Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Deltag i undersøgelse fra SDU om menneskers syn på landskabet

Deltag i undersøgelse fra SDU om menneskers syn på landskabet

Medlemstilbud: Deltag i undersøgelsen

Ser landboere og byboere forskelligt på landskabet?

I disse år flytter mange mennesker – især de unge – til de større byer. Det sker i hele Europa. Men hvad betyder det egentlig for vores land, at landdistrikterne affolkes?

Det danske landskab kan betragtes som et kulturlandskab. Det rummer talrige spor af menneskelig aktivitet og fortæller om vores fælles fortid og nutid. Men hvordan med fremtiden?

Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber, vil undersøge, hvordan folk fra by og land opfatter landskabet uden for byerne – det åbne land, som i dag er under affolkning.

Skal det åbne land fremover kun være et sted for de, der dyrker jorden eller driver mindre virksomheder? Eller for de, der søger fred og ro i det daglige, eller oplevelser, der afviger fra hverdagslivet? Eller hvordan synes du, landskabet skal bruges og se ud?

Hvis du går aktivt ind og viser, hvad landskabet uden for byen betyder for dig, skaber du ny viden. Ved at deltage i vores undersøgelse har du mulighed for at fortælle, om der er noget i landskabet, du holder særlig af, og hvorfor. Det gør du ved at gå ind på dette link:

link til undersøgelse

På forhånd tak. Dit personlige bidrag vil være med til at skabe større forståelse mellem by og land og belyse fremtidsmulighederne for landdistrikterne.

Venlig hilsen

Annette Sode, Syddansk Universitet (tlf. 65 96 40 43)

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve