Søg efter medarbejder:
Fra i dag ser danskerne denne plakat i mange danske byer. Og den er bare en lille bid af Landbrug & Fødevarers Omdømmekampagne 3.0. Budskabet er klart: Danske fødevarer er ”noget af det bedste i verden.”
I fjernsynet kører tv-reklamer, på sociale medier er der spots, og outdoorplakaterne hænger der hele ugen.
Budskabet er, at vi her i Danmark producerer nogle af verdens bedste fødevarer, og at de er værdsatte ude i verden. Derfor kan danske forbrugere være stolte af de fødevarer, som produceres i Danmark. Kampagnen skal vække stoltheden.
I kampagnen kommer vi med til Japan, hvor der er dansk gris på nudelsuppen, til Manhattan hvor de spiser dansk havarti, og til Italien hvor den bedste icebergsalat er dansk.
Sammen med Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, har formand Martin Merrild lavet en podcast. Her taler de om tankerne bag og målene med den nye omdømmekampagne. Podcasten er lavet, så du kan høre den, mens traktoren ruller ud over marken, eller du tager din runde i stalden.
Her kan du tjekke kampagnens hjemmeside ud.
God fornøjelse