Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Centrovice på dyrskuet - debatmøder i teltet

Centrovice på dyrskuet – debatmøder i teltet

Dyrskuet er en festlig begivenhed, som vi ser frem til at fejre med dig.

Den 9. – 11. juni 2017 på Dyrskuepladsen i Odense
Stand 300 lige ved hovedindgangen

Vi byder på en forfriskning og en uformel snak i teltet med Centrovices konsulenter og bestyrelsesmedlemmer om de emner, som har betydning for dig i din hverdag.

Spændende debatmøder i teltet

I løbet af dyrskuedagene inviterer bestyrelsen til forskellige spændende åbne debatmøder i Centrovices telt.

Fredag den 9. juni kl. 14.30:  Debatmøde om generationsskifte og fremtidens ejerskab i landbruget

Generationsskifte problematikken er mere aktuel end nogensinde blandt andet på grund af gennemsnitsalderen i landbruget og de manglende finansieringsmuligheder de sidste år. Kom og vær med i debatten om, hvad der sker politisk på området, hvad landbrugets kapitalfond vil betyde af nye muligheder og meget mere.

Ordstyrer: Bestyrelsesformand i Centrovice Niels Rasmussen

Paneldeltagere:

  • Martin Merrild, formand for L&F
  • Lene Gade Hovmøller Landbrugskundedirektør i Vækstfonden
  • Palle Christiansen, Senior Advisor i Dansk Landbrugskapital
  • Morten Riget, Landbrugschef Nordea Bank
  • Erling Bonnesen, MF Venstre
  • Peter Kock, Landbo Ungdom

Lørdag den 10. juni kl. 11.00: Følelser og fakta i fødevaredebatten – hvad er en god fødevaredebat, og hvordan skaber vi den?

Pesticider, økologi, MRSA og buræg har alle været emner, der har fyldt meget i fødevaredebatten det seneste år. Men hvad er egentlig op og ned? Hvem har ret, og hvem har fejl? Og kan man overhovedet tale om, at nogle har mere ret end andre, eller handler det om værdier og politik? Kom og få et indblik årets store fødevarepolitiske dagsordner og diskutér med både landbruget, grønne organisationer og politikere om, hvad der er en god debat, og hvordan vi skaber en bedre debat, end den vi har i dag.

Paneldebatten vil tage udgangspunkt i konkrete cases, og der vil blive god mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne.

Debatten er arrangeret og styret af Tænketanken Frej, der søger at nuancere og højne fødevaredebatten.

Ordstyrer: Marie Louise Boisen Thøgersen, formand og stifter af tænketanken Frej

Paneldeltagere:

  • Leo Jensen fra Dansk Naturfredningsforening afdeling Nordfyn
  • Erling Bonnesen, MF Venstre
  • Niels Rasmussen, bestyrelsesformand i Centrovice
  • Flere paneldeltagere følger…

Debatmødet søndag formiddag om Fremtidens fødevareproduktion er aflyst og afholdes i stedet som medlemsmøde på et senere tidspunkt.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på standen

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
9. juni 2017 kl. 09:00 - 11. juni 2017 kl. 17:00
Sted:
Dyrskuepladsen i Odense
Arrangør:
Centrovice
Kontaktperson(er):

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve