Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Planteforum 2016 Vissenbjerg

Planteforum 2016 Vissenbjerg

Hvordan giver mere kvælstof mere cash? Hvordan kontrollerer man problemerne med græsukrudt? Og hvordan hæver man udbyttet i vårbyg med små midler?

Det og meget andet kan man få svar på, når Centrovices planteavlskonsulenter i februar skyder vækstsæsonen i gang ved at invitere til Planteforum i både Svendborg og Vissenbjerg.

Arrangementerne løber af stablen tirsdag den 2. februar kl. 19.00 – 22.00 i Vissenbjerg og tirsdag den 9. februar kl. 19.00  – 22.00 på Hotel Svendborg.

Få mest muligt ud af den højere kvælstofkvote

Med forventningen om, at kvælstofkvoten øges med ca. 16 % i 2016, og at danske landmænd dermed har mulighed for at øge indtjeningen, giver planteavlskonsulenterne gode råd og kommer med konkrete forslag til, hvordan ekstra kvælstof kan ses på bundlinjen.

I kampen mod græsukrudt skal alle dyrkningsmæssige tiltag anvendes, da der er opstået resistens mod nogle ukrudtsmidler. Her er sædskiftet en vigtig brik. Derfor fortæller planteavlskonsulenterne om vigtigheden af et godt sædskifte for at kontrollere problemer med græsukrudt, og sætter fokus på økonomien i forskellige sædskifter med vårsæd contra vintersæd.

Endelig stiller planteavlskonsulenterne skarpt på nyeste skud på stammen inden for dataopsamling, app’en Farmtracking, og ser bl.a. på maskinomkostningerne i markbruget med henblik på at forbedre bundlinjen.

Program tirsdag den 2. februar i Vissenbjerg

Tidspunkt Emne Indleder
19.00 Velkomst Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem, Centrovice
19.10 Hvordan giver kvælstof mere cash? – Få mest muligt ud af den højere N-kvote Kirsten Larsen, Virksomhedskonsulent, Centrovice
19.30 Ændret forårstildeling af kvælstof til raps – udenlandske gødningsmodeller skal afprøves i Danmark Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice
19.50 Er biogas lig med guld? – Hvad kan vi forvente af de nye biogasanlæg? Ove Englund, Planteavlskonsulent, Centrovice
20.10 Highligts om plantebeskyttelse 2016 – Vores anbefalinger til 2016 Mads Munkegård, Planteavlskonsulent, Centrovice
20.30 Pause
20.45 Hæv udbyttet i vårbyg med små midler Hanne Pontoppidan, Planteavlskonsulent, Centrovice
21.05 Teknologi i planteavlen – smartphones, tablets og droner Poul Erik Jøgensen, Planteavlskonsulent, Centrovice
21.25 Økonomien i sædskifter med græsukrudt – kan vårsæd erstatte vintersæd? Leif Hagelskjær, Afdelingschef Planteavl, Centrovice
21.45 Fokus på kapacitetsomkostningerne i markbruget – hvilke har størst betydning og hvilke kan der gøres noget ved? Søren Lykkegaard Hansen, Planteavlskonsulent, Centrovice
22.00 Afrunding Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem, Centrovice

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
2. februar 2016 kl. 19:00 - 22:00
Sted:
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Arrangør:
Centrovice
Pris:
Gratis
Kontaktperson(er):
Tilmeldingsfrist:
1. februar 2016

Tilmelding er desværre ikke længere muligt. Ring evt. på telefon 7015 9900

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve