Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Formiddag i slætgræsmarken

Formiddag i slætgræsmarken

– kan satellitter se noget, landmanden ikke kan?

I 2017 har Centrovice i samarbejde med Seges anlagt demonstrationsparceller med frøblandinger til slæt græs. Parcellerne ligger på Rudvej ved Føns, og tirsdag den 15. maj 2018 kl 10.00-11.30 er der fremvisning af parcellerne.

Formiddagen starter med indlæg ved Kvægbrugsafdelingen i Centrovice, som fortæller om kvalitetskrav til græsensilage ved fodring i fynske besætninger. Der gives eksempler på, hvor man kan bruge forskellige kvaliteter, og der vil i forlængelse heraf også blive en snak om slætstrategier i græsmarken. Derefter går vi i marken og ser græsser og blandinger.

Torben Spanggård Frandsen, Specialkonsulent Grovfoder, fra Seges deltager også på dagen, og han vil fremvise de forskellige græsblandinger og fortælle om deres styrker og svagheder. Hvad er det for nogle arter som er i blandingerne, og hvad egner de sig til? Og hvordan bruger de fynske mælkeproducenter bedst udvalget af græsblandinger?

I disse år sker der en stor udvikling i brug af billeder og satellitdata, som eksempelvis kan danne grundlag for gradueret gødskning og ved billedgenkendelse være en hjælp ved eksempelvis ukrudtsbekæmpelse. Disse teknikker bliver der også forsket i til brug i græsmarkerne. Torben vil fortælle om denne udvikling.

Konsulenter fra Centrovice er med i marken og vil sammen med Torben Frandsen vise et udvalg af græsserne, samt fortælle om de hjælpemidler, som findes i form af slætprognosen og fortørringsprognosen.

Formiddagen afsluttes med en øl/vand og en sandwich.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Formålet med demonstrationen

Der er flere formål med anlæggelsen af denne demonstration. Nemlig at vise de mange nye blandinger til slæt, samt at undersøge hvorvidt satellitdata kan bruges til at bestemme kløverandelen i kløvergræs.

 

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
15. maj 2018 kl. 10:00 - 11:30
Sted:
Rudvej ved Føns
Arrangør:
Centrovice
Pris:
Gratis
Kontaktperson(er):

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve