Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Aktuelt  →  Formand Niels Rasmussens tale ved indvielsen af Det Fynske Dyrskue

Formand Niels Rasmussens tale ved indvielsen af Det Fynske Dyrskue

• Velkommen til nok en fest for fynsk landbrug.
• Velkommen til og tak til alle, der har bidraget til at skabe denne prægtige scene.
• Velkommen til solskin, til grønne plæner, til blafrende flag, til brølede køer, til store maskiner.
• Kort sagt: Velkommen til Det Fynske Dyrskue. Og velkommen til et helt særligt Fællesskab.

Da jeg for et år siden stod her på denne talerstol, indledte jeg min Dyrskuetale med et citat fra Holberg-klassikeren ”Jeppe på Bjerget”. Også i år har jeg været tilbage i historien. For der er meget læring at hente i historien og hos oplysningstidens store tænkere, der på helt andre forudsætninger satte retning på samfundsudviklingen, og så dog.

Hvad er det egentligt, der gør en glad og i godt humør her på den gamle dyrskueplads; her i spændingsfeltet mellem historiens vingesus og fremtidens udfordringer.

Det er her på Det Fynske Dyrskue, som både er omgærdet af tradition, historie og fortællinger og samtidig meget nutidigt og spillevende, at det falder naturligt både at gribe fat i nuet og gribe tilbage i historien, og tegne perspektivet for den fremtidige samfundsudvikling.

I nuet – lige her og nu – er tiden med landbruget. Samfundets anerkendelse af dansk landbrug og fødevareproduktion udgør en styrkeposition og et stort potentiale i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser.

Indtjeningen udvikler sig i den rigtige retning, og i den seneste tid har der været flere positive meldinger:

• Omfanget af vandplanerne og vandløbsindsatsen er ændret markant – fra 1.100 km til 44 km.
• Den fremtidige miljøregulering er kommet på dagsordenen.
• Det er lagt en vækstplan for fødevarer – ikke en ideel plan, men dog et stykke på vejen.
• Der er taget initiativ til en reduktion af PSO-afgiften – ikke nok, men et skridt i den rigtige retning.

Der er med andre ord kommet politisk accept omkring landbruget. Og det har gjort det både nemmere og vanskeligere at være landbrugets interesseorganisation. Nemmere, fordi vi har fået øget indflydelse gennem faglig og redelig argumentation, der skaber resultater. Vanskeligere, fordi vi ikke længere bare kan sige nej og være imod, og på den måde påkalde os opmærksomhed og skabe synlig kant.

Men hvis politikerne i dette land skal ofre deres politiske prestige på landbruget, så skal de også have credit for de rigtige ting. Det rækker ikke at brokke sig lidt mindre – eller som vi landmænd ofte gør, når vi skal rose: Hvis ikke I hører noget, er det fordi, I gør det godt.

De politiske intentioner er oprigtige i forhold til landbruget. Det skal vi anerkende, og det betyder også, at vi langt oftere må sige ja på en givet præmis. DET er i sig selv er en udfordring – ikke mindst fordi vi lige havde vænnet os til, at de sidste 10 års landbrugspolitik skulle føre til en planlagt afvikling af landbruget.

Nu er der tilsyneladende gået en prås op for de politisk ansvarlige. Nu skal vi pludselig udvikles – og ikke afvikles. Det er vi selvfølgelig glade for og lettede over, for der skal ikke herske tvivl om, at vi, som repræsenterer landbruget, har gjort os mange tanker om, HVOFROR de folkevalgte så længe har ført en politik, der sender udviklingen i en retning, ingen ønsker at gå.

Men lad nu det ligge, og lad os i stedet gribe nuet og bruge det politiske momentum som udgangspunkt for at skabe et stærkt vækstmiljø i Danmark. Et stærkt vækstmiljø, der bygger på to helt grundlæggende forudsætninger: Et økonomisk fundament, som kan bære, og en menneskelig motivation, som kan bevæge.

Og det bliver hårdt arbejde at skabe dette miljø for vækst og fremgang, for udgangspunktet er – trods den politiske anerkendelse – en anelse dystert:

• 10 millioner grise forsvinder ud af landet til viderefedning.
• Nettoinvesteringerne i landbruget er negative for 5. år i træk.
• Generationsskiftet er gået i stå, og danske landmænd bliver 1 år ældre om året.
• Og ifølge OECD risikerer den førte politik at placere Danmark som det 6. dårligste land blandt 35 lande, når det gælder produktivitet henover de næste 10 år – og heri ligger også en risiko for at gøre Danmark til et permanent lavvækstområde.

Oveni det hele ser vi danske politikere, som i en sjælden grad mangler sans for sammenhænge.

Med den ene hånd kalder de på mere vækst og flere arbejdspladser, og med den anden hånd lægger de hindringer i vejen i form af begrænsninger og bureaukratiske benspænd.
Det holder ikke. Der er noget, som ikke stemmer overens. Noget, som ikke hænger sammen.

Er der mon inspiration at hente i historien? Hvad har før skabt succes og vækstmirakler? – Ikke bare for landbruget, men for udviklingen af samfundsøkonomien? Kan vi hente læring i historiebøgerne?
Faktisk skal vi jo ikke langt tilbage i historien for at konstatere, at vi engang var verdens bedste landmænd: Smør i dritler, bacon til det engelske morgenbord og verdens bedste rådgivning til vidensdeling.
Det har jo før kunnet lade sig gøre. Så hvad er der brug for? En ny oplysningstid, måske. Måske skal vi vitterligt helt tilbage til 1700-tallet for at finde inspirationen. Helt tilbage til oplysningstiden,

• hvor en folkelig vækkelse skabte sammenhæng mellem stat og folk
• hvor den enkeltes ansvarlighed udviklede sig, og forståelsen voksede for, at der ligger en styrke i at udrette i fællesskab, og
• hvor almuen flyttede sig fra at være fordrukne demotiverede hoveriarbejdere, der som Jeppe sov i møddingen, til at blive oplyste, motiverede deltagere
Faktum er i hvert fald, at oplysningstiden førte til konkrete resultater, som bl.a. betød, at folket fik:
• Medindflydelse og udbytte gennem andelsselskaberne
• Kapitalformidling gennem realkredit og banker
• Dagligvarer gennem brugsbevægelsen
• Vækkelse gennem højskoler
• Folkeoplysning gennem forsamlingshusene

”Det fornuftige, det naturlige og det nyttige”. Det var overskriften for oplysningstidens store tænkere som Holberg, Bernstorff og Moltke. Man kunne tilføje ordet ”det fælles”.

Kunne denne overskrift måske ikke også i vores tid være relevant? Måske.

”Jeppe på Bjerget” sov i møddingen, fordi han og den øvrige almue ikke gjorde sig fortjent og ikke var motiveret til at sove andre steder. Hvad gør vi nutidens danskere os egentligt fortjente til? Og hvad er vi motiverede for?

Samfundet er den enkeltes ansvar, men spørgsmålet er, om individet i dag har sejret så meget over fællesskabet, at det har fjernet fremdriften i samfundet?
En kendsgerning er det i hvert fald, at vi danskere har formået at gøre verdens bedste udgangspunkt til verdens dårligste resultat. Forenings-Danmark er blevet til forretnings-Danmark. Det betyder – firkantet sagt – at vi hellere investerer i aktier og udenlandske virksomhedsobligationer, end i den danske samfundsøkonomi. Og det betyder – set i historiens og oplysningstidens lys,

• At kreditforeningerne ikke længere er foreninger mellem obligationsejerne og låntagere.
• At bankerne ikke længere arbejder i realøkonomiens, men i aktionærernes tjeneste.
• At brugsen ikke længere er skabt til at sikre billige fødevarer i lokalområdet.
• At der ikke er pantsikkerhed i huse i landsbyerne eller i at drive små købmandsforretninger.
• At kapitalen ikke tiltrækkes af entreprenante ejere af små og mellemstore virksomheder eller af virkelystne landmænd, hvis fornemste mål i livet er at se bedriften udvikle sig.

Nu er det ikke nogen synd at tjene penge – tværtimod – men det er en synd at gøre det til det eneste mål. Og det er synd og skam, at vi i stigende grad læner os op af de markedsforventninger, som en hær af slipseklædte HD-orakler bruger uanede ressourcer på at skabe positive forventninger – nuvel – som påvirker aktiekurserne op mod næste kvartalsregnskab. Men det skaber bare ingenting.

Vi skal have sat handling bag ordene. Og vi skal have udskiftet vidtløftige forventninger med konkret foretagsomhed – og allerhelst fælles foretagsomhed. Dét, som skal skabe det næste vækstmirakel, er ikke vækstplaner og regnearks-analyser. Væksten skal skabes ved, at den enkelte tager ansvar og føler motivation for at bringe samfundsøkonomien i fremdrift.

Fremtiden er nemlig ikke kapitalforvalternes ansvar. Det er ikke spindoktorernes. Det er ikke flokken af velmenende politiske kommentatorer. Det er ikke Se & Hør. Og det er slet ikke den presse, som hver dag oplister en uendelig rækker af områder for frygt, usikkerhed, og tabte rettigheder – og som pludselig flytter fokus fra en relevant politisk debat om den fremtidige vækst, og over til en regning på 8 par boksershorts.

Fremtiden er vores alle sammens ansvar. Alle os, som kvalificerer os til at deltage i det repræsentative demokrati, og som føler et ansvar for egen og andres situation. Alle, som har en tro på, at fællesskabet stadig er en farbar vej for fremdrift og fornyelse.

Og det er det, vi bønder kan. Vi har en tradition for at agere i fællesskab. Vi tror på det, vi arbejder med, og vi ser fremdriften og udviklingen på allernærmeste hold og i harmoni med naturen. Og hvis nogen skulle få den opfattelse, at det med at tro, – det er noget, vi uvidende bønder gør, fordi vi ikke som det akademiske embedsværk har viden at sætte i stedet, – så er det vigtigt at huske, at det modsatte af tro ikke er viden, men tvivl.
Og er der et varemærke, som man kan koble på fynske bønder, så er det sund skepsis og tvivl. Og velberådet hu. Moden overvejelse og grundig eftertænksomhed – det ligger til os. Og derfor er vi selvfølgelig også godt klar over, at vi ikke ender i en tilstand som før oplysningstiden, hvor viden var magt, hvor samfundets privilegier lå hos regering og herremænd, og hvor almuen sov i møddingen.

Så galt går det ikke. Men faktum er, at der foregår noget i det danske samfund, som vi ikke bare kan sidde overhørigt. Der foregår noget, som igen deler folk og stat, og der ses en tendens til, at vi hver især agerer på egen, individuelle bane. Udenfor fællesskabet. Vi skal have den menneskelige motivation tilbage. Og vi skal arbejde med bevidstheden om og forståelsen for, at fælles ansvar, engagement og motivation er forudsætningen for, at vi i overført betydning kan gøre os fortjente til at sove andre steder end på møddingen. Eller sagt mere nutidigt: At vi kan kvalificere os til at deltage.

Motivation, engagement og fælles ansvar er der masser af på Det Fynske Dyrskue. Uden disse fundamentale drivkræfter var det slet ikke muligt år efter år at stable denne store fest på benene. En fest, som ikke blot understreger forholdet mellem land og by, præsenterer avlsdyrene fra de professionelle udstillere og viser den avancerede teknik og maskinpark, der benyttes af tidens landbrug.

Men også en fest, der hylder fælleskabet, selvstændighedskulturen, ansvarlighed og lysten til fremdrift og udvikling. Og en fest, som i en skala 1:1 viser, hvad det kan føre til, når alle disse værdier og drivkræfter går op i en højere enhed: Fællesskab & Folkelighed, Fremdrift & Fornyelse, Fortid & Fremtid, Forening & Forretning.

Med disse ord erklærer jeg Dyrskuet 2014 for åbent. Velkommen til tre festlige dyrskuedage.

Lad os udbringe et trefoldigt leve for Danmark. Og synge ”Der et er et yndigt land”.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve