Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Aktuelt  →  Vandråd - følg med i processen

Vandråd – følg med i processen

Vandråd er et næsten nyt ord i dansk forvaltning. Det er loven om vandplanlægning fra 2013, der giver mulighed for at oprette vandråd. I rådene skal repræsentanter for landbruget og andre interessenter finde løsninger på miljøudfordringerne i de lokale vandløb. Løsningerne kan så indgå i kommunernes forslag til indsats i forhold til vandplanerne. Ambitionen er, at vi får velfungerende vandråd, hvor fokus bliver på at finde gode løsninger, der er tilpasset de lokale forhold, og som kan samle bred opbakning hos interessenterne.

Derfor har Videncentret for Landbrug offentliggjort en hjemmeside om vandråd (www.landbrugsinfo.dk/vandraad), hvor alle interesserede kan følge med i processen, lovgivningen, tidsplanen samt dannelsen af vandrådene. Her vil man også kunne følge de arrangementer, som Videncentret for Landbrug hhv. er vært for og deltager i vedrørende vandråd. F.eks. er det nu muligt at tilmelde sig den nationale Konference om vandløb og vandråd d. 10.-11. april i Kolding

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve