Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Arrangementer  →  Bliv bedre til at læse og skrive

Bliv bedre til at læse og skrive

I samarbejde med Tiegten KompetenceCenter udbyder Centrovice nu et kursus i læsning og skrivning med opstart mandag den 3. november 2014.

Lille indsats, stort udbytte

’Bliv bedre til at læse og skrive’ er et intensivt forløb, som forløber over 7 mandage. Vi starter mandag den 3. november og mødes sidste gang mandag den 15. december. Alle dage kl. 8.30 til 14.00. Undervisningen foregår på små hold og i trygge rammer hos Centrovice i Vissenbjerg. På kurset introduceres deltagerne for en række redskaber og teknikker, som gør det nemmere at læse og skrive.

Undervisningen tilrettelægges så tæt op ad deltagernes hverdag som muligt og tager udgangspunkt i situationer, der er typiske for medarbejdere i landbruget.

”Min erfaring er, at man bliver en bedre medarbejder, når man styrker sine læse- og skrivefærdigheder. Man bliver bedre til at passe sit arbejde og får langt mere selvtillid”, fortæller underviser ved Tietgen KompetenceCenter Catija Sara Larsen, som tror på, at det intensive forløb hos Centrovice er en lille indsats, der kan give deltagerne et stort udbytte både arbejdsmæssigt og personligt.

Gratis screening og undervisning

Forud for kursusstart skal medarbejderen igennem en gratis screening. Her bliver kursisten bedt om at gennemføre en lille test. Formålet med testen er at vurdere, hvilken type undervisning du har brug for. Viser testen, at du er ordblind, bliver du inviteret til visitation (ordblindetest) den 27. eller 28. oktober.

Screeningen foregår hos Centrovice mandag den 20. oktober og tager ca. halvanden time.

Undervisningen er gratis. Deltagerne skal derfor kun betale for forplejning, som inkluderer morgenmad og frokost og koster 1.500 kr. Deltager man i kurset i arbejdstiden, kan der søges løntabsgodtgørelse via Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU).

Tilmeld dig screening allerede i dag

Når du har tilmeldt dig screeningen, bliver du kontaktet af Tietgen KompetenceCenter, og får besked om, hvornår du skal møde til screening. Har du spørgsmål vedørende kurset, er du velkommen til at kontakte underviser Catija Sara Larsen på tlf. 2374 3742.

Informationer og tilmelding

Tidspunkt:
20. oktober 2014 kl. 09:00 - 12:00
Sted:
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Arrangør:
Centrovice i samarbejde med Tietgen KompetenceCenter
Pris:
Gratis
Kontaktperson(er):
Tilmeldingsfrist:
15. oktober 2014

Tilmelding er desværre ikke længere muligt. Ring evt. på telefon 7015 9900

  • Film fra Tietgen KompetenceCenter

    Hør deltagerne fortælle, hvad de har fået ud af kurset og find ud af, om det er noget for dig.

    Se videoerne her

     

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve