Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Gift med en landmand

Gift med en landmand

Når man er gift med en landmand, er man gift med en person, for hvem arbejde, hobby, passion og fritid smelter sammen.  Og hvor arbejdsplads og hjem smelter sammen. Man er gift med en person, der er vant til at stå alene med mange beslutninger og tilbringe mange af dagens timer alene – også selv om man har ansatte på bedriften.

Det er på mange måder meningsfyldt. Men det kan også give nogle udfordringer og frustrationer for ægtefællen, som i nogle tilfælde ikke er helt så involveret i bedriften, og som ofte har sit arbejde og hverdag uden for gården.

Ved aftenmødet, Gift med en landmand, vil vi tage fat i nogle af de problemstillinger, frustrationer og muligheder, det giver for ægtefæller til landmænd. Vi kommer vidt omkring ved mødet – lige fra forventningsafstemning om ferie og familiearrangementer, over hvilke områder af bedriften man med fordel kan involvere sig i, til hvad du kan gøre som ægtefælle, hvis du pludselig står alene med ansvaret eksempelvis ved sygdom eller dødsfald? Hvad skal der ske i privaten, og lige så vigtigt, hvad skal der ske i virksomheden.

Alle er velkomne

Tag naboen eller veninden med og kom og hør de spændende indlæg.

Aftenen er specielt henvendt til ægtefæller, men landmænd er også meget velkomne. Måske får man lidt at tale om på vejen hjem…

Betaling

Pris for deltagelse er 100 kr. pr. person incl. moms samt inkl. kaffe og kage
Beløbet betales kontant, eller via mobilepay eller dankort ved indgangen.

Program

Kl. 19.00 Velkomst og en kort intro. Hvad følger der automatisk med, når man er gift med en landmand?
v/ Lone Bendixen, teamchef i Løn og HR

Kl. 19.15 Gode råd om hverdagslivet som ægtefælle til en landmand
v/ Lone Bendixen, teamchef i Løn og HR

Hvad er det for vilkår, du som ægtefælle til en landmand må være indstillet på? Hvordan kan ægtefællers forskellige traditioner og personlige forventninger stå i vejen for et lykkeligt familieliv på landet?

Kl. 19.35 Mine erfaringer som udearbejdende ægtefælle til en passioneret landmand
v/ Maria Kejser

Kl. 19.50 Pause med kaffe og kage

Kl. 20.20 Hvor meget skal du involvere dig, og hvad skal du kende til?
v/ Jens Skov Rasmussen, Løn- og HR-rådgiver

Hvordan kan du som udearbejdende ægtefælle med fordel involvere dig i bedriften? Indlægget handler om, hvordan du kan tage del i vigtige beslutninger og forhold på bedriften, som også kan påvirke din situation eksempelvis bogholderi, regnskab og strategiske beslutninger

Kl. 20.35 Kan du forberede dig på den ulykkelige situation pludselig at skulle stå alene med ansvaret, hvis din ægtefælle rammes af ulykke, sygdom eller død?
v/ Marina de Paoli, chefjurist og Anja Freitag Weigt, juridisk konsulent

Hvordan klarer du de daglige gøremål på bedriften, hvis din ægtefælle ikke længere er i stand til det? Hør om beredskabsplanen for virksomheden, der indeholder vigtige informationer om, hvad du skal gøre, hvis ulykken sker. Hør også om testamente og særeje, som er med til at sikre virksomheden, dig og familien i tilfælde af skilsmisse eller din ægtefælles pludselige død.

Kl. 21.15 Skal man betale til forsikring og pension som landmand?
v/ Ulrik Andersson, økonomikonsulent

I hvilke situationer er det særlig vigtigt at være forsikringsdækket eller have indbetalt til pension? Indlægget handler om, hvordan I bedst sikrer jer økonomisk, hvis uheldet er ude, f.eks. hvis en af jer bliver arbejdsløs eller syg. Herudover gennemgår vi, hvilke forsikringer I bør tegne for at sikre jer økonomisk, når I går på pension.

Kl. 21.30 Tak for i aften

Klik her for at se præsentationerne

 

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
7. juni 2017 kl. 19:00 - 21:30
Sted:
Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Arrangør:
Centrovice
Pris:
100 kr. inkl. moms
Kontaktperson(er):
Tilmeldingsfrist:
2. juni 2017

Tilmelding er desværre ikke længere muligt. Ring evt. på telefon 7015 9900

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve