Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016

Nåede du ikke med til dette års generalforsamling? Så kan du læse hele formand Niels Rasmussens beretning her.

Landbruget generelt

Er verden gået ad lave eller hvad?

Flygtninge på vores motorveje. Terrorhandlinger som en del af den europæiske dagsorden.

Folkeafstemning om vores retslige forbehold blev et nej, og konsekvensen heraf sender Danmark ud på et spor, væk fra det europæiske fællesskab.

Et fælles, globalt marked for samhandel, der er på tilbagegang, først med lukningen af det russiske marked. Senere følger vi trop, med indførsel af grænsekontrol, samt stigende nationalisering. Europa ruller pigtråd ud igen.

Frygten og usikkerheden sætter en dagsorden, der fører mod mindre samhandel på tværs af landegrænserne. Visionsløse politikere magter tilsyneladende ikke meget andet, end at deltage i et race to the buttom i håb om at fange folkestemningen der. Det, som truer vores velfærdsstat, er vores måde at reagere på. Vi er et lille, åbent samfund, med en lille åben økonomi. Derfor er vi afhængige, af et frit og åbent marked for samhandel i verden.

Midt i genvordighederne

Midt i alle disse genvordigheder, går vi landmænd hjemme på bedriften med en forventning om, at det at drive landbrug rent faktisk er noget der gavner, ikke bare for os landmænd. Når politikken skal formuleres, og beslutningerne skal træffes, ja, så går vi rent faktisk med en forventning om, at vi landmænds politiske interesser bliver varetaget. At vi ikke bliver ofret i det politiske spil, og at vi ikke, må se landbruget som politisk kastebold, både på den hjemlige og på den internationale scene.

Jeg kan nok engang konstatere, at det er godt, at landmænd primært finder meningen med tilværelsen hjemme på bedriften. Det selvværd det giver, at lykkes med dyrene og afgrøderne. Ja, det er en styrke, som jeg trods alt håber vi holder fast i. Det er den grundlæggende forudsætning for, at en periode som den vi gennemlever nu, kan foregå med værdighed. Der er ingen tvivl om, at tæppet for øjeblikket trækkes væk under erhvervet.
Hvis vi ellers kan mobilisere mentalt overskud til refleksion, skabe overblik og sætte ny retning, ja, så er det jo også spændende at leve i en opbrudstid. Sådan vil jeg opfordre til, at se udfordringen.
Vi må i gang med analysen.

Andelsbevægelsen

Vi har, siden starten af den danske andelsbevægelse, haft som mål at producere og afsætte danske fødevarer i hele verden. Det har vi haft ganske god succes med. We are traders.

Hvorfor er i år så vigtigt for mig, at sætte det danske og det fynske landbrug i det internationale perspektiv? Fordi det er derude, på det globale fødevaremarked, vi danske landmænd skal skabe resultaterne. Det er derude, vi gennem eksport af en mangfoldighed af fødevarer af høj kvalitet, skal skabe værditilvækst, der skal være højere end vore konkurrenters. En værditilvækst der muliggør, at vi danske landmænd kan gøre som humlebien gør, nemlig at flyve, selvom det ikke er muligt. At vi til trods for høje produktionsomkostninger, skaber indtjening til landet. Vi skal, med et differentieret udbud af høj kvalitet, højere op i værdikæden, og tiden er forbi, hvor det udelukkende drejer sig om at øge tonnagen. Nej, nu må opgaven være at øge værditilvæksten.

To måder for afsætning – lidt økonomisk teori

Der findes i verden kun to måder at tilgå et marked på. Enten marginal produktion, hvor omkostningerne til produktion sætter prisen. Den anden måde, er afsætning ud fra en differentieringsstrategi. Det vil sige, at du producerer vare til et marked, hvor du er markedsledende, og kan lade stigende produktionspriser resultere i stigende markedspriser. Det vil være et marked, udsat for store prisudsving, derfor skal der være en stor indtjeningsmarginal til konsolidering hos producenten.

Hvilken tilgang vi danske landmænd har valgt, er jeg en smule usikker på.

Dansk landbrug har opfundet sin helt egen model

Hvis realiteterne er, at vi producerer ud fra en marginal betragtning. Det vil sige, at 1 kg svinekød altid vil afregnes til det, den bedste 1/3 kan producere det til.

Vi afsætter nu, ud på et globalt fødevaremarked med en fri prisdannelse, uden markedsregulering fra EU. Overskuddet konsoliderer vi for en stor dels vedkommende ind i vores virksomheder, hvilket har skabt en af danske landmænds største succeser. En lille del af overskuddet, typisk 90 øre pr./kg svinekød, og en euro cent pr/kg mælk, bærer vi, sammen med den økonomiske risiko for hele værdikæden, ud på bundlinjen hos den enkelte svine- og mælkeproducent.

Det er simpelthen årsagen til det, jeg ubetinget vil kalde den dybeste krise, landbruget har oplevet siden 30-erne. Årsagen skal måske findes tæt på os selv i vores manglende evne til at vurdere risiko i forhold til løbende indtjening, og i vores manglende evne til at justere mængden af mælk og svinekød på markedet, for at søge den optimale indtjeningsmarginal. Den sidste del rummer den principielle forskel på afsætning og salg.

Op i værdikæden

Dansk landbrug har tidligere været højere oppe i værdikæden. Da vi startede andelsbevægelse, og eksporterede Lurpak smør i dritler, organiserede baconeksport til England, og danske Karolinepiger indtog det tyske marked. En priskurve, der viser prisudviklingen fra 1840 og til nu, skaber et godt perspektiv. Vi skiftede strategi. På baggrund af den succes der var blevet skabt, satte det os i stand til, at vi kunne begå os i den rene priskonkurrence. Hvor succes blev omkostningsreduktion ned i værdikæden, og ikke øget indtjening op i værdikæden. Vi degraderede os selv til marginalproduktion, frem for at arbejde hen mod markeder, hvor vi var prisledende. Det kunne vi, fordi vi havde EF fælles landbrugspolitik til at sikre stabile priser. Det gav en lille, men statsgaranteret indtjeningsmarginal.

Gearet produktionen

Vi fik gearet produktionen, på det som viser sig at være for svagt kapitalgrund-lag.

Produktivitetsstigningen blev, i primærdelen, skabt gennem en kraftig strukturtilpasning. Det gav pres på jordpriserne, og det gav økonomisk råderum til at finansiere afregningspriser, der de sidste 20 år reelt har ligget under produktionspriserne. Hvad skabte så krisen, ja, egentligt er det ganske let at forklare:

  • EU fælles landbrugspolitik blev ændret, fra at være markedsregulering til at være indkomsttilskud.
  • Mange års restriktiv miljøadministration, hvor strukturtilpasningen gik i stå.
  • En finanskrise der fjerner egenkapitalen fra bedrifterne, og købekraften hos forbrugerne.

Det bliver pludseligt krystal klart, at vi i landbruget har valgt en strategi for afsætning, der hos folk, det har bare lidt forstand på markedsøkonomi, virker helt forkert.

Er landbruget i krise?

Er landbruget i krise? Nej, mener nogen, og nu skal vi ikke tale erhvervet ned, da det kan resultere i, at finansverdenen reagerer negativt. Der er stadig landmænd der tjener penge, og den bedste tredjedel kan næsten opnå en aflønning, som en ufaglært specialarbejder. Lad mig slå det helt fast. Landbruget er i krise, og er ude af stand til at bevæge sig væk fra den tilstand, uden hjælp udefra.

Vi skylder det øvrige samfund at sige det på klart dansk, da vi nu er der, hvor det ikke drejer sig om landmandens privatøkonomi, men nu hvor det er de samfundsøkonomiske interesser der er i spil.

Der er nemlig stadig, trods primærerhvervets krise, masser af penge i den danske fødevareindustri.

Penge i fødevarer

6.000 fultidslandmænd balancerer hele den danske fødevare klynge på sine skuldre. 150.000 ansatte i følgeindustrien og eksportindtægter på 160 mia. kr. Det er, hvad samfundet får ud af landbruget.

Derudover har vi danske landmænd pantsikret 350 mia. kr. gæld i samfundets aktiv, som er jorden og den faste ejendom. Disse værdier er, sammen med konjunkturstigningen på jorden, EU-tilskuddet, konens indtjening, de afdragsfrie lån og den lave rente, alt sammen båret ud i samfundet, og aktiveret der, gennem obligationsejerne. Det vil være mit gode råd til Regering og Folketinget, at vi er i 12 time, hvis samfundet ønsker at bevare disse værdier, som et bidrag til samfundshusholdningen.

Indtjeningskrisen

Vi kan ikke, og vi kommer aldrig til, at kunne servicere den gæld som vi, på åbenbart forkerte forudsætninger, har påtaget os. Der er, som minimum, 100 mia. kr. gæld der ikke har nogen ejermand. En stor del af tabet er hensat i bankerne allerede, nu skal de bare aktiveres ude i landbruget. Alternativt vil dansk landbrug hurtigt udvikle sig til et landbrug, der beror på planteavl, og hvor eksterne kapitalinteresser ejer jorden. Den store husdyrproduktion, som skaber valutaindtjening og arbejdspladser i Udkants Danmark vil, hurtigere end nogen aner det, afvikles.

Røde advarselslamper

Objektive tal og værdier synliggør, at der, i forhold til landbrugets økonomi, står en lang række røde advarselslamper og blinker til de politisk ansvarlige:

  • Jordprisen stiger i landene omkring os mens jordprisen i Danmark falder.
  • Der er negative nettoinvesteringer i landbruget, selvom gældssætningen stiger.
  • Der er et samlet likviditetskrav til næste års budgetter på mellem 5 og 7 mia. kr.

Det får dansk landbrug til at ligne om et løbsk atomkraftværk. Likviditetsbehovet i erhvervet udvikler sig på grund af lave afregningspriser, stigende bidragssatser, stigende rente marginaler og øget krav til afdrag, langt hurtigere end en indtjeningen nogensinde vil kunne følge med til.

Der kan nu ske et af to: Enten hælder nogen kølevand på den overophedede reaktor, eller også ender det med et brag. Jeg er faktisk lidt usikker på hvad der er bedst. Nu står vi med fingrene i ørerne, og venter på hvad der sker.

Verdens bedste forudsætninger

  • Det, som egentligt skulle være det, jeg vil kalde verdens bedste forudsætninger.
  • En effektiv primærproduktion, med den velfungerende danske rådgivningsmodel i ryggen
  • Veluddannede unge landmænd fra vores landbrugsskoler
  • En velorganiseret afsætning til store dele af verden
  • En liberal landbrugslov der sikre en fornuftig strukturtilpasning, og
  • Et velfungerende realkreditsystem, der muliggjorde billig finansiering, hvor låntagere og obligationsejere i en fælles forening delte risikoen, og minimerede omkostninger til administration.

Hvorfor er det, at disse gode forudsætninger er endt med, at blive til verdens dårligste resultat?

Har vi forvaltet det dårligt?

Er det fordi vi har forvaltet det dårligt. Jeg mener, vi har forvaltet det, ud fra de forudsætninger der blev skabt for erhvervet. Spørgsmålet er, om den debat overhovedet er særlig nyttig.

Det er ikke tid til at retfærdiggøre sig selv. Vi er færdige med at analysere, og opdele nødlidende landmænd i røde og grønne kasser. Det er nu tid til at alle elementer i den danske fødevareklynge tage ejerskab til de udfordringer landbruget står overfor.

Hvorfor er vi endt der hvor vi er, og hvad skal bidrage til, at vi får bragt dansk landbrug på fode igen? Jeg syntes stadig, vi har verdens bedste forudsætninger.

Den bedste 1/3

Ja, der er mange bud. SEGES er klar i mælet. Nu drejer det sig bare om, gennem en mere intensiv rådgivning, at få den dårligste tredjedel til at tjene mere end gennemsnittet. Jeg syntes, man skal gøre både sig selv – og vi andre – den tjeneste, at holde op med det vrøvl.

Udover at være en matematisk umulighed, syntes jeg, det fjerner opmærksomheden fra det som reelt er problemet. At der er et væsentligt uudnyttet potentiale i den dårligste 1/3, er klart nok. Gennem danmarkshistorien har det bare aldrig været den dårligste 1/3 der skal forløse potentialet, men den bedste. Problemet her og nu er, at der ikke i øjeblikket er et investeringsmiljø omkring dem, på grund af finanskrisen.

Spredningen er præcis lige så stor, som den altid har været. Den øges en smule, fordi bedrifterne bliver større, og så har det også indflydelse, at strukturtilpasningen løbende haler de dårligste 10 % ud af bunden.

Vi er simpelthen ikke dygtige nok

Henrik Zobbe, direktør for Fødevareøkonomisk Institut, forklarer det med, at danske landmænd ikke har været dygtige nok og spørgsmålet er, om han ikke er den, der er tættest på sandheden.

En sammenligning til lande tæt på os, afslører med tydelighed, at vi danske landmænd er de dårligste, til at skabe indtjening ud af vores omkostninger. Det, som kunne være skønt at finde ud af, er, om årsagen er, at vores omkostninger er for høje, eller indtjeningen på primærproduktionen er for lav?

Henrik Zobbe konkluderer, at vel har vi store, politisk bestemte omkostninger, men det bør ikke være noget problem, da faldende indtjening, på grund af politiske indgreb, bør føre til faldende jordpris.

Det så det, der er ved at ske. At jordprisen er ved at tilrette sig til den aktuelle indtjening, med fradrag af de politiske omkostninger, hvis Zobbes teori holder stik. Det er så bare ærgerligt, at der er forsinkelse på en generation.

Og nej, vi har nok ikke været dygtige nok. Men den manglende dygtighed ligger ikke gemt i evnen til at få det optimale ud af bedriften, men nok mere i, at vi accepterede den præmis der blev sat op, for at drive landbrug i dette land.

Vi må gøre det bedre

Vi må gøre det bedre, og gøre op med den måde vi har gjort ting på. Måden vi ejer vores landbrug, måden vi finansierer på og måden vi afsætter vores varer på.

Hvordan haler vi os selv op ved håret? Jeg er ikke i tvivl om, at der skal saneres gæld, om det er 100 eller 200 mia. kr. ved jeg ikke. Spørgsmålet er ikke om det skal gøres, men hvem der skal gøre det? Skal der overordnet laves en plan, hvor vi sikrer den væsentlige del af produktionspotentialet, gennem skrotningsordninger, eller skal vi bare lade det blive ren Klondike, hvor den største seksløber får de bedste aftaler? Jeg er dybt skuffet over, at Landbrug & Fødevarer ikke tager ejerskab, og udviser rettidigt omhu.

Jeg dybt bekymret over, at vores omgivelser nu tror, vi har fået den hjælp vi skal have gennem Landbrugspakken. Det har vi ikke.

Gældsomlægning

Den næstbedste løsning vil være, hvis vi gennem en statsgaranti kunne hale noget sikkerhedsstillelse ud af bankbalancerne, og over i en øget realkreditbelåning. En stor del af likviditetsproblemet, kommer af en alt for stor bankgæld, til en rente på 8-10 %, fremfor en rente på det frie kapitalmarked der nærmer sig nul. Denne gældsomlægning behøver ikke at koste statskassen penge, og vil bidrage til, at man omend ikke opnår positive regnskabsresultater så kommer tættere på likviditetsmæssig balance. Det må være en fornuftig målsætning at have, under de nuværende forhold, at succes er lig med at undgå øget gældssætning.

Driftsfinansiering

Det er en udfordring, for de bedrifter som opnår en fornuftig aftale med banken om gældssanering, at det ikke er muligt, at flytte til en anden bank, der tilbyder driftsfinansiering til den rekonstruerede bedrift. Oftest er situationen den, at bedriften kommer til at blive handlet over i nyt navn, til det som svarer til realkreditgælden. Spørgsmålet er, om ikke Landbrugets Finansieringsbank er den landbrugsbank, der skulle kunne tilbyde driftsfinansiering til den type bedrifter.

For realkreditselskaberne, må det dreje sig om at sikre pantet i den nuværende situation. Jeg forstår ikke, at man bevidst vælger den strategi, at blanke bedrifterne af for likviditet, gennem stigende bidragssatser og ophøre med afdragsfrihed ved låneomlægning

Skab forudsigelighed

Jeg syntes der, ud fra en generel betragtning, er grund til at rose den finansielle sektor, for at udvise den fornødne ansvarlighed. Nu er vi bare kommet til det punkt, hvor vi ikke længere skal bære over med hinanden og men hvor vi i fællesskab skal finde løsninger.

Der findes mange, acceptable løsninger, hvis den enkelte landmand sammen med banken, formår at skabe forudsigelighed omkring sig. Start dialogen i familien. Erkend situationen og sæt jeres dagsorden. I langt de fleste tilfælde vil man finde ud af, at det lader sig gøre, at få sin egen dagsorden til at løbe parallelt med bankens.

Vi skal op i værdikæden

På den lange bane skal vi forholde os til de udfordringer, der omgiver erhvervet.

Vi skal ud af den rene priskonkurrence, og vi skal højere op i værdikæden, og hvordan kommer vi så det? Ja, for mig at se, er der forskellige veje vi kan gå.

Coop var faktisk villig til at sætte prisen på en liter dansk produceret konsummælk op med 1 kr./l. Det kunne være en måde, at bringe sig op i værdikæden med et kvalitetsparameter, der er dansk produceret mælk. Så viste det sig så bare, at vi har et afregningssystem, der forhindrede den ekstra kr. i, at nå ud på bundlinjen hos den danske mælkeproducent. Om det mest var til at grine eller græde over, ved jeg ikke, men jeg ved, at det afregningssystem vi har, i fremtiden bliver udfordret, fordi det skal kunne håndtere en mangfoldighed af produkter og producenter.

Small business

Small business er, i USA, den hastigst voksende del af amerikansk fødevareproduktion. Vi må, forholde os til, at fremtidens fødevaremarked ikke længere efterspørger ensartethed men mangfoldighed. Fremtidens forbrugere spiser ikke udelukkende for at blive mætte, de vil identificere sig gennem den mad de spiser, og en lang række kvalitetsparametre vil få betydning.

Hele debatten om fremtidens fødevarekvalitet, er en debat, som hæver sig langt over den lidt stereotype debat, for eller imod økologi. Det røde økologimærke er et fantastisk brand, skabt af dygtige, økologiske landmænd. Økologimærket er ikke et kvalitetsmærke, hvor det dokumenteres, at dyrevelfærd, veterinærstandard og ressourceøkonomi er bedre. Det er et brand, der siger noget om holdninger til det man spiser. Jeg er sikker på, at min konventionelt producerede gris har det mindst lige så godt, målt på disse parametre, som dens økologiske fætter, der løber rundt ude på den grønne mark, og altid i solskin. Jeg er derimod af den overbevisning, at min konventionelle gris har et mere kedsommeligt liv. Hvis forbrugeren vil betale mere, for et billede på nethinden, af grisen i solskin, når de sætter tænderne i koteletten, ja, så er det bare med at lave nogen af dem, hvis bare det giver penge.

Den vertikale integration

Pengene i fremtidens fødevareproduktion skal tjenes ude på kanterne. Enten gennem den totale vertikale integration, hvor vi gennem vores andelsselskaber, eller andre store udbydere af fødevarer på verdensmarkedet, skaber kvalitetskoncepter, hvor landmanden på kontraktlignende vilkår sikres sin indtjeningsmarginal, som står i forhold til produktionsomkostningerne. Den anden måde er ved at frembringe unikke produkter, hvor vi kan blive markedsledende, og komme op i værdikæden. Det kan både være stort og småt, fra gårdbutik og til at blive to varenumre på hylderne hos Walmart og Tesco, med specialprodukter. Den hyggelige gris produceret i det blå område i Danmarks have på Fyn.

Det er en basisting for en hvilken som helst virksomhed, at skabe værditilvækst på det man producerer. Hvis ikke man magter den opgave, har produktionen ingen berettigelse. Det har tekstilindustrien og skibsværfterne måtte sande. Skiftet fra kapitaltung til videnstung produktion går ikke udenom landbruget. Vi skal op i værdikæden med vores fantastiske råvarer. Viden kombineret med en god råvare, skaber unikke produkter. Den opgave skal løses, og det hjælper ikke at jamre.

Kvægkongressen 2016

Konklusionen fra dette års kvægkongres er at rentabilitet i mælkeproduktion skal sikres ved yderligere at reducerer de direkte produktionsomkostninger med 40 øre pr kg mælk.

Der er ingen sektor, der præsterer større produktivitetsstigninger end mælkeproducenterne, men hvad fører det til målt på bundlinjen?

Udsagnet, at man kan spare en god virksomhed ihjel, er tæt på at passe på dansk mælkeproduktion. Jeg ved ikke om man i dansk kvæg har tabt perspektivet totalt. Man er for mig at se, ved i en intern konkurrence på omkostninger, godt i gang med at konkurrere sig selv baglæns ned i værdikæden. På nuværende får en dansk mælkeproducent lavere afregningspris end den amerikanske. Fremtiden for dansk mælkeproduktion ligger i at skabe øget indtjening gennem en mere værditung produktion, så man kan påtage sig omkostninger.

Miraklet falder ikke ned fra himlen

Vi skal ikke vente på, at miraklet falder ned fra himlen. Jeg tror ikke på prognoser, der siger, om 2 år bliver alle danske landmænd rige og lykkelige. At der bliver flere købedygtige kinesere. Der er et enormt potentiale for produktion af fødevarer i verden, og som kan producere svinekød til 9 kr./kg, så hvorfor i alverden skal kineserne spise sig mætte i dansk svinekød? Har industrilandbruget spillet fallit i Danmark? Nej, det har det ikke. Det er nok mere en usammenhængende strategi og alt for mange forskellige dagsordner, der i bund og grund ikke har haft det grundlæggende formål, at sikre den enkelte landmand et anstændigt resultat på bundlinjen.

Vores andelsselskaber tjener penge til os, og det er godt. Spørgsmålet er, om de overhovedet er sat i verden for at tjene penge. Jeg mener, de er sat i verden for at skabe forudsætninger for, at danske landmænd tjener penge, og det er to forskellige opgaver. Det skal vi rette op på, hvad enten vi taler om fremtidig salg og afsætning, finansiering eller fremtidens rådgivning.

Den aktuelle indtjening

Den aktuelle indtjeningssituation i landbruget kan illustreres ved to ting. Dels de aktuelle regnskabstal, for afsluttede regnskaber 2015. På landsplan og lokalt for Centrovice medlemmer. Så er der prisprognosen, der viser indkomstudviklingen i prognoseårene2016 og 2017.

Som alle sikkert ved, bygger prognoserne på det, som allerede nu viser sig at være alt for optimistiske forudsætninger,.

Det eneste der kan bringe lidt optimisme ind i talmagien, er udviklingen i økonomien i den økologiske produktion.

Konklusionen er klar. Der ligger ikke noget i prognoserne der indikerer, at der bliver plads til en fornuftig aflønning, samt til dækning af den økonomiske risiko som kapitalen skal aflønnes med.

Jeg syntes, det er det ærlige svar, som vores medlemmer har krav på. Her tænker jeg ikke så meget på vores virksomheder, der har behov for at opretholde et råvaregrundlag. Jeg tænker udelukkende på de landmænd der, trods store anstrengelser, skal i banken og forklare negative budgetafvigelser.

Generationsskiftet er gået i stå

Det er vel egentligt forklarligt nok, at generationsskiftet er gået i stå, og de unge landmænd står og overvejer det fornuftige i at etablere sig som landmand i Danmark, til trods for, at de kan få ejendommene smidt i nakken til 100 % realkreditbelåning. Erhvervet er simpelthen ikke attraktivt for den næste generation.

Det er et seriøst problem, at gennemsnitsalderen fortsat stiger, og andelen af unge landmænd under 35 falder drastisk. Generationsskifte, og fremtidige ejerformer, er et område, hvor vi heller ikke har præsteret hvad vi burde. Vi skal tænke nyt og i en tæt dialog med de unge landmænd tænke nye løsninger der tilfredsstiller dem.

Centrovice afholdt i efteråret 2 velbesøgte arrangementer, der omhandlede generationsskifte.

Er der slet ikke noget at glæde sig over?

Er der slet ikke noget i årets beretning, man kan blive glad for? Jo, det er der, og den ændrede politiske dagsorden overfor erhvervet er det væsentligste.

Vi har fået en Venstre-ledet regering, som i den grad har leveret i forhold til de forventninger, der blev skabt i valgkampen. Vi fik skiftet Kirsten Brosbøl, og Dan Jørgensen ud med Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Fra forskellig side har der været ytret utilfredshed med, at ministeren skulle være i lommen på landbruget. Hun er en sej sønderjyde, og jeg tror faktisk hun er i lommen på fagligheden.

Vi har 2 gange haft ministeren på besøg, og vi har en minister, der har stor forståelse for vores udfordringer. Den stærkt stigende regelstyring af vores erhverv, ud fra betragtningen om, at der kun er en ting der er bedre end regler, og det er flere regler. Ministeren har allerede gjort op med 1/3 af det regeltyrani der omgiver erhvervet. Regler er for idioter. Regler fratager den enkelte for ansvar for sine handlinger. Kun en ting er bedre end folk der kan læse regler, og det er folk der bruger hovedet, og det er det ministeren er ved at genskabe motivationen for.

Ministerskifte

Pludselig sprang bomben. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen blev ofret i et taktisk spil om magt og indflydelse i blå blok.

Landbrugets miljøspørgsmål er igen endt på den politiske kampplads. Ingen ædruelige forskere vil påstå, at det paradigmeskifte landbrugspakken er et udtryk for, ikke er en forbedring for både miljøet, samfundsøkonomien og økonomien for den enkelte landmand. Nu er vi bare der igen, hvor vi må konstatere, at jo mere politik der går i sagerne, jo mindre faglighed bliver der plads til, og jo mere uforudsigelighed skabes der.

Det er ganske simpelt manglende respekt for et landbrugserhverv, der i den grad har brug for stabilitet. At en konservativ spindoktor har set, at landbrugspakken er den sag, der skal bringe Det Konservative Folkeparti tilbage på den politiske scene, skabe distance til partiet Venstre, og få Det Konservative Folkeparti til at fremstå som dem som redder miljøet fra undergang. Den form for politisk uansvarlighed har landbruget ingen respekt for.

Den sidste tids politiske stridigheder har igen placeret landbrugets produktionsforhold på den politiske kampplads, med den uforudsigelighed der indebærer. Det kan politikerne simpelthen ikke være bekendt. Landbruget er økonomisk klemt i øjeblikket, og på trods af det er der tilsyneladende en uophørlig lyst til at skabe politisk usikkerhed omkring erhvervet. Det er ikke til at leve med.

Vi byder velkommen til den nye minister Esben Lunde Larsen. Vi håber, han hurtigt får næsen i sporet, der hvor Eva Kjer Hansen måtte forlade posten. Vi glæder os til samarbejdet med ham.

Landbrugspakken vedtaget

16-punkts planen blev til en vækstplan for landbruget, der samlet forbedrer vores rammevilkår med 1,8 mia. kr. Som de væsentligste elementer bør næves bortfald af randzoneloven, ophævelse af forbud mod at sprøjte og gøde § 3 områder, bortfald af krav om ekstra efterafgrøder, lempelser af planloven og sidst men ikke mindst for, vi fra kommende dyrkningssæson lov til at putte 17 % mere gødning i gødningssækken, og 25 % fra 2017. Det er vældigt godt. Når nogen skal have lov at gøde mere, og man opretholder kvalitetsmålsætningen i Vandrammedirektivet, og fastholder der samlede reduktionskrav, så er der nødvendigvis nogen der skal levere ind på opgaven, at reducere kvælstofbelastning.

Den målrettede regulering

Den målrettede miljøregulering er en del af Vækstpakken. At vi mere intelligent samler indsatsen i de miljøfølsomme områder, er der gode tanker bag. At de områder der skal reguleres kraftigere end nu, for en stor dels vedkommende er placeret på Fyn, er i første omgang en udfordring for fynske landmænd, men ved nærmere eftertanke, ikke overraskende. Jeg har sagt det i de foregående års beretninger, at vi ikke vil tale om noget der hedder målrettet regulering, før vi har den fornødne faglighed på plads.

Fyn udpeget som indsatsområde, sammen med vandoplandet til Suseåen, og der skal samlet reduceres 3800 t. kvælstof. Samtidigt er det besluttet, at udskyde 6200 t. reduktionskrav til næste planperiode, med angst for, at vi til den tid også skal løfte den opgave.

I og med at indsatsen er blevet samlet på et mindre område, bliver reduktionskrav højere. Jeg spurgte ministeren, hvad er det for en faglighed der har fjernet Limfjorden som indsatsområde, og som fastholder vandoplandet til Odense Fjord som indsatsområde? Det viste ministeren ikke, men gav en opfordring til at vi fandt ud af det. Det er vi så gået i gang med.

Det blå kort

politikere, som er ansvarlige for Vækstpakken, har voldsomt travlt med at forklare sig ud af at det blå kort. Vi vidste ikke, at det eksisterede. Så er det først et problem efter 2020, når den målrettede regulering skal implementeres. Nu kan vi rent faktisk leve med det meste, det eneste vi ikke kan leve med, er usikkerheden. Der er på nuværende skabt politisk usikkerhed omkring fynsk landbrug, en usikkerhed der ikke er til at leve med.

Vi vidste godt at kortet over indsatsområder kom til at se ud som det gør. Odense Fjord er det mest gennemarbejdede vandopland i dette land. Problemet er ikke kortet. Problemet er, at alle har bakket op om den målrettede regulering, vel vidende, at der ikke fandtes den fornødne faglighed til målrettet at miljøregulere. Når der skal laves noget målrettet, er det vigtigt at kende to ting: Hvor man kommer fra, og hvor vi skal hen? Vi aner ikke nogen af delene. Vi har en kvælstofindsats, som over de sidste 10 år har reduceret kvælstofbelastningen til 1/2, uden virkning på ålegræsset. Vi har et retentionskort, der beviseligt ikke dur. Vi har en række virkemidler, der ikke er afprøvet. Hvis vi ikke kommer i mål med indsatser uden for dyrkningsfladen inden 2020, ja, så ender det med, at enkelte landmænd i oplandet til Odense Fjord får en reduceret udledningstilladelse på ejendomsniveau.

Der er to muligheder

For mig at se, har vi to muligheder. Enten kan vi købe den præmisse der sættes op. Vi finder ud af hvor mange t N vi skal reducere i Odense Fjord. Vi finder ud af, hvilke virkemidler vi kan anvende, og vi regner ud, hvor stor pengesækken skal være, for at finansiere opgaven. Der er sat en mia. kr. af til indsatsen i de berørte områder. Det vil hurtigt kunne afmontere usikkerheden.

Det vil acceptere, at den fremtidige miljøregulering hviler mere på politik end på faglighed. At prisen for hævede kvælstofnormer skal betales af nogen, og de nogen er så os. Landmænd i det øvrige land har efterladt en regning, som vi skal betale, med statslige midler. Det bliver dyrt, og ålegræsset kommer formodentligt ikke til at gro mere af det, men kan vi reelt være ligeglade med det?, ja, det er det spørgsmål vi fynske landmænd må stille hinanden.

Den anden løsning er, at vi giver os til at lede efter en faglighed, der ikke eksisterer!.

Vandløbsområdet

Vandløbsområdet kommer i spil i det kommende år. Dels er det en del af Vækstpakken. Det var ministerens intention, at en vedtagelse, som gik på at pille de små vandløb ud af kvalitetsmålsætningen, som er formuleret i vandområdeplanerne. Det syntes de konservative i forhandlingerne ikke var nogen god ide. Små vandløb som afvander under 10 m2 km bør ikke underlægges krav, hvis ikke det er naturlige vandløb, med mulighed for at leve op til faunaklasse 5.

Der er i alt 10 000 km små vandløb, hvis 10 % af dem ligger på Fyn er der 1000 km fynske vandløb der skal pilles ud af vandområdeplanerne. Det er en opgave, der kommer til at ligge i de, lokale vandråd. Vi vil arbejde målrettet på at sætte navn og faglig argumentation på de små vandløb, der ifølge vores overbevisning skal ud.

Vandløbsregulativer

Revision af vandløbsregulativerne er en opgave, kommunerne er gået i gang med. Vi ser frem til en god dialog med kommunerne om emnet. Det er vores opfordring, at inddrage de lokale vandløbslaug, da de sidder inde med mange gode erfaringer. Det er et stort problem, at kapaciteten i mange dræn og vandløb er brugt op, på grund af de store nedbørsmængder og øget afløb fra befæstede arealer. Der er mange steder behov for at udvide kapaciteten, og det er vores opfordring, at man tager fat i dagsordenen for klimatilpasningen, og gennem reguleringssager får sikret de fremtidige afløbsforhold.

Jeg er stærkt bekymret over udmeldinger om at sikre byerne mod oversvømmelse, ved at stuve vand op i landbrugslandet. At det kan være en omkostningseffektiv måde at gøre det på i enkelt tilfælde, kan ikke afvises. Det skal dog være landbrugets klare opfattelse, at vandudfordringen løses ved at sikre gennemstrømning, og ikke ved at holde det tilbage.

Samarbejde med kommunerne

Et godt samarbejde med samtlige kommuner på rigtigt mange områder tjener begge parter godt. Med Odense Kommune har vi et formaliseret samarbejde på enkelt områder, og det er en udvikling vi gerne ser brede sig til andre kommuner. Vi deltager i de kommunale Grønt Råd. Det er høringsfora, hvor landbruget sidder sammen med de grønne organisationer, og drøfter og indstiller sager på det grønne område. Det understreger, at landbruget er en del af debatten omkring kulturlandskabet, den biologiske mangfoldighed, klimatilpasningen, miljøgodkendelser og landdistriktsudvikling.

Hegn og diger

DN har foranstaltet overflyvning og fotografering af den nuværende naturtilstand, og sammenholdt observationerne med gamle kort og konstateret store afvigelser. DN er ikke sen til at påberåbe, at der er tale om lovovertrædelser. Det er der i langt de fleste tilfælde ikke tale om. Strukturtilpasningen har gjort, at mange ejendomme er sammenkøbt, ogmange levende hegn er blevet fjernet. Det er med dem som med vandløbene. De er etableret med henblik på en funktion, at skabe skel mellem ejendommene og for at skabe læ.

Mange landmænd har fuldt lovligt fjernet hegn. Man kan nu blot konstatere, at hegnet er væk, og den bevisbyrde landmanden skal løfte er, at hegnet ikke har stået på et dige. Det kan man ikke se på gamle foto, så derfor kan mange landmænd blive forpligtet til at genplante hegn. Der skal lyde en stærk opfordring til en art frit lejde ordning. Hvis der skal genplantes hegn, giver det langt mere mening, at de plantes hensigtsmæssigt i forhold til den nuværende arrondering. Man kan også forestille sig plantning, der skaber ledelinjer i naturen, og bidrager til sammenhængende naturområder. At plante hegn omkring 2 ha marker for at vende tilbage til det oprindelige kulturlandskab, vil være tude tosset.

Centrovice

“Landboforeningen Centrovice” plejer jeg gerne, at præsenterer Centrovice som. Vel vidende, at Centrovice både er et rådgivningsselskab for landbrugsfaglig rådgivning, og et politisk interessefællesskab. For den faglige del er vi kommet i mål med en del af det vi gerne vil. Vi har fået konsolideret vores faglighed i afdelingerne. Vores dygtige direktør Louise Helmer forstår at skabe en god stemning i huset. At få neddelt strategi til noget alle deltager i, og skabe en fælles ansvarlighed både i forhold til Centrovice, men også i høj grad i forhold til vores medlemmer. I skulle lige vide, hvor loyale vores medarbejdere er over for Jer, og ønsker at være med til at bidrage til gode løsninger. Det er en svær tid for alle, men skulle der være mentalt overskud til at give lidt ros fra sig, er jeg sikker på, det vil være en god investering for Jer. Direktør Louise Helmer vil aflægge beretning for den faglige del. Der skal blot her udtrykkes anerkendelse for et godt økonomisk resultat, og for et veludført arbejde fra alle, som har været involveret.

 

Fremtidens rådgivning

Fremtidens rådgivning er til debat. Landbrug & Fødevarer har nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse styrker og svagheder ved vores landbrugsfaglige rådgivning. Den danske rådgivningsmodel, med sammenhængen mellem forskning, rådgivning og primærproduktionen, er en af forudsætningerne for det landbrug vi driver i dag. Med uvildig viden spredning, har vi noget, som landmænd i andre lande misunder os. At vi danske landmænd gennem produktionsafgifter og tilbageførte pesticidafgifter, bidrager med op mod 100.000 kr. per bedrift, som vi puljer sammen til i alt 400 mio. kr. De midler bliver igen gearet med offentlige fonds- og statsmidler, til i alt tæt på i mia. kr. Det er et fantastisk system, som vi skal holde fast i. På den anden side er det også vigtigt, at prioriteringerne i den forskning der præsteres, er noget den enkelte landmand kan se sig selv i. At der er den nødvendige dynamik og hurtighed og prioriteringerne, så forskningsopgaver og faglig udredning kan foregå så det kommer til nytte på vi landmænds bundlinje.

Det er også vigtigt, at man tager højde for den struktur der ændre sig ude på de lokale rådgivningsenheder. At vi skal stræbe efter store regionale center, som blande andre Centrovice er en del af. De centre skal i en fornuftig konkurrence, på pris og kvalitet, sikre, vi landmænd får tidssvarende rådgivning til den rigtige pris. Så er det vigtigt, at disse centre skarpt formulerer, hvad vi ønsker at løse i fællesskab, og at en del af de fælles opgaver fortsat er brugerdrevet forskning og innovation, og tæt kontakt til nationalt og internationalt universitetsmiljø.

En brugerdrevet innovation, der ikke som nu er sektoropdelt, men forholder sig til den samlede bedrift, og hvad der kommer til nytte hjemme på gårdspladsen. Vi skal med vores fælles aktiviteter bringe os i øjenhøjde med medlemmerne. Jeg ser frem til, vi kommer i mål med det.

Forenings Danmark

Det er trange tider for forenings Danmark, og det bliver også kendt hos os. Vi har ingen bindinger mellem det at være medlem af landboforeningen Centrovice, og det at være kunde i vores butik.

Vi har foretaget en medlemsundersøgelse, og afslører en høj grad af tilfredshed blandt vores kunder/medlemmer. Der er enkelte, der ønsker at forlade foreningen. Årsagen er ofte utilfredshed med Landbrug & Fødevarer, på grund af manglende interessevaretagelse og manglende skarphed i debatten. Jeg vil opfordre til, at man placerer den kritik præcist hvor den hører hjemme, nemlig i en debat i foreningen. Jeg kan ikke forstå, når det man ønsker er indflydelse på processen, at konklusionen kan blive, at man melder sig ud af fællesskabet. Jeg er ikke spor i tvivl om, at kritikken, set ud fra den enkeltes synspunkt, er berettiget. Nu er det bare en uendelig svær opgave, at varetage enkelt medlemmers interesser, hvis ikke man magter at gøre sig til en del af fællesskabet. Det ses hos os, at vi har et svagt stigende antal kunder, og et svagt faldende antal medlemmer. Vi vil rigtigt gerne have flere medlemmer, da det nu engang er det, som afgør vores politiske tyngde. Vi overvejer i bestyrelsen, hvilke metoder vi kan tage i anvendelse, for at øge tilgangen af medlemmer i landboforeningen, og gode forslag modtages gerne.

Jeg nyder de aftener, hvor vi fylder vores hus med videbegærlige, fynske landmænd, der kommer for at hente faglig inspiration til hverdagen derhjemme. Når man efter mødet giver sig tid til en hyggesnak over en øl, ja, så står det lysende klart, hvad det er for en opgave vi også løser.

Landbrugets image

At drive landbrug bliver mere og mere som andre erhverv. Imageskabende aktiviteter er væsentlige for os. At udbygge netværket omkring erhvervet, og løbende deltage i den politiske debat, ja, det er en del af den hverdag, vi i bestyrelsen er i. En opdeling af ansvarsområderne har gjort, at det er nødvendigt at vi er tæt på hinanden i bestyrelsen, og vi ved hvordan mandatet ser ud, når telefonen ringer kl 06.00 om morgenen, og nogen har skabt en historie, som måske bliver den historie der kører gennem dagen, og ender i TV2Fyn Nyhederne om aftenen.

Jo bedre dialogen er med jer medlemmer, jo bedre vi er til de politiske debatter i bestyrelsen, og jo bedre vi er til at inddrage vores faglige viden i huset, jo skarpere kan vi være på vegne af jer medlemmer. Vi kan ikke mene andet end det I mener. I skal føle jeres interesser varetaget hver gang i hører angreb, eller det erhverv som I repræsenterer, bliver sat til debat.

Meget er formodentligt fuldstændigt urimeligt, og meget er fagligt på tynd is. Der er bare ikke andet at gøre, end at forklare os. Vi får den indflydelse og det råderum, vi gør os fortjente til. Den netop vedtagne 16-punktsplan, og vækstpakken er for mig kronen på værket, både for os lokalt, men også for vores hovedorganisation Landbrug & Fødevarer. Nu er vi kommet så langt op af troværdighedsstigen, at over halvdelen af de politiske partier vil ofre deres politiske prestige på landbruget. Det er flot, og det er noget vi alle kan være stolte af.

Det er stadig en stor opgave for os, at blive mere proaktive i den politiske debat. Kunne vi bare i stedet for, konstant at løbe efter en dagsorden som andre sætter, komme ind og sætte vores egen dagsorden. Om det er debat om fremtidens fødevarer, fødevarekvalitet, finansiering, ejerformer, og kapitalforhold. Landbruget i udkants Danmark, eller landbrugets placering i opgaven at integrere flygtninge og indvandrere. Jeg håber, vi kommer dertil en dag. Det vil kræve meget arbejde, og det vil øge landbrugets troværdighed omkring udsagnet, at vi er en del af løsningen.

Tilbage til, at vi er en del af løsningen

Det Fynske Dyrskue

Én uge om året formår vi at sætte den landbrugspolitiske dagsorden på Fyn, og det er dyrskueugen. Det Fynske dyrskue er en af de vigtigste imageskabende aktiviteter vi har. Et godt samarbejde mellem Patriotisk Selskab og Centrovice, skaber hvert år rammerne om det bedste af det fynsk landbrug kan præstere, midt i hjertet af Odense. Dyrskuet er en scene, hvor landbruget bliver meget troværdigt i sin kommunikation. Hele året argumenterer vi for, at landbruget består af ansvarlige mennesker, der tager vare på dyrevelfærd, miljø og fødevarekvalitet. En uge om året viser vi det frem. Vores fødevareudstilling er udviklet meget, og skaber en synlig sammenhæng mellem producent og slutprodukt.

Der skal lyde en tak til alle der yder en indsats i forbindelse med det fynske dyrskue, uden frivillige var der intet dyrskue.

Fra Eventforeningens bestyrelse kan vi sige, at den målsætning vi har haft, at skabe økonomisk balance, er nået i år. Der skal i denne sammenhæng uddeles ros til dyrskuechef Gitte Bech og hendes tro væbnere.

Fynsk Kvæg er pr 1/1 fusioneret sammen med Fynsk Landbrugs Eventforening. Det sikrer Fynsk Kvægs midler til gavn for fynske kvægbrugere, og det styrker kapitalgrundlaget under Eventforeningen.

Åbent Landbrug – 3. søndag i september

3. søndag i september blev igen en succes. Hos Sophia og Palle Bjerggård Hansen tog man imod 2500 gæster, og de fik præsenteret et flot landbrug i Såderup. Tak til jer for den indsats I yder for jeres kollegaer ved den lejlighed. Det er en meget troværdig måde at præsenterer landbruget på, når familien står ved indgangen, og byder velkommen, “kom indenfor og se hvad vi laver. Vi er stolte af det”.

Tak

Jeg vil slutte beretningen med at sige tak til alle der for Centrovice har bidraget til årets resultat.
Tak til medarbejdere, og ledelse for veludført arbejde.
Tak til eksterne samarbejdspartnere for tillidsfuldt samarbejde. Det faglige og politiske netværk omkring os betyder meget for os.
Tak til pressen for god og loyal dækning af vores aktiviteter.

Afslutning

Er verden gået ad lave, startede jeg med at spørge. Ja, på en måde.

Nu er det jo, som Louis Armstrong så fint udtrykte det, ikke så meget verden det er galt med, som det er det vi gør med den. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra landbrugets side ønsker at bidrage verden noget godt.

At rabiate menneske, det være sig radikaliserede unge, eller, i den store sammenhæng skrupelløse diktatorer, der spreder død og ondskab, ja, det er der ikke noget nyt i.

Det der er noget nyt i, er vores manglende evne til at fastholde vores idealer i modgangstider. Idealer som generationer før os har opbygget, og som landbruget med opbygning af en stor eksportrelateret fødevareproduktion er blevet et produkt af. Den frie verdenshandel, og åbne grænser. Ser samfundet omkring os det samme perspektiv som landbruget ser, eller er det kun vi 6000 dybt naive landmænd, der ser mening i en stor værdiskabende landbrugsproduktion i Danmark. Jeg tror den politiske dagsorden vender landbrugets vej, og lad det trods aktuelle udfordringer, være den lille rest af optimisme der bære landbruget ud i fremtiden.

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve