Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Opstartsmøde i erfa-gruppe med fokus på holdbarhed

Opstartsmøde i erfa-gruppe med fokus på holdbarhed

Som noget nyt tilbyder kvægbrugsafdelingen nu en erfa-gruppe, som henvender sig til kvægbrugere, der ønsker at sætte fokus på køernes holdbarhed.

Fokus på holdbarhed og afgangsårsager

I erfa-gruppen stiller vi skarpt på køernes holdbarhed og ser bl.a. på, hvordan vi kan måle holdbarheden med nøgletallet ’livstidsydelse’, hvorvidt det kan betale sig at gå på kompromis med ydelsen, hvis holdbarheden øges, og hvilke økonomiske aspekter der ligger i at få køerne til at holde længere – både på kort og på langt sigt?

Vi vil desuden diskutere, hvorvidt den høje udskiftningsprocent på bedrifterne skyldes en generel udskiftningspolitik, og hvilke udfordringer det giver, når udskiftningsprocenten reduceres, hvorved der bliver ’for mange kvier’ til at sætte ind i produktionen. Blandt afgangsårsagerne vil vi blandt andet komme ind på reproduktion, klovlidelser, mælkeydelse m.m.

Udbytte for dig

En øget holdbarhed på bedriften giver mulighed for at øge indtjeningen, og der kan derfor være god økonomi i at sætte fokus på holdbarheden i din besætning.

Deltag og bliv klogere på holdbarhed

Erfa-gruppen kører i ét år og foregår som driftsbesøg skiftesvis hos deltagerne. Kvægkonsulent Rik Kool deltager på alle erfa-gruppens møder.

Det forventes at deltagerne deltager aktivt, således at erfa-gruppen bliver et forum, hvor deltagerne har mulighed for at udveksle erfaringer og blive klogere på emner, der har relation til holdbarhed.

Der afholdes gratis opstartsmøde i erfa-gruppen d. 8. maj. kl. 10.00 – 11.30. Alle interesserede er velkomne.

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
8. maj 2014 kl. 10:00 - 11:30
Sted:
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Arrangør:
Centrovice
Pris:
Opstartsmødet er gratis
Kontaktperson(er):
Tilmeldingsfrist:
5. maj 2014

Tilmelding er desværre ikke længere muligt. Ring evt. på telefon 7015 9900

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve