Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Politisk Nyt - uge 43 - 2014

Politisk Nyt – uge 43 – 2014

Prognoser og budgetlægning

Er erhvervet i krise, og i givet fald hvor dyb er krisen, og hvilke konsekvenser får en periode med ekstremt lave afregningspriser?

Det kan aldrig blive en landboforenings opgave at bekræfte medlemmerne i, at de er i krise. Det vil derimod altid være opgaven at opfordre til en vis grad af realisme, tage sigte mod de politiske muligheder, der vil være, og fremkomme med løsninger, der sikrer at I medlemmer og jeres familier fortsat har perspektiv på landmandstilværelsen.

Pris prognoser er en vanskelig størrelse at håndtere. Det, der er mest sikkert ved dem, er, at resultatet aldrig bliver, som prognoserne forudser. Det har rent faktisk heller aldrig været meningen med de prognoser for landbrugets indtjening, som Videncenter for Landbrug udgiver hvert efterår.

Man indlægger de samme forudsætninger, som er et tidsaktuelt billede af økonomien i erhvervet.

Om forudsætningerne er rigtige eller forkerte er mindre vigtigt, når bare forudsætningerne er de samme hvert år. Derfor kommer prisprognosen med det samme udgangspunkt hvert år.

Når man i år fremskriver udviklingen i afregningspriser, og omkostninger gennem et forventet resultat 2014, og i 2 prognose år, ja så skal det nødvendigvis resultere i en økonomisk katastrofe. Den eneste forsvarlige rådgivning, man kan give på baggrund af det talmateriale, er, at man bør sikre den private likviditet hos ægtefællen, og lade nøglen sidde i hoveddøren, når man forlader matriklen.

Nu skal der jo for de fleste laves et budget for 2015 på baggrund af bedste viden på nuværende tidspunkt, og den prognose for indtjening, der foreligger, er det bedste materiale, der findes.

Om man der ud over vil supplere beslutningsgrundlaget med den lange række af tekniske analyser, der dannes ud fra en lang række af historiske forudsætninger, ja, det er et spørgsmål om temperament.

Budgetlægning er en beslutning om, hvilke forudsætninger man vil lægge til grund. At sælge mælk, korn og svinekød under kostpris er ikke en permanent tilstand. Mælk og kød må som minimum koste det, de mest effektive kan producere det til, og det kommer det til igen. Enten ved at markedet normaliseres, eller ved at produktionen tilpasses. Hvis perioden med lave priser bliver langvarig, må vi bede regeringen om at kigge i værktøjskassen. Privat oplagring af svinekød kan medvirke til at stabilisere priserne, men får den konsekvens, at det forholdsvis lave prisniveau strækkes over en lang periode. Så længe der er kød på lager, fungerer den frie prisdannelse ikke, medmindre man beslutter at dumpe lageret i havet, eller give det som ulandshjælp. Hvis produktionen skal tilpasses en permanent ændret markedssituation, kan en skrotningsordning være en fornuftig løsning.

Hvis det udelukkende er de økonomiske forudsætninger, der kommer til at bestemme hvem der skal presses ud af markedet, bliver det de mest gældsbelastede produktionsanlæg. Det vil typisk være de unge nyetablerede, og de nye produktionsanlæg med høj effektivitet, høj grad af dyrevelfærd og lav miljøbelastning. En skrotningsordning vil kunne give tilskud til at lukke ældre, afskrevne produktionsanlæg ned.

Det er naturligvis ikke en situation vi ønsker os, men det kan blive en konsekvens af den storpolitiske konflikt, der lukker det russiske marked.

Jeg syntes ikke vi skal forsømme at forklare omgivelserne, at situationen er alvorlig, og at politikerne bør tage hånd om situationen. Egentligt ikke på grund af vi landmænds privatøkonomiske interesser, men slet og ret fordi regeringen, som bestyrelse for forretningen Danmark, bør sikre, at en velfungerende fødevaresektor kommer helskindet gennem krisen.

Det til gavn – ikke primært for vi landmænd, for vi er ansvarlige for vores egen situation – men til gavn for vækst og arbejdspladser i Danmark.

Så må vi landmænd se ind mod os selv, og analysere os frem til, hvad der skabte indtjeningskrisen. Ja, rent faktisk mener jeg ikke, det er de svingende afregningspriser, i et frit globalt fødevaremarked, der er problemet. Problemet er, at vi har fået strukturtilpasset og skabt nogle store velfungerende bedrifter. Det eneste vi ikke har fået gjort tilsvarende stort, er det kapitalapparat der ligger under bedrifterne. Og så er vi tilbage, der hvor vi i den politiske argumentation kom fra. Vi skal have rammevilkår, der skaber mulighed for perioder med god indtjening. Så skal vi landmænd vænne os til, at økonomien skal konsolideres i perioder med god indtjening. Det er en forudsætning for store bedrifter, høj gældsbelastning og fri prisdannelse på et frit og ureguleret, globalt fødevaremarked.

Venlig hilsen

nr, niels rasmussen, underskrift

Niels Rasmussen, formand

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve