Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  AFLYST - Personligt lederudviklingskursus

AFLYST – Personligt lederudviklingskursus

AFLYST

At være en god leder, som med målrettet ledelse kan skabe resultater og motivere andre til at yde deres bedste, kræver både selvindsigt og øvelse. Vores lederudviklingskursus, som afholdes den 20. – 21. november, giver dig praksisorienteret indsigt i dine evner som leder. Og udfordrer og rykker dig med udgangspunkt i din personlige profil. Målet er at gøre dig til en endnu bedre leder og derved løfte resultaterne i din virksomhed.

Målgruppe

Medarbejdere og/eller ejerledere, der har lederansvar og ønsker at udvikle sig i lederrollen – både personligt og fagligt.

Indhold

På kurset stiller vi bl.a. skarpt på følgende:

  • Hvordan er jeg som person og leder?
  • Personprofilanalyse – hvem er jeg?
  • Hvilke arbejdsopgaver har jeg som leder?
  • Hvad kræves der af mig som leder?
  • Hvad er mine stærke og svage sider som leder?
  • Hvordan udvikler jeg mig som leder?

Kurset veksler mellem oplæg og øvelser samt dialog baseret på deltagernes egne erfaringer.

Forener læring, oplevelse og udfordring

Kurset afholdes i smukke og inspirerende omgivelser på Kragerup Gods beliggende nær Slagelse.

Kragerup Gods er også kendt for Go High, som er en af Danmarks mest udfordrende klatreparker, og består af en 6 km lang klatrepark i trætoppene. Klatreparken har klatrebaner med varierende sværhedsgrader og sammenlagt 3.500 meter svævebane. Her skal du teste dine egne grænser af i trætoppene, ligesom banen også er en teambuildingøvelse mellem dig og de øvrige deltagere.

Tid og sted

Deltagerne mødes den 20. november kl. 8.45 på Centrovice og kører derefter sammen til Kragerup Gods. Vi er tilbage på Centrovice igen den 21. november kl. ca. 17.30.

Pris

8.000 kr. ekskl. moms og inklusiv transport, klatning, forplejning, overnatning samt adgang til wellness-afdeling.

I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved Centrovices arrangementer kan blive taget fotos eller filmklip, som efterfølgende benyttes i markedsføringsøjemed.

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
20. november 2018 kl. 08:45 - 21. november 2018 kl. 17:30
Sted:
Mødested: Centrovice, Damsbovej 11, Vissenbjerg, Kurset afholdes på Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby
Arrangør:
Centrovice
Pris:
8.000 kr. ekskl. moms og inklusiv transport, klatning, forplejning, overnatning samt adgang til wellness-afdeling.
Kontaktperson(er):
Tilmeldingsfrist:
22. oktober 2018

Tilmelding er desværre ikke længere muligt. Ring evt. på telefon 7015 9900

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve