Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Nutrifair 2015

Nutrifair 2015

Igen i år kan du møde os på Nutrifair d. 21. og 22. januar 2015 kl. 9.00 – 17.00.

Hent din gratis billet her.

På standen sætter vi fokus på ejerskifte. Vores økonomi- og fagkonsulenter er klar i hele messens åbningstid og rådgiver dig om alle aspekter af ejerskiftet. Fra finansiering, skat og ejendomshandel til sikring af familien.

Du er selvfølgelig også velkommen til en snak om alt andet, der rør sig på din bedrift. Vil du hæve udbyttet i rapsen, nedbringe dødeligheden i farestalden, have styr på staldkapaciteten efter mælkekvoternes ophør eller være verdensmester i Summax? Spørg vores konsulenter.

Oplæg om aktuelle emner

Centrovices konsulenter går på talerstolen og stiller skarpt på aktuelle emner i landbruget. Se hvornår du kan høre dem nedenfor:

Onsdag den 21. kl. 11.00: Den nye landbrugslovs indvirken på generationsskifte v/Anne Grete Bøgh, Afdelingschef økonomi

Den nye landbrugslov fra december 2014 er så ny, at det er relevant at se på, hvordan den påvirker erhvervets muligheder for generationsskifter, og hvilken betydning det får for kravet til landmandens lederkompetencer. Det vil påvirke de bedrifter, der allerede er etableret, og i høj grad de kommende generationsskifter.

Torsdag den 22. kl. 11.00: Hæv holdbarheden og derved indtjeningen på dine køer v/ Rik Kool, kvægbrugskonsulent

Holdbare køer er en vigtig faktor i forhold til at få en god økonomi i mælkeproduktionen. Der er god økonomi i at udskifte så få køer som muligt, da en udskiftning koster ca. 5.000 kr., hvilket cirka svarer til differencen mellem slagtepris og prisen på produktionen af en kælvekvie. Samtidig giver en større andel ældre køer en højere gennemsnitlig ydelse, hvorved den totale ydelse hæves på bedriften. En gennemsnitlig udskiftningsprocent i DK ligger på ca. 40 %. Hvis denne kan sænkes til 20-25% ved fokus på holdbarhed, er der mulighed for at tjene mellem 75.000-100.000 kr. pr. 100 køer.

Torsdag den 22. kl. 12.00: Likviditetsstyring giver handlefrihed v/Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent i udviklingsafdelingen

Handlefrihed er at have penge på lommen, som man kan bruge på netop det, der giver værdi. Men penge på lommen har den uheldige egenskab, at de kun kan bruges én gang. Derfor er det vigtigt at have overblik over, hvad man bruger dem på.

Dette indlæg sætter fokus på – og giver gode råd til – hvordan du kan bruge dine budgetter og budgetopfølgninger mere aktivt i forhold til dine finansielle samarbejdspartnere. Derudover ser vi i krystalkuglen for at få et overblik over, hvordan du kan sammensætte din låneportefølje, når afdragsfriheden på realkreditlånene udløber i løbet af de kommende 1-3 år. Alt sammen for at få mest mulig handlefrihed!

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
21. januar 2015 kl. 09:00 - 22. januar 2015 kl. 17:00
Sted:
Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Pris:
Gratis
Kontaktperson(er):

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve