Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Overvejer du graduerede behandlinger i marken?

Overvejer du graduerede behandlinger i marken?

Hos Centrovice har vi fokus på de nye muligheder i gradueret tildeling af plantebeskyttelsesmidler og gødning. Vi tilbyder derfor landmænd, der benytter disse muligheder eller overvejer det, et gratis besøg på bedriften. På mødet vil vi diskutere mulighederne på bedriften og ikke mindst fortolkningen og brugen af de tildelingskort, der kan bruges. Har det din interesse, så kontakt enten Jens Kr. Olsen (tlf. 2420 6617) eller Lennart Banke (tlf 2014 2283).

Baggrunden er, at der sker meget på det teknologiske område for landbrugsmaskiner. Det skaber nye muligheder i den måde, markerne kan behandles på. Vi ser muligheder for gradueret tildeling af gødning. Vi har set forslag for graduerede sprøjtninger med ukrudt-, svampe- eller vækstreguleringsmidler. Vi har set pletsprøjtninger mod tidsler gennemført. Fra SEGES har vi nu set forslag til gradueret tildeling af gødning i vinterraps og vinterhvede baseret på afgrødeindeks fra satellitbilleder.

Man har i længere tid kunnet graduere gødningsmængden ved hjælp af Yara-sensor monteret på traktoren. Og mange flere muligheder er på vej med sensorer på traktoren eller redskabet, ved hjælp af droner og meget andet. Disse nye teknikker har fået meget stor opmærksomhed fra forskere, politikere og fra embedsværket. Man ser muligheder for en samlet reduceret tildeling med en samlet større effekt og en mulig gevinst for miljøet. Det største spørgsmål er reelt: Kan gradueret tildeling gennemføres i praksis og giver det en gevinst?

Cropsat

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve