er den eneste faktor, man for alvor formår at kæde sammen med miljøtilstanden i fjorde og kystvande. Derved er vi ikke kommet meget længere end med det såkaldte ålegræsværktøj, der blev dømt ude for et par år siden.

Landbrug & Fødevarer har en meget lang liste med specifikke kritikpunkter vedrørende de nye beregninger og metoder. Listen findes som bilag til nyhedsbrevet.

Samlet set mener vi, at modellerne ikke kan sige noget som helst om behovet for N-reduktioner. Hvis de samlede indsatskrav på 7.800 t bliver gennemført, kan det få katastrofale følger, navnlig for landmændene i de hårdest ramte områder. Vi mener slet ikke, at modellerne kan sige noget som helst om behovet for N-reduktioner.

Lukkede fjordområder som fx Mariager Fjord, Odense Fjord og Limfjorden risikerer at stå tilbage med meget store indsatskrav, hvilket er helt uacceptabelt. Dette kan ikke håndteres ved en målretning af kvælstofreguleringen. Her skal alle jo kunne gødske optimalt – meningen er ikke, at nogle områder skal lægges øde!

Yderligere krav til landbruget er under alle omstændigheder fuldstændigt uacceptabelt – ligegyldigt om det drejer sig om 6.200 tons reduktionskrav eller mindre. Landbruget har allerede leveret kæmpestore reduktioner – uden synlige miljøeffekter – og vi står med en Natur- og Landbrugskommissions anbefalinger og en politisk aftale fra april 2014, der begge peger på behovet for at kunne producere mere. Med målsætninger om store erhvervsøkonomiske gevinster, vil yderligere begrænsninger ramme helt og aldeles ved siden af skiven!

Den målrettede regulering skal ikke bruges til at gennemføre yderligere indsatskrav – den skal lette vilkårene for landbruget, så vi kan producere mere.

Det understreger endnu engang den alvorlige mangel på grundige konsekvensvurderinger af den førte miljøpolitik, Landbrug & Fødevarer har efterlyst allerede inden vandrammedirektivet blev vedtaget i december 2000.

Vores forventning til vandområdeplanerne er derfor, at der ikke kommer nye reduktionskrav. Vi forventer tværtimod, at der sker lempelser af kvælstofreguleringen og en målretning af miljøindsatsen, så landbruget kan gødske landbrugsfagligt optimalt. Evt. indsatsbehov ifm. omlægningen skal klares væk fra dyrkningsfladen – ellers giver det jo ingen mening at tale om store gevinster for erhvervet. Det vil svare til at give med den ene hånd, og tager igen med den anden.

Det er udmærket, at et tværministerielt udvalg nu skal se nærmere på indsatsbehovet, i lyset af omlægning til en målrettet regulering, brug af undtagelsesbestemmelser og hele den danske fremgangsmåde. Men konklusionen bør være klar og helt oplagt allerede nu: Der er ikke plads eller råd til yderligere stramninger, og der skal skabes rum til de helt nødvendige lempelser i kvælstofanvendelsen. Vi skal opfordre til, at konklusionen bliver så klar og entydig, at der ikke holdes en dør på klem for senere stramninger.

Det er trods alt positivt, at der nu skal etableres et stenrev i Limfjorden. Det har vi efterlyst lige siden en rapport fra DMU og DHI vurderede, at etableringen af stenrev i Limfjorden kunne være et vigtigt virkemiddel til at forbedre fjordens tilstand.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve