Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Aktuelt  →  Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015

Nåede du ikke forbi dette års generalforsamling? Så læs med her, hvor du får formand Niels Rasmussens beretning.

Beretning Centrovice 2015

Verden er af lave. Ja, jeg ved godt, det er sagt før i andre situationer, men rent faktisk synes jeg også, udsagnet passer godt i den nuværende situation. Terroren og onde kræfter i verden er kommet til Danmark, og vi har mistet vores jomfruelighed. Jeg fristes til at citere Tolkien fra romanen Hobitten med Bilbo Sækker som hovedperson:

Jeg troede ondskab skulle bekæmpes med stor magt. Det skal det ikke, det skal bekæmpes med stor forstandighed og gode handlinger i hverdagen”.

Ruslandskrisen

Krigen i Øst-Ukraine, og den handelskrig, der udspiller sig med Rusland, trækker lange skygger over blandt andet dansk landbrug. Vi danske landmænd er blevet en brik i det storpolitiske spil, og en konflikt centralt i Europa bringer en lang periode med fred og politisk stabilitet i fare. Vi bliver alle rigere af åbne grænser og øget samhandel. Det modsatte gør hurtigt den økonomiske kage mindre, med den konsekvens vi ser nu.

Risikostyring

Krise i Rusland har før i historien bragt dansk landbrug på randen af fallit. Ikke fordi jeg fra denne talerstol ønsker at drage sammenligninger mellem vor tids kødeksport og fortidens gullaschbaroner. Det, vi landmænd måske burde tænke lidt over, er om vi andelshavere egentligt er klar over, hvad det er for en følsomhed og hvilke økonomiske risici, der er for os danske landmænd ved at udvikle en stor eksport af landbrugvarer, der er afhængig af fred og politisk stabilitet i verden.

Min pointe er, at vi kommer fra en tid med markedsregulering fra EU, som gav prisstabilitet. Vi er nu koblet prismæssigt på det store, globale verdensmarked, med de prisudsving det giver.

Jeg tvivler ikke om, at der er en økonomisk gevinst ved fødevareforædling i dette land. Der er masser af penge i landbruget. Problemet er bare, at vi landmænd ikke får nok af dem. De forsvinder mange steder hen i vores værdikæde.

Jeg tror, virksomheder der bekymrer sig om risikostyring, vil se den røde lampe blinke, og vi landmænd skal sikre, at det ikke kun er risikoen, der ender på vores bundlinje.

Ellers går det går godt i Danmark. Virksomhederne tjener penge. Kapitalen strømmer til landet og konkurrenceevnen styrkes af stigende dollarkurs.

Overskuddet på handelsbalancen bugner med et plus på 120 mia. kr. Der er politisk stabilitet, og en fælles politisk ansvarlighed i forhold til nationalregnskabet. Det giver mulighed for en ansvarlig finanspolitik, der skaber rammerne for, at virksomheder trygt kan investere i Danmark.

Ustabilitet i eurozonen

I Europa tegner der sig et billede af økonomisk ustabilitet. En fælles, europæisk valuta der skal bygge bro over store strukturelle forskelle mellem Nord- og Sydeuropa. Svage sydeuropæiske økonomier sætter den fælles finanspolitik under pres, og i det billede står Danmark med en stærk økonomi. Ganske vist uden for euroen, men bundet tæt til den europæiske finanspolitik gennem fastkurspolitikken. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at Danmark står uden for euroen. Regningen er i hvert tilfælde til at få øje på, når man ser den mængde danske kr., nationalbanken i øjeblikket pumper ud på valutamarkedet, for at mindske presset på kronen.  Mere end 160 mia. er det blevet til indtil nu. Ærgelige penge at bruge.

Nationalbanken har lukket en stor del af butikken for at forhindre valuta i at strømme til landet, og i mangel af bedre kaster investorer sig nu over danske realkreditobligationer, med det resultat at renten falder til et historisk lavt niveau.

Investere i vækst i Danmark

Kan man forestille sig, hvad det vil føre til, hvis investeringslysten, i stedet for spekulative investeringer, ramte de mange virksomheder, landbruget og boligfinansiering i udkantsområderne? Det ville skabe forudsætninger for øget vækst og arbejdspladser. Landets politikere bliver nødt til at have en mening om den ting.

Det er en smule tragikomisk, at det der i situationen kan redde et gældsplaget dansk landbrug, er at aktiv- og passivsiden i vores regnskab, er byttet om. Gæld, pantsikret i fast ejendom, er aktivet, og formue, anbragt i frie midler, er passivet.

Det man for år tilbage betragtede som et fatamorgana, nemlig negative renter, er blevet hverdag.

Nu er det så, at vi landmænd går derhjemme og skal have skabt en sammenhæng mellem en negativ rente på 0,75 %, som bankerne skal betale for penge parkeret i nationalbanken, og den rente på op mod 9 % som mange skal betale på de overophedede kassekreditter, der skal sikre likviditeten under 2015 budgettet.

Kom landbruget med ud af krisen?

Kom landbruget med ud af krisen? Nej det gjorde vi ikke. Forudsætningerne var ellers til stede og hvis der fandtes politikere, sm var optagede af at finde samlede løsninger på de samfundsmæssige udfordringer og gjorde analysen, ja, så kunne man komme til følgende konklusioner:

  • Enten er landbruget et solnedgangserhverv bestående af en flok filantroper der ikke har set skriften på væggen, og derfor er blevet overhalet i skiftet fra den kapitaltunge til den videnstunge produktion – og er timelønnen 300 kr. i timen, så skulle vi måske hellere ind og røre i kemigryderne på Novo eller udvikle smartphone-apps fremfor at producere mælk.
  • Hvis der som nævnt var nogen, der havde lavet analysen, ville de formodentlig være kommet til det modsatte resultat:

Landbruget har frembragt produktivitetsstigninger, og fødevareerhvervet har nogen af de mest værdiskabende arbejdspladser i Danmark.  Hvad er der så egentligt galt?

Vi er et mishandlet erhverv. Gennem de sidste 10 år har de islandske sweatre i miljøsektoren og de slipseklædte jakkesæt i finanssektoren trukket investeringsmiljøet ud af landbruget. Det i kombination med manglende politisk ledelse og manglende samlet plan for fortsat udvikling af en fødevaresektor. Det er resultatet, af den udvikling, vi ser nu.

Vækst i landbruget

Landbruget er en succes – og fortsat en del af løsningen

Fødevareindustrien, primærdelen og vores afsætningsvirksomheder er en rendyrket succes! Vi landmænd har gennem:

  • fagligt engagement
  • uddannelse af unge landmænd.
  • vidensspredning gennem rådgivningstjenesten.
  • afsætning gennem vore andelsvirksomheder og
  • politisk interessevaretagelse gennem de landøkonomiske foreninger og
  • godt hjulpet på vej af en velsmurt finansiel sektor

skabt en stor primærproduktion med en produktivitetsstigning på 5 – 10 % om året.

Verdens dårligste resultat

Bestyrelsen har vedtaget, at vi med beretningen skal prøve at komme nærmere på et svar på, hvorfor det, som har været verdens bedste forudsætninger, er endt med at være verdens dårligste resultat.

Landbrug under afvikling

Landbruget er under de nuværende forudsætninger under afvikling. Aktuelt er handelskrig med Rusland udslagsgivende for mange bedrifter. Samfundet sender skrupelløst en regning på 4 mia. kr. ud til dansk landbrug.

Putin skal ikke have hele æren for den kuldsejlede økonomi i landbruget. Når det drejer sig om at skabe politisk usikkerhed og underminere vores konkurrenceevne, ja, så klarer vi det i Danmark ganske fint selv.

Væksten og generationsskiftet er gået i stå, og erhvervet er, i sin nuværende form, ikke attraktivt for næste generation.

Mange landmandsfamilier må komme til den konklusion, at fremtiden er mere sort, end den nogensinde har været, og den præmis der er for fortsat at drive landbrug i Danmark, lægger op til at der træffes et valg.

Spørgsmålet for den enkelte er ikke længere, hvordan man bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser, eller sikrer råvaregrundlaget til vores forædlingsvirksomheder. Nej, nu drejer det sig om, at den enkelte landmandsfamilie passer på sig selv, og fra Centrovice bidrager vi gerne i den afklaring.

Vi har ikke som formål at arbejde for en stor fødevareproduktion i Danmark. Vi har faktisk som formål at varetage landbofamiliernes interesser. Det har vi tænkt os at leve op til i den nuværende situation.

Den menneskelige katastrofe

At der kan være menneskelige katastrofer bag de beslutninger, der må træffes. At mange landmænd rammes på deres personlige stolthed. At hele familier risikerer at miste både det arbejdsmæssige og mentale ståsted, ja det må vi hjælpe hinanden igennem.

Der skal fra bestyrelsen lyde en opfordring til, at man i situationen passer på hinanden. Vis jer som gode kollegaer. Ring, spørg og bidrag på bedste måde til at skabe gode forudsætninger for hinanden.

Vi har ret til at være skuffede

Vi har ret til at være skuffede. Dem, som man kan forvente påtager sig deres del af ansvaret for den nuværende situation.

  • Politikere der på den ene side opsætter politiske intentioner og skaber forventninger, men som ikke leverer på forudsætninger.
  • Embedsværket i diverse ministerier, der har administreret miljøregulering og planlovgivning, så det tager mere sigte på at begrænse produktionen, end på at forbedre miljø og strukturelle forhold.
  • Vores fælles afsætningsvirksomheder, der ikke har formået at tilpasse sig, og skabe værditilvækst på den råvare, der produceres.
  • En finansiel sektor, der har arbejdet på at tilføre landbruget en betragtelig finansieringsmæssig risiko, med henblik på egen indtjening og uden hensyn til landbrugets ve og vel.

Jo, kritikken kan rettes mange steder hen, men det ændrer ikke det faktum, at det er os selv, der skal drage konsekvensen. Og det gør vi.

Samfundet lider tab

Henrik Zobbe fra Københavns Universitet har det med at komme med anbefalinger: Samfundet bør ikke redde 2000 gældstruede landmænd. De har gældsat sig op gennem nullerne, og det skal de selv tage konsekvensen af. Ja, det skal vi.

Udfordringen for samfundet er, at landmænd, set ud fra landmandens egen privatøkonomi, har gjort noget dumt. I forhold til samfundsøkonomien forholder det sig noget anderledes. At landmænd med en højrisikoprofil pantsætter alt hvad de har for at skabe større produktion af råvarer, der danner grundlag for vækst og arbejdspladser. Det bliver dilemmaet for samfundsøkonomien, hvis man vælger at smide 2000 velfungerende bedrifter ud med badevandet.

Jeg synes faktisk, det var det regnestykke, Henrik Zobbe burde gøre. Hvad vil det koste samfundet? – Og så glemme landmanden et øjeblik.

Ikke landmandens privatøkonomi

Når vi fra erhvervet markerer og opfordrer Regering og Folketing til at bekymre sig om landbrugets aktuelle situation, er det ikke for at bekymre sig om landmandsfamiliernes privatøkonomiske forhold.

Det er simpelthen fordi, vi vil gøre Regeringen opmærksom på at de vilkår, man politisk har opsat omkring landbruget, fører mod en afvikling af store dele af dansk landbrug. Det hjælper ikke, at man om 10 år ærgrer sig over, at Regeringen ikke gjorde noget, mens tid var.

Hvem skal med gennem krisen?

Hvem skal egentligt bringes med gennem den økonomiske krise, og hvem skal ikke? L&Fs formand Martin Merrild har den pointe, at det forhold klares mellem den enkelte landmand og hans bank. Der bliver ikke nogen statslig gældssanering.

Landbruget på vækstdagsordnen

Erhvervs-, Vækst-, Finansministeren, ja selv Statsministeren placerer fødevareerhvervet øverst på vækstdagsordnen på en god dag. Man har blik for, at landbruget og fødevareindustrien i Danmark udgør en styrkeposition, og at der er et væsentligt uforløst vækstpotentiale. Men når der er så stor forskel, mellem det man siger, og det man politisk skaber, må der være noget helt galt i maskinrummet i Regeringen. Enten er man ubegavet, uvidende, eller også er der en helt anden dagsorden, end den vi har kendskab til.

Hvad siger finansministeren?

Jeg spurgte for nylig finansministeren, om finans- og erhvervsministeren sidder i samme regering som Dan Jørgensen og Kirsten Brosbøl.  Han svarede, at der på miljø- og dyrevelfærdsområdet var tale om implementering af EU-lovgivning, som man ikke har nogen politisk indflydelse på. Det kunne måske være der, en stor del af forklaringen ligger.

Ved landets finansminister ikke, at miljølovgivning og lovgivning om dyrevelfærd i dette land hviler på EU-direktiver, som er minimumsdirektiver.

At man i Danmark har opsat kvalitetsmålsætninger for søer, vandløb og kystnære farvande, der har som forudsætning, at miljøet er upåvirket af mennesker.

  • At de reduktionskrav, som bliver en konsekvens af de opsatte målsætninger, er teoretisk beregnede.
  • At PSO afgifter koster 13 kr. pr gris.
  • At krav om 24 % reduktion i ammoniak-emission er danske opfindelser.

Alt sammen lovgivning der direkte ødelægger danske landmænds indtjeningsevne.

Politikerne bidrager med at skabe politisk usikkerhed, i en tid hvor både den finansielle sektor og den enkelte landmand har brug for forudsigelighed og stabilitet.

Hvad skal der til, for at der igen nikkes ja?

Hvad skal der til, for at nuværende ejere af landbrugsbedrifterne nikker til politikerne og siger, ”Vi prøver igen”.

Først og fremmest er det betinget af, at der genskabes et investeringsmiljø i landbruget, at der skabes forudsigelighed, og at de ting, som betyder uendeligt meget for os, bringes ud af den politiske cirkusmanege og over i et beslutningsmiljø, hvor fagligheden er i højsædet.

Hvem skal betale regningen?

Når man politisk pålægger erhvervet produktionsbegrænsninger eller direkte omkostninger, ja, så er der som sagt en regning, der skal betales.

Det er jo nærliggende at styrke argumentationen ved at drage sammenligninger til vore nabolande. Konkurrenceevneanalyse, nabocheck, og kontrol af om EU-regler overimplementeres. Jeg ved egentligt ikke, om disse aktiviteter retter opmærksomheden det rigtige sted hen. Jeg tror, vi leder efter en argumentation, som ikke findes, og hvis den findes, kan den ikke bruges til noget.

Vi overimplementerer ikke EU-lovgivning, siger ministeren. Dan Jørgensen udtaler, at vi i Danmark har strammere regler på områderne miljø og dyrevelfærd, fordi vi simpelthen ønsker bedre forhold for vores produktionsdyr og et renere miljø, end de andre lande. Ja, så kan vi bare lytte, for det jo for så vidt OK. Det må jo være samfundets ønske, og så er det vel et spørgsmål om, hvem der skal betale regningen. Ikke et spørgsmål om, hvorvidt landbruget ønsker et renere miljø og bedre dyrevelfærd, fordi vi ikke har råd.

Fører øgede miljøomkostninger til øget værditilvækst på den råvare, jeg producerer, eksempelvis miljørigtigt svinekød, kan landbruget selv finansiere.

Der er behov for, at der bliver skabt markedssammenhænge, så forbrugerne løfter omkostningerne af, da produktet afsættes til en højere pris.

Påfører regeringen fortsat landbruget omkostninger både hvad angår miljø- og nagturmæssigt som ikke er brugerbetalte, mister landbruget indtjeningsevne, og produktionen lukker. Det er det, som er ved at ske i slagtesvineproduktionen.

Vores indtjeningsevne bestemmes af, hvilke omkostninger vi påføres i forhold til den værdiskabelse, der er på produktet. Det skal landets politikere forpligte sig på, og det skal vi have fokus på.

Væksttoget er gået i stå

Det som gennem tiden har skabt dansk landbrugs indtjeningsevne, er:

  • Forskningsbaseret viden formidlet til den enkelte landmand.
  • Størrelsesøkonomiske gevinster, som har bidraget til 80 % af produktivitetsstigningen i landbruget gennem mange år.
  • En liberal landbrugslov.
  • Et finansieringssystem, der gennem realkreditbelåning har skabt billig kapital.

Når toget pludseligt går i stå på det vækstspor, som fødevaresektoren i Danmark har buldret ud af, er det vigtigt at finde ind til den grundlæggende årsag.

Den grundlæggende årsag til at dansk landbrug taber konkurrenceevne er, at der ikke har været investeret i landbruget gennem de sidste 8 -10 år. Det skal vi have fokus på.

Netto-investeringer i landbruget er negative, gennemsnitsalderen stiger, og markedet for handel med landbrug er gået i stå.

Det bevirker at alt værdisættes til realisationspriser, og en kortslutning af vores egenkapitalfinansiering bevirker totalstop for kapitaltilstrømning, som er brændstof til vækstlokomotivet.

Dansk Landbrug version 2.0

Der er behov for dansk landbrug version 2,0.

Hvor er landboungdommen henne? Hvad har I behov for, hvis erhvervet igen skal blive attraktivt?

Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at opfordre de unge til at fremsætte deres dagsorden.

Generationsskifte

Vilkår for fremtidige generationsskifter er et centralt emne.

Både den unge og den ældre generation bliver nødt til at ændre deres forventninger til det.

Når der skal skrives landbrugshistorie, vil man kunne konstatere, at det var en relativt kort periode, hvor det kunne lade sig gøre at dræne kapitalapparatet og trække pengene ud ved generationsskifte. Det er slut med den ældre generation, som op gennem nullerne blev udstyret med det bedste hus i byen, en sejlbåd og årskort til den lokale golfklub. Lidt trist vi kom for sent.

Der bliver ikke i fremtiden det store kapitaludtræk, men der bliver sandsynligvis kapital, som næste generation skal forrente.

For mange vil et generationsskifte over en selskabskonstruktion være en oplagt løsning. Aktierne i henholdsvis holdingselskab og personlige selskaber vil løbende kunne skifte ejer, og konstruktionen vil også være forberedt på eventuelt indskud af ekstern kapital.

Kom i gang med at planlægge generationsskifte på et nyt vilkår. Skat er fortsat et væsentligt element, og der er en række faldgruber at styre uden om.

Fremtidigt generationsskifte er et tema for rådgivningen i Centrovice de kommende år. Kom og få lavet en plan, hvad enten du er køber eller sælger.

Finansiering og ejerformer er noget, vi i erhvervet må debatterer med os selv.

Lad os gøre status:

Landbruget er fanget i et tomrum efter finanskrisen.

Markedet for handel med landbrugsejendomme er gået i stå, og værdiudmålingen er rene realisationspriser, som finanstilsynet dikterer.

Det bevirker, at den sidste rest af egenkapital er suget ind på bankernes konto for hensættelser.

En samlet gæld på 360 mia. kr., hvoraf de 120 mia. formodentligt ikke er pantsikret.

Man kan selvfølgeligt godt sige, at der ikke investeres i dansk landbrug, fordi der ikke kan tjenes penge. Det er naturligvis, her på den korte bane, en medvirkende årsag. Man må imidlertid tro på, at mælk og svinekød på sigt skal koste det, de mest effektive kan producere det til. Vi er de mest effektive, hvis forudsætningerne skabes. På den baggrund skal vi igen placere os på et globalt fødevaremarked i vækst. Som verdens dygtigste og mest produktive landmænd.

Den finansielle sektor

Hvordan kommer vi så derhen? Ja, hvis den store vækstindsprøjtning skal komme fra store mængder billig kapital formidlet gennem den finansielle sektor, så er der relativt langt hjem. Man har næsten fornemmelsen af, at de føler sig forpligtet på at gøre præcis det modsatte af, hvad vi har brug for.

De forsøger igen at redde deres. De øger krav til afdragsbyrden, de øger rentemarginal, og de forsøger at presse erhvervet længere ud på rentekurven ved at beregne kursskæring, som motiverer til dyr finansiering. Samtidigt skal vi se stigninger i realkredit selskabernes bidragssatser, der formår mere end at opveje den stærkt faldende rente. Alt sammen noget der tjener ét formål: at øge indtjening og minimerer risiko i den finansielle sektor.

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvis kapital til landbruget fortsat skal komme fra de vante kilder, nemlig som konjunkturskabt egenkapital, kommer der først råderum, når jordpriserne igen begynder at stige.

Alternativt kunne man have den naive holdning, at egenkapital i fornødent omfang skulle fremkomme gennem indtjening. I så fald skulle det være noget nyt.

Nu har vi lige forsøgt at tage ved lære af finanskrisen. Vi skal ikke igen belåne konjunkturstigning, der ligger ud over aktivernes reale værdi. Den vane vi har haft med at kapitaliserer produktivitetsstigning i landbruget i højere priser på indsatsfaktorerne, den dumhed skal vi ikke gøre igen. Nej, men hvad så? Vores nuværende finansiering er simpelthen lagt an på den teknik.

Find en alternativ løsning

Ja, hvis vi grundlæggende skal finde en løsning, der tager hånd om problemet, så må den fremtidige finansieringsmodel jo nødvendigvis ændres til, at bunden af finansieringen er realkreditbelåning, som vi kender det i dag. En værdi som udmåles i forhold til det afkast, jorden giver.

Den resterende belåning skal være lig den, vi kender fra andre virksomheder. En værdiudmåling der foregår på baggrund af konstateret indtjening og Cash Flow.

Lån på baggrund af indtjening

Så vil vi kunne invitere den store mængde af billig kapital indenfor til produktive og fagligt dygtige danske landmænd. Jord og stuehuse kunne ligge i et personligt eje, og hele den animalske produktion kunne ligge i selskaber ejet af kapitalinteresser.

Jeg mener, der må en ændring til, da vores nuværende finansieringssystem simpelthen ikke tilfredsstiller det fremtidige behov.

Liberalisering af landbrugsloven er første skridt i retning af en mere dynamisk ejerstruktur.

Pensionskasse-modellen som er etableret i samarbejde med AP pension, er et skridt på vejen.

Vi skal ændre vores kapitalstruktur fra at udmåles på grundlag af konjunkturskabt egenkapital og over til at udmåles på grundlag af forrentningsevne gennem løbende indtjening og cashflow.

Hvis vi ikke magter den opgave kommer toget ikke i gang igen – det der skal til, er kapital! Ellers kommer vi til at stå her næste år og stadig undre os over at generationsskiftet er gået i stå.

Fødevareminister Dan Jørgensen

Man kan om nogen forvente at landets fødevareminister i den givne situation ville bidrage til at finde løsninger, til gavn for det erhverv han er sat til at repræsentere i regeringen. Men ak, valgflæsk med persillesovs var hvad kreativiteten rakte til.

Dan Jørgensen jo fynbo, og vi kender ham godt for mange år i dansk politik. Personligt har jeg brugt så meget tid på at skændes med Dan Jørgensen, at han i P4Fyn er citeret for at sige, at jeg altid skælder ham ud. Gad vide om han har tænkt på hvorfor?

Når man seriøst kan påstå, at problemet med lavt proteinindhold i korn er, at vi avler for meget, ja, så er der langt hjem.

Kære Dan Jørgensen. Jeg ved godt, at landbruget ikke er en del af dit politiske projekt. Jeg ved også godt, at jo mere du kan få landbruget til at jamre sig, jo bedre bliver dine muligheder for at blive valgt til Folketinget ved næste valg. Desværre er den aktuelle situation for alvorlig til at blive brugt i højt spil om et af landets vigtigste erhverv.

Bortskaf fødevareministeriet

Manglende sans for erhvervets økonomiske situation og manglende forståelse for nationaløkonomiske sammenhænge vækker nok en gang liv i debatten om fødevareministeriet. Hvis det udvikler sig til at være et ministerium for forbrugere, vendt mod landbruget, så ser jeg det som en bedre løsning, at landbruget som andre erhverv kom under erhvervsministeriet.

Når udviklingen går mod øget detailregulering af landbruget, er det helt grundlæggende vigtigt, at man har faglig indsigt i konsekvens af regulering, og at lovgivning kommer til at optræde i en sammenhæng med dem, der føler ansvar for nationalregnskabet.

Manglende økonomisk konsekvensberegning

Der er tilfælde hvor manglende faglig vurdering af konsekvenser af den fremsatte lovgivning virker så voldsomt, at jeg nægter at tro, at ministre med ansvar for nationalregnskabet har været inde over. Det er den netop vedtagne Naturplan Danmark og de fremlagte vandområdeplaner eksempler på.

Det bliver tydeligt for enhver, at vi på fagministeriet miljø uden sidestykke har en minister med meget lidt kendskab til det fagområde, hun repræsenterer. Det eneste der kan retfærdiggøre, at hun på regeringens vegne fremlægger forslag til miljølovgivning, der mildt sagt må betegnes som værende ude i hegnet, er, at hun ikke ved, hvad hun gør. Nej, men det må der så være nogen, der ved. Nu er der ryddet ud i miljøministeriet blandt de ansvarlige for de kuldsejlede 1. generationsvandplaner. Det ser ud til, at det knapt var nok.  2. generationsvandplaner er skåret over samme læst.

Naturplan Danmark

Naturplan Danmark er plan for forbedring af naturtilstanden og skabelse af sammenhængende naturområder i Danmark. 2050 skal der være 25.000 ha. ny natur, svarende til det halve Falster.

Det grønne Danmarkskort ser fantastisk og skræmmende ud.

Ud af 350.000 ha. § 3 områder er der vel omkring 45.000 ha, som er bevaringsværdige. Der må man ikke længere gøde og sprøjte. Det koster landbruget 1,7 mia. kr., og det er der ikke noget at gøre ved.

Der er lige den tilføjelse, at økologer godt må gøde deres § 3 områder. Det vil sige, at den økologiske landmand må bruge konventionel gylle til at gøde de marker, som den konventionelle landmand ikke må gøde.

Derudover skal der uddeles større bøder til de landmænd, der kommer for tæt på fortidsminderne med ploven.

Miljøministeren magter faktisk at få det til at fremstå, som om landbruget ikke ønsker en forbedret naturtilstand, og hvis vi beklager os, tror miljøministeren det er fordi vi vil fastholde retten til at forarme vores natur – Jo, vi vil også gerne natur, baseret på markedsvilkår, hvor staten erhverver jord – købt og betalt som en hvilken som helst anden vare, der bliver handlet, hvor der ikke er tale om kompensation, men om en reel handelspris.

EU-vandrammedirektiv

Implementering af EU vandrammedirektiv stiller krav om samlet reduktion af kvælstof. Som en konsekvens af de fremsatte Vandområdeplaner er vi på Fyn havnet i det, man kan kalde den vanskelige ende. Miljøindsatsen skal gradueres i forhold til følsomhed i recipienter. Det er målrettet miljøregulering.

En forudsætning for at arbejde målrettet er, at man ved, hvor man kommer fra, og hvor man er på vej hen. Vi kender ingen af delene!

På Fyn afleder vi vand til følsomme recipienter.  Vi har forholdsvis lav retention. Det nye retentionskort er en grad bedre end frygtet. Fastholder man kvalitetsmålsætningen for miljøtilstanden i vandløb og kystnære farvende?

Fastholder man de modelberegninger, der teoretisk beregner udvaskningen, og fastholder man det faglige grundlag for reguleringen, og fastholder man kvalitetsmålsætningen- ja, så får det den konsekvens for vi fynske landmænd, at 50 % af vores jord skal lægges brak, hvis vi vil opretholde det nuværende sædskifte.

Vandplanerne har bestyrelsens fulde opmærksomhed, og der holdes vandplanmøde på Centrovice den 9. april, hvor jeg vil opfordre alle der har mulighed for det til  at komme og deltage i dialogen med Naturstyrelsen.

Det hele er fortsat til debat

Nu synes jeg jo, at alle tre forudsætninger fortsat er til debat.

  • På Fyn har vi reduceret kvælstofafstrømning til Odense Fjord fra 37 kg/ha til 19 kg/ha.
  • Vi ønsker at få efterprøvet modelberegningen.
  • Vi har besluttet at udtage drænvandsprøver, der afprøver modelberegningen.

Der udtages drænvandsprøver 25 steder på Fyn og 4 steder i vandløb tæt på recipienten. Et samarbejde mellem Familielandbruget, Patriotisk Selskab og Centrovice fører forhåbentligt til, at vi bliver udstyret med stærke argumenter, når vandområdeplanerne skal vedtages efter endt høring.

Kvalitetsmålsætningen, nemlig den gode økologiske tilstand. Der er fortsat tvivl om ålegræsmetodens anvendelse og dermed kvalitetsmålsætningen.

Så er der proportionalitetsprincippet. Hvor mange kr. skal der ofres for at opnå en givet miljøtilstand, og er der sammenhæng, mellem det man betaler, og det man får?

Vi vil mobilisere alle kræfter i høringsfasen frem mod folketingets vedtagelse af 2. generationsvandplaner.

Magtarrogance

Jeg nægter at tro, at politikerne ønsker 50 % af den fynske jord braklagt.

Det er magtarrogance af værste skuffe, når miljøminister Kirsten Brosbøl konstaterer, at det koster 1,7 mia. kr. ikke at måtte gøde § 3 områder. Et værditab på 1,7 mia. vil ikke forringe landmændenes lånemuligheder – Nej, det tror jeg faktisk ministeren har ret i, men det er nok fordi, vi i forvejen ikke har nogen lånemuligheder.

Ålegræs frem for alt

Dette samt økonomiske konsekvenser af de fremlagte vandområdeplaner har voldsom konsekvenser for landbruget. Jeg fristes til at sige: Nu kan det sådan set være lige meget. Kære miljøminister, vi landmænd er ude af pengene, så gå direkte til den finansielle sektor med regningen. Det er alligevel dem, som skal betale. Når du så alligevel er ude at gå, kan du også lige smutte forbi borgmestrene i landkommunerne på Fyn og fortælle dem, at de ikke skal regne med de 15 % af beskæftigelsen, som kommer fra landbruget fremover. Lad også lige et ord falde til finansministeren, når du kommer på Christiansborg, så vi er sikre, på at han ved besked. Fortæl ham, at 150.000 arbejdspladser og 160 mia. kr. eksportindtægter vil være tvivlsomme fremover.

For du har nemlig gang i et vigtigt eksperiment: At få ålegræs til at gro på 6 meter vand i Odense Fjord. Det må enhver da kunne forstå, er vigtigere.

Indsatsplaner drikkevand

Indsatsplaner for drikkevand har kørt i samtlige kommuner. Miljøministeren har iværksat øvelsen, og det er svært at have noget imod hensigten. Nemlig at bevare det rene grundvand til drikkeformål.

Nu er det måske en smule paradoksalt, at netop landbruget skal pålægges dyrkningsrestrektioner, da en stor del af drikkevandsindvindingen netop flytter fra byerne og ud under vores dyrkbare landbrugsjord.

Anne Sloth har været jeres tro væbner i forhold til de kommunale indsatsplaner, og vi har sammen opnået gode resultater. Vi har erkendt, at vi skal passe på grundvandet, og vi bidrager gerne til den nødvendige indsats.

Der er faktisk masser af rent vand af god kvalitet, og indholdet af nitrat og pesticidrester er langt under tålegrænsen. Der er lavet en del høringssvar på vegne af medlemmer, som har synliggjort, at det er dumt at bruge en masse penge på at løse et problem, som ikke eksisterer.

Vandrådsarbejdet

Tilløbet til de nye vandområdeplaner blev taget i de kommunale vandråd.

Interessentinddragelse hedder det vist på politiker-dansk. Kunne man i de enkelte vandoplande definere opgaven ved at formulere en kvalitetsmålsætning, som man skal arbejde imod? Kunne man udsende et virkemiddelkatalog? Og kunne man sætte en sæk penge ved siden af det? Kunne man invitere alle de interessenter, som har en mening om miljøtilstand og behov for forbedringer ned fra de træer, hvor de har for vane at sidde og råbe og fortælle dem, at de får indflydelse, hvis de kan blive enige?

Og jo miraklet indtraf. Vi blev enige. Jeg har arbejdet med miljø i relation til landbrug i mange år, og det har været sejt. Tænke sig, nu er landbruget kommet så langt at vi samlet kan møde op til forhandlinger, nå et resultat, og efterfølgende stå ved det.

Ny direktør for Centrovice.

Centrovice har med sine 8 år på bagen konsolideret sin position som den fynske landboforening, der gennem politisk arbejde og solid faglig rådgivning varetager medlemmernes interesser.

Bestyrelsen har i 2014 truffet beslutninger, som danner basis for foreningens udvikling fremover.

Vi har i det forløbne år skiftet direktør. Henrik Jeppesen nåede godt 2 år som direktør for Centrovice. Henrik var den direktørprofil, vi på det tidspunkt havde brug for. Organisationen blev styrket, og der blev ændret på mentaliteten i huset. Alle kom til at tænke nytteværdi, dels for vi landmænd, men også i forhold til foreningens økonomi.

Henrik valgte andre udfordringer, og efter en professionel ansættelsesprocedure valgte vi Louise Helmer som ny direktør for Centrovice. Louise har en mere faglig profil, og det er bestyrelsens holdning, at udvikling af den faglige rådgivning er en nødvendighed. En stor del af de nuværende serviceopgaver bliver i fremtiden mindre betydende. Det gør, at rådgivere uden binding til deciderede serviceopgaver skal ud til køkkenbordet og gøre viden til værdi på bundlinjen i Jeres regnskaber.

Regnskabet

Regnskabet for Centrovice udviser et resultat på – 695.429 kr.

I betragtning af omstændighederne, med skattesag, samt yderligere hensættelser på skatteaktivet, er det et resultat, der viser, at vi formår at styre vores omkostninger i en tid, hvor vi er udfordret på vores omsætning. Resultatet kommenteres af Louise. Bestyrelsen betragter regnskabet som tilfredsstillende.

Skattesagen

Skattesagen fik sin foreløbige afslutning i 2014.  Med en dom i landsretten havde vi håbet på sagens endelige afslutning. Det lod dog til, at der var yderligere et kapitel i den sag, da vores modpart søgte og fik bevilliget behandling af sagen ved højesteret. Hele erstatningsudmålingen skulle tages op igen, og det var ikke nemt at sige, hvordan sagen ville falde ud. Man besluttede derfor at forlige sagen, da muligheden opstod. De beløbsmæssige konsekvenser kommer Louise ind på i sin beretning.

Der er rigtig mange ting i sagsforløbet, som bestyrelsen er trætte af, men det er af stor betydning for alle, at sagen nu er endeligt afsluttet.

Vi er stolte af vores nye hus

Så fik vi i det forløbne år skiftet pavillonerne ud med en ny kontorbygning. 35 medarbejdere og 2 mødelokaler rummes i huset.

Derudover huser vi en række lejere, som gennem landbrugsrelaterede aktiviteter, styrker vores faglige miljø. At være et grønt vækstcenter for landbrugsrelaterede aktivitet, er en af bestyrelsens målsætninger, og jeg håber, at vi også fremover vil formå at tiltrække virksomheder, der øger aktiviteten i vores hus og skaber synergier til vores bestående virksomhed.

Så er vores nye hus et symbol på, at fusionsprocessen nu er til ende, og der er skabt permanente rammer for virksomheden. Kirsten har styret byggeprocessen med hård hånd og er kommet i mål med et hus til tiden og til prisen. Jeg tror måske, vi skal til at leje Kirsten ud til byggestyring i landbruget. Det kunne der til tider være brug for.

Landbrug og Fødevarers dilemma

Landbrug og Fødevarers for tiden helt store dilemma er, at den nuværende regering på den ene side har skabt store forventninger. Fødevaresektoren i Danmark kom på regeringens vækstdagsorden. Når de fagministre der skal udmønte politik i forhold til erhvervet, tilsyneladende ikke kan eller ikke vil forstå de intentioner, der ligger bag, eller det er så lavpraktisk, at det simpelthen er embedsværket i de berørte ministerier, der formulerer politikken hen over hovedet på politikkerne, ja, så bliver LF fanget på mellemhånden.

  • Forringelser af virksomhedsskatteordningen. Med store konsekvenser for landbruget, som blandt andre partiet Venstre overså.
  • Den nye EU reform, som skaber et kompliceret ansøgningssystem for enkeltbetaling, eller rettere grundbetaling. Og de nye krav, som følger med, nemlig krav om mindst tre afgrøder, krav om 5 % miljøfokusarealer og krav om opretholdelse af arealet med permanent græs.
  • Naturplan Danmark
  • De netop fremsatte vandområdeplaner.

Har I virkeligt forhandlet de løsninger? – Nej, L&F har med fakta og faglig dokumentation gjort alt for at påvirke beslutningerne. 

Så er det, medlemmerne ringer til mig og siger, at de vil meldes ud af LF, men bevare medlemskabet hos Centrovice. Til det er der kun at sige, at det lader sig ikke gøre. LF har ikke enkeltmedlemmer, Det giver for mig at se heller ikke meget mening at melde sig ud af fællesskabet. Medlemmerne må have tillid til, at vi fra Centrovice påvirker fælles beslutninger i Landbrug & Fødevarer. Torben Povlsen er vores repræsentant i Primærbestyrelsen, og det er altid muligt at kontakte ham. Torben har en opgave i at skabe sammenhæng mellem medlemmernes frustration og den førte politik.

Centrovice går efter indflydelsen

Jeg ved godt, det er svært at lytte til imagekampanger, der fortæller, at fremtiden ikke er så sort, som den har været. Når det vi oplever, er, at fremtiden helt nøjagtigt er mere sort, end nogensinde før. Hvis vi skal have indflydelse, og hvis vi skal have omgivelserne til at arbejde for vores interesser, så må vi til trods for aktuelle vanskeligheder forsøge at placere landbruget som en del af løsningen på samfundets fremtidige udfordringer. Det er det, der skaber råderum for os.

Der er ingen nem vej. Der skal lyttes og samtales. Det må i en medlemsorganisation aldrig blive sådan, at ledelsen bliver bedrevidende. Medlemmerne vil altid opleve Centrovice som en forening med holdninger skabt i dialog med medlemmer.

Vi vil være kendt for politisk synlighed med den fornødne kant. Det vil dog aldrig blive sådan, at vores synlighed skabes gennem konflikt med Landbrug & Fødevarer. Vi er og bliver to sider af samme sag.

Holde på medlemmerne

Hvordan holder de lokale foreninger på medlemmerne. Ja, det er for øjeblikket et stående debatemne i L&F.

Vores udlægning er, at vi skal gøre os fortjente til vores medlemmer, og vi skal formå i L&F til at definere et fællesskab, som medlemmerne kan se sig selv i. Hvis vi formår det, har vi den samling og opbakning i L&F, der giver os den maksimale politiske indflydelse.

Centrovice relationer til kommuner

En af Centrovices centrale opgaver er at styrke netværket omkring fynsk landbrug. Vi kan ikke selv, men ved at finde forståelse for vores synspunkter i andre kredse af samfundet, skaber vi rum for udvikling.

Samarbejdet med de fynske kommuner udvikler sig fra at håndtere konfliktområder til fælles opgaveløsning på mange områder.

Under den runde til kommunerne kommer vi også omkring områder, hvor kommunerne har en kontrolfunktion. Der er generelt en fornuftig dialog.

Danmarks Naturfredningsforening har foranstaltet et korstog mod kommunerne. Landet er blevet fotograferet, og den nuværende tilstand er sammenlignet med gamle kort. Kommunerne har haft kontrolmyndigheden, og det er mit indtryk, at de nogenlunde har vist lige så lidt om § 3 områder som landmændene.

I forhold til hegn og diger som er fjernet, kan der i nogle tilfælde være et problem. Hegnet er væk, og hvis ikke den enkelte landmand kan løfte bevisbyrden, for at hegnet ikke har stået på et dige, ja, så kan man komme ud for, at diget skal reetableres. Jeg tror, vi bliver nødt til at afprøve muligheder for, at de hegn, der skal genplantes, kan plantes mere hensigtsmæssigt. Det kan godt være, det bliver op ad bakke, da øvelsen går på at bevare det oprindelige kulturlandskab.

Det Fynske Dyrskue

Når det drejer sig om at styrke netværket omkring det fynske landbrug er Det Fynske Dyrskue fortsat en af vores væsentligste aktiver. 55.000 besøgende inviteres indenfor, og vores dygtige dyrskueledelse skaber en flot platform, for:

  • markedsføring af fynsk landbrug
  • positiv politisk kommunikation, og
  • faglig inspiration for professionelle landmænd

Det glæder mig, som formand for Eventforeningen, at Fynsk Kvæg ønsker at rykke tættere på dyrskuet og søger indflydelse gennem en bestyrelsesplads.

Halvt i spøg og halvt i alvor, så er der åbnet for indflydelse, hvis man har penge med – og det har Fynsk Kvæg.

At vi i en større sammenhæng får sikret aktiverne omkring Fynsk kvæg, samtidig med at vi får styrket det økonomiske fundament under dyrskuet, ja, det er til gavn for alle som holder af Det Fynske Dyrskue.

Hvordan har landbrugets image det?

Hvordan har landbrugets image det ude i samfundet, og hvordan ser man ind på landbruget udefra?

Ja, noget kan man blive i godt humør over, og andet tæller den anden vej.

Åbent Landbrug

Med 5.451 besøgende på de tre fynske kvægbrug, som Centrovice havde åbnet, kan der blot konstateres en enorm interesse i nærområderne for ved selvsyn at se, hvad landmænd går og arbejder med.

Der skal lyde en stor tak til årets værter ved Åbent landbrug. 

MRSA – det tæller på minussiden

MRSA debatten har så til gengæld været til at blive i dårligt humør af.

Om årsagen til den uheldige indgang til debatten om udvikling af antibiotika resistente bakterier skyldes vores egen måde at håndtere sagen på, eller om det skyldes forskere, der ønsker at skabe et problem. Ja, det er jeg lige så usikker på, som mange af Jer formodentligt er.

Landmænd er ikke eksperter i bakteriologi, men vi kan have en forventning om, at de som er det, bidrager til at skabe afklaring i stedet for at skabe frygt og usikkerhed.

Det er uhæderligt at påstå, at udviklingen ligner en epidemi, når man konstaterer stigninger på flere hundrede procent, og at der nu er 1276 der er konstateret smittet, når stigningen skyldes, at man ikke før har testet for smitte. Ja, så ligner det, at man med forsæt ønsker at bidrage til usikkerhed – uden at være i stand til at fremkomme med løsninger.

Folketingsvalg – det er til plussiden (måske?)

Det går mod et folketingsvalg, og hvis ikke det kommer før til september bliver det en uendelig lang valgkamp.

Vores politiske venner på Christiansborg, eller nærmere betegnet blå blok i Folketinget, har som oplæg til det kommende folketingsvalg udarbejdet en 16 punktsplan for politiske tiltag, der skal styrke fødevareerhvervet i Danmark.

Det er i sig selv et tydeligt bevis på, at landbruget i forhold til det omgivne samfund har flyttet sig opad på image kurven.

Så langt jeg kan huske tilbage, har opgaven for landbruget været ved valg, om det er til folketinget, eller ved kommunale valg, ja, så har opgaven været at holde landbruget under radaren.

Hvis ikke vi har formået det, har der været risiko for, at en følelsesladet debat om miljø og dyrevelfærd har afstedkommet, at der er indkasseret billige politiske point på landbrugets bekostning.

Vi er meget taknemmelige for at blå blok har ændret opfattelse, og at det i den grad er blevet legalt at være politiske venner med landbruget, og at vi i fællesskab kan formulerer visioner.

Tak til…..

Jeg vil slutte beretningen med at sige tak til de samarbejdspartnere, bestyrelsen har været i kontakt med det forløbne år.

Netværket omkring os betyder uendeligt meget, hvad enten det glæder folketingsmedlemmer, kommunerne, eller de øvrige erhvervsorganisationer på Fyn.

Tak til bestyrelseskollegaer for samarbejdet det forløbne år, og tak for gode og inspirerende bestyrelsesmøder.

Sidst men ikke mindst tak til ledelse og medarbejdere på Centrovice. Tak til Louise Helmer og hver enkelt af medarbejderne på Centrovice for veludført arbejde.

Afslutning

Verden er gået af lave, startede jeg beretningen med at konstatere.

Nu skal der meget til, før vi landmænd væltes af pinden rent mentalt, og det var med stor fryd, jeg fortsat kunne konstatere dette på de netop afholdte Planteforum og SvineForum. På trods af indtjeningskrisen i landbruget, på trods af skuffelser over fællesskabets manglende opbakning til handelskrigen mod Rusland, på trods af at rigtig mange bedrifter må se det økonomiske fundament forsvinde under sig, ja, så var salen fyldt med vores medlemmer, som opmærksomt lyttede til faglig inspiration fra aftenens indledere. At man efter mødet i kollegialt selskab nyder hinandens selskab, og får et godt grin, ja, det beviser, at landmænd er de overlevere, de er. Man kan kalde os uprofessionelle. Uanset hvad, kunne jeg ønske mig, at samfundet omkring os havde en vis grad af forståelse for den ressource, der er bundet i den energi og motivation, som fortsat er blandt fynske landmænd til at drive fynsk landbrug.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve