Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Politisk Nyt - uge 6 - 2014

Politisk Nyt – uge 6 – 2014

Så kom den nye miljøminister på plads, og det kan vist ikke påstås, at Kirsten Brosbøl er belastet af viden, i forhold til det område hun er sat til at varetage.
Jeg tror, hun var den af alle de nyudnævnte ministre der fik den mest originale velkomstgave. Ida Auken havde til lejligheden fået fremstillet en transportabel randzone – nærmere bestemt en trækvogn med en mangfoldig vegetation. Som Ida Auken udtrykte det, da hun overlod miljøministeriet til sin efterfølger: Man har fundet ud af, at randzoner er godt for miljøet, der er bare ingen der kan finde ud af hvor de skal være. Derfor syntes den afgående minister, at transportable randzoner må være sagen. Jeg har dyb respekt for folk med den grad af selvironi.
Nu må vi så spændt vente og se, hvordan den nye minister løfter opgaven og om hun, som sine forgængere på posten, lader der gå principper i sagen om de dyrkningsfrie randzoner.
Digerne forsvinder: På forsiden af Fyns Amts Avis onsdag kunne man læse, at digerne forsvinder. Det er ikke til at forudsige, hvilke emner der popper op, og at det lige nu er digerne og de levende hegn der skal have opmærksomheden, er overraskende for både fynske Christiansborg politikere og mig.
Historien viser sig at stamme fra en undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har afstedkommet. De har, i deres visdom, siddet og sammenlignet aktuelle luftfoto men gamle kort, hvor alle diger og hegn er angivet. Der er ingen tvivl om, at landbruget er udnævnt til synderen i den sammenhæng. På Langeland kan man se, at der er forsvundet 20 km diger og hegn, og det lyder jo af meget.
Nu ved jeg ikke hvor mange km hegn og diger der er på Langeland, men som jeg husker det mangfoldige Langelandske landskab, er det begunstiget af en guds velsignelse af hegn og markskel. Spørgsmålet er, om nogen har forbrudt sig mod reglerne.
Hegn, som er § 3 beskyttet, må ikke fjernes eller ændres. Det drejer sig om de hegn, som enten står på et dige eller består af sten og stensætning. Der er ikke noget krav til den vegetation, der skal være på digerne.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man på et luftfoto kan se, om hegnet står på et dige, om diget består af sten eller om det er et dige uden bevoksning?
DN formand Ella Maria Bisschop-Larsen er ikke i tvivl. Dette er nok et eksempel på et landbrug, der uden en tanke på naturens mangfoldighed pløjer digerne om, for at opnå en mere rationel drift af marken.
Det kunne være sjovt at spørge den lokale formand for læplantningslauget, hvor mange kilometer nyt læhegn der er etableret de seneste år, og om det er noget der kan måle sig med de 20 km der er forsvundet.
Her bakker jeg Erling Bonnesen op, der klogelig har udtalt til avisen, at man bør finde ud af, hvad der er op og ned på historien, inden man fælder dom over nogen synder. Mit bud er, at det nok engang er DN, som i sin iver for at skabe opmærksomhed, fremkommer med påstande der ikke er meget fagligt belæg for. Forskellen på gamle kort og nutiden, er ikke nødvendigvis et udtryk for landmænd der overtræder loven. Det er set før.
Lønnedgang for Danish Crown medarbejderne har igen været til forhandling. I ugen der gik, blev kravet til slagteriarbejderne på Danish Crown om at gå ned i løn igen aktuelt.
Forhandlinger mellem slagteriet og NNF endte dog resultatløst. Ole Wehlast, formanden for NNF konkluderer, at en lønnedgang ikke rummer nogen garanti for at arbejdspladser bliver fastholdt på danske slagterier, og at problemet ikke er en for høj løn til slagteriarbejderne, men mangel på råvare til slagterierne.
Det gode spørgsmål er om Ole Wehlast har ret. Der er ingen tvivl om, at noget må ændres hvis råvaregrundlaget til slagterierne skal sikres.
Slagterierne formår ikke, under de nuværende omstændigheder, at skabe tilstrækkelig værditilvækst på et kilo svinekød, til at vi som producenter kan betale regningerne i skrivebordsskuffen. Under de nuværende forhold har en 30 kg gris højere værdi for en tysk landmand end for en dansk, derfor eksporteres den.
Dansk svineproduktion er et konkurrenceudsat erhverv, ligesom mange andre industriarbejdspladser i dette land. Nogen udvikler sig ved at skabe større værditilvækst gennem produktudvikling. Andre virksomheder flytter produktionen til lande med et lavere omkostningsniveau og andre igen vælger at ophøre med produktionen, fordi det omkostningsniveau vi har i Danmark ikke kan afholdes gennem traditionelle industriarbejdspladser.
Personligt mener jeg ikke problemet bør løses ved, at slagteriarbejderne går ned i løn. Det har måske en effekt på den korte bane, men må betegnes som symptombehandling. Årsagen til den manglende konkurrenceevne skal findes i en kombination, mellem manglende investeringer gennem de sidste 10 år og det generelt høje omkostningsniveau vi har i Danmark.
Problemet er ikke den høje løn, men det relativt beskedne beløb slagteriarbejderen har tilbage, når en alt for stor offentlig sektor gennem opkrævede skatter har taget sin del af kagen. Hvis ikke politikkerne i dette land formår at flytte balancen mellem den offentlige og den private sektor, vil traditionelle industriarbejdspladser som slagterierne forsvinde, og spørgsmålet er, om der kommer noget i stedet.
God weekend
Niels Rasmusen, formand

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve