Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Nyt fra bestyrelsen - uge 10 - 2019

Nyt fra bestyrelsen – uge 10 – 2019

Bestyrelsen glæder sig til årets generalforsamling som afholdes på onsdag d.13. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 23.00.

2018 har været et begivenhedsrigt år på både godt og ondt. Fremtidens udfordringer stritter i mange retninger.

Bestyrelsen har netop været i Bruxelles for at blive opdateret på EU og Brexit. Alt dette vil vi gå meget mere i dybden med i vores beretning.

Generalforsamlingen er der, hvor du har mulighed for at komme med input til bestyrelsen. Mød derfor op og giv dit besyv med, hvilke opgaver du fremadrettet ser, at Centrovices bestyrelse skal arbejde med.

Vi er glade for, at Christian Hüttemeier, som er kommunikationsdirektør i L & F, har sagt ja til at komme til vores generalforsamling og holde et spændende indlæg omkring kommunikation. Dette gælder også den svære kommunikation.

Så se at få startet bilen op og kom og få en god aften sammen med dine kolleger. For hyggens skyld er der arrangeret middag inden generalforsamling kl. 19. Middagen er fra kl. 17.30.

Husk tilmelding til spisning på tlf. 7015 9900 eller på https://centrovice.dk/landbrug/arrangementer/generalforsamling-3/

På bestyrelsens vegne

 

 

Torben Povlsen, formand

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve