Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Aktuelt  →  Fuldt hus til besøg af fødevareminister Mette Gjerskov

Fuldt hus til besøg af fødevareminister Mette Gjerskov

Fødevareministeren udtrykte glæde over et positivt møde med mange gode spørgsmål fra salen og en lang liste med sig retur til Christiansborg.

Ialt mødte 170 personer op til det arrangerede møde med Fødevareminister Mette Gjerskov. Det var lige, hvad der kunne være i kantinen på Centrovice.

Formand Niels Rasmussen lagde op til debatten med Fødevareministeren og fremkom med flere emner bl.a. grisetransport, randzoner, efterafgrøder og formanede til sidst alle om at holde den gode tone.

Han bad ministeren om, ikke sædvanen tro, at belære de fynske landmænd om demokrati og dialog, vi er, som han sagde, vokset op i en foreningsånd og kender alt til disse spilleregler.

Det blev et godt møde med god stemning og mange rigtig gode spørgsmål fra salen, bestyrelsen og formanden til fødevareministeren. Fødevareministeren besvarede hver enkelt direkte og lovede at hun promte ville følge domstolenes afgørelse i sagen om randzoner, efterafgrøder og vandløbsindsatsen, hvis den skulle falde ud til landbrugets side. (Se også artikel fra L&F omkring stævning).

Ligesom hun lovede at tage den fynske blå farve på nitratkortet op med miljøminister Ida Auken. Formand Niels Rasmussen sluttede med at sige, “Jeg kan nu vinge flere ting af på listen – det er jeg glad for”.

Fødevareministeren takkede alle i salen for en god og saglig dialog, og mente, at det måtte være det milde fynske temperament, der gjorde, at der ingen åben krig havde været, det var hun dybt taknemmelig for.

Bestyrelsen takker for den store opbakning til mødet.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve