Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Bestyrelsens beretning 2013

Bestyrelsens beretning 2013

Verden er af lave! – Spørgsmålet er, om det er mere eller mindre end den plejer at være?

 Det politiske verdensbillede er vendt på hovedet. De røde er blevet blå, og man har fundet ud af, at dem som før var blå, egentligt var røde. Der er blevet trængsel om synspunkterne på den borgelige banehalvdel. Uanset farver, er der grundlæggende gode signaler for erhvervslivet i den førte politik.

Det væsentlige i Vækstpakken er et signal til erhvervslivet. Det er forbedrede konkurrencevilkår, der skal skabe grundlag for vækst og arbejdspladser.

Ulven kommer

Ulven kommer, ja det mundheld har fået en noget anden og mere konkret betydning. Den biologiske mangfoldighed udvikler sig, og naturen udfordrer os nok en gang, i spørgsmålet om hvad det er for en natur, vi egentligt ønsker.

Skal mangfoldigheden kun omfatte det vi kan lide, eller hvad?

Faktum er, at vi i Danmark ikke længere kan prale af, at der ikke er nogen fare ved at færdes i naturen.

Oksekødsskandalen breder sig

Oksekødsskandalen breder sig, og det ser ud til at have konsekvenser mange steder. I den humoristiske afdeling forlyder det, at der er fundet kæpheste i pindemadderne, og der er fundet spor af gyngehest i en sofa i Ilva. Vores lokale fiskehandler i Svendborg reklamerer med, at der ikke er søheste i hans fiskefars.

Beretning på vegne af bestyrelsen i Centrovice, vil igen i år være en blanding, mellem det vi har opnået i året og plan for aktiviteter det kommende år. Der er beretning i ca. 45 min, så sæt jer bare godt til rette.

Styrke netværket omkring landbruget

Bestyrelsesarbejdet i Centrovice er en kombination af, at være professionel bestyrelse for en rådgivningsvirksomhed og være bestyrelse for det politiske interessefællesskab, som Landboforeningen Centrovice også er.

Direktør Henrik Jeppesen aflægger beretning for virksomheden, og jeg aflægger på bestyrelsens vegne beretning for den politiske del.

Bestyrelsen ønsker gennem imageskabende aktiviteter, og gennem deltagelse i den verserende debat i dagspressen, at sætte landbruget positivt på dagsordnen, samt søge indflydelse på de politiske processer der skaber rammerne omkring landbruget.

Vores Åbent Landbrug aktiviteter, med specielt 3. søndag i september er en god aktivitet, og tak til jer som trækker det.

Det Fynske Dyrskue placerer sig fortsat som Fyns største kulturbegivenhed, og er i høj grad med til,at sætte fynsk landbrug positivt på dagsordnen.

Tak til alle jer, der bidrager til disse aktiviteter.

Hvad opnåede vi i år?

  • Vi fik skabt balance i økonomien i vores virksomhed.
  • Vi fik styrket den faglige profil omkring Centrovice.
  • Vi fik bidraget til at vandplanerne blev dømt ude.
  • Vi fik fokus på landbrugets konkurrenceevne.
  • Vi fik startet debatten om finansiering.
  • Vi fik valgt et nyt formandskab som bidrager til samling i erhvervet.
  • Vi fik styrket vores lokale relationer og skabt øget indflydelse.

Medlemmerne bedømmer resultatet

Var det godt nok, nej, det er det vel aldrig, men godt på vej. Ovennævnte, sammen med den lange række af aktiviteter, der er oplistet i materialet på bordene, afdækker en forening med højt aktivitetsniveau. Har vi travlt med de rigtige ting.?

Ja, det er jer medlemmer, der skal gøre jer til dommere over det, og forhåbentligt giver debatten på generalforsamlingen, bestyrelsen en god fornemmelse af ønsker og forventninger.

Sådan er foreningsdemokrati nemlig. Vi forsøger, efter bedste evne, gennem dialog med jer medlemmer, dels at tilbyde rådgivning og service der nytter, og dels at udøve politisk interessevaretagelse med en kant der gør, at i medlemmer føler interesserne varetaget.

Foreningens politiske identitet skal flugte medlemmernes holdning, og vi ønsker gennem debat på generalforsamling, udsendelse af Politisk Nyt og gennem medlemsbladet Vækst, at involvere jer medlemmer.

Hvad optager os landmænd?

Hvad fylder i hovedet på os landmænd, og hvad betragter vi som store udfordringer?

Er det finanskrisen, en rente der nærmer sig nul, som konsekvens af en europæisk økonomi der fortsat er i knæ?

Er det de politiske usikkerheder som en tiltagende regelstyring skaber?

Er det en kommende miljølovgivning, der har udsigt til at forsumpe 40 % af Danmarks jord?

Nej! – landmænd når de bliver spurgt, om hvad de betegner som den største udfordring svarer de, at det er kontrol og bureaukrati, eller det vi samlet kan kalde bøvl.

Det virker stødende i hverdagen, at vi rent faktisk ikke kan gå i seng om aftenen, uden en eller anden usikkerhed, i forhold til at kunne leve op til krav i den næste kontrol.

At kontrolmyndigheder har ret til at gå ind i vores stuehuse uden ransagningskendelse, for nidkært at søge efter belastende materiale.

Det er uacceptabelt, at der ikke er den fornødne respekt for, at privatlivets fred og virksomhedens drift er en sammenhængende størrelser for en landmand.

Jeg tror, et væsentligt kvalitetsparameter i fremtidens fødevarer bliver sporbarhed, kontrol og dokumentation. Det tilsiger, at der i fremtiden ikke bliver mindre, men mere bøvl og administrativt arbejde. Jeg tror løsningen er, at kontrol bliver mere rådgivning, og vi landmænd begynder at betragte det administrative bøvl som en måde, at skabe merværdi på det vi producerer.

Det er blevet en smule nemmere

På den landbrugspolitiske scene er det min fornemmelse, at mulighed for at komme igennem til de politiske beslutningstagere, er blevet lidt nemmere.

Jo, fødevareindustrien i Danmark, men en årlig valutaindtjening på 100 mia. kr. og beskæftigelse på 140.000 medarbejdere, placerer sig som en central del af de løsninger der skal til, her hvor vi forhåbentligt har rundet toppen på finanskrisen.

Landbruget kan vel bedst betegnes som en insolvent guldgrube for samfundet. Tænk sig en værditilvækst vi skaber. For en samlet sektorindtjening på 3 – 4 mia. kr. frembringer landbruget eksportindtægter for 140 mia. kr.! – det må da siges at være en god forretning for samfundet.

Hver landmand eksporterer for 5 mio. kr. og en mælkeproducent med 106 køer beskæftiger 6 personer i følgeindustri.

Alle landbrugets aktiver er sat i spil i en stor landbrugsproduktion. Konens indtjening, EU- tilskud, og alt hvad der ligner konjunkturgevinster, er bundet op på en indtjening ude hos obligationsejerne.

Vi burde faktisk have ros for det fra det øvrige samfund.

Landbrugets gæld

Landbrugets gæld på ca. 350 mia. kr. er for stor, i forhold til en aktivmasse som er faldet væsentligt i værdi.

Det paradoksale er, at vi i langt de fleste tilfælde er i stand til at servicere gælden. Vi er blot blokeret af et finanstilsyn, der værdisætter vores aktiver ud fra realisationsprincipper i et ikke fungerende marked, frem for at værdisætte aktivet ud fra den indtjening der frembringes.

Indtjeningen i erhvervet bevæger sig den rigtige vej, og for de fleste driftsgrene kan man se frem til positive tal på bundlinjen. En generel, positiv udvikling i bytteforholdet er omdrejningspunktet for en bedring i økonomien.

Det er ikke sikkert I opfatter det som sådan, men der er højkonjunktur i landbruget de kommende år.

Økonomi i mælkeproduktionen

Kun mælkeproducenterne ser ud til fortsat at måtte nøjes med en beskeden indtjening, og det i lyset af en del år på et indtjeningsmæssigt lavt niveau.

Fynske mælkeproducenter er måske knapt så hårdt ramt, da de har et større areal pr ko, og dermed en forbedret økonomi fra planteavlen.

Kvægbrugets økonomiske udfordringer ligner en strukturel udfordring. Vi har fået etableret en driftsgren med alt for lille indtjeningsmarginal, i forhold til prisudsving på mælkemarkedet.

Det er fint, at Arla nu melder ud, at priserne vil svinge i forhold til det aktuelle marked. Det er noget nyt, og det som kunne have været godt var, at vi i rådgivningen, og blandt de politisk ansvarlige inden for kvæg, var blevet taget i ed på denne beslutning.

Der skal simpelt hen flere penge på bundlinjen hos danske mælkeproducenter, og det bør foregå i en kombination mellem stigende afregningspriser og forbedrede rammevilkår.

En markant forbedret økonomi

Kvægbrugets aktuelle udfordringer skal ikke ødelægge en samlet økonomisk vurdering af et erhverv i fremdrift.

Stigende afregningspriser på planteprodukter resulterer, med forsinkelse, i stigende afregningspriser på animalske produkter. Den 1. forudsætning for en øget indtjening er, at vores produkter koster noget.

På den baggrund kan jeg ikke se formålet med, at Finanstilsynet dræner den sidste rest af egenkapital ud af erhvervet, fordi aktiverne værdisættes på forkert grundlag.

Den negative spiral kører i højt gear: Større hensættelser, nedskrivninger i bankerne, mindre handel og investeringer, fulgt af yderligere nedskrivninger. Det virker ikke særligt klogt, en tid hvor der mere end nogensinde er brug for investeringer og fremgang.

Det er ærgerligt, at Finanstilsynet er uden for politisk og pædagogisk rækkevide, nu da stemningen ellers er, at alle sejl skal sættes til, for at sikre vækst og arbejdspladser i dansk erhvervsliv.

Den finansielle sektor

Landbrugets forhold til den finansielle sektor er på vej, mod det jeg vil kalde et andet niveau. Ny tid på kapitalmarkedet er noget vi landmænd må vænne os til.

At kapital til investering fremskaffes gennem en yderligere belåning af aktiverne i F1 lån til 1 % i rente, ja den tid kommer nok ikke igen. Stigende rentemarginaler og stigende bidragssatser er en forudsætning for, den finansielle sektor kan drive forretninger, der er international tillid til. ‘

Der er ingen tvivl om, at det er utilfredsstillende, at alt hvad der ligner en øget indtjening i erhvervet, skal hældes ned i et tilsyneladende bundløst hul i den finansielle sektor. Stigende rentemarginal og bidragssatser, mere end spiser fordelene ved rentefald.

Når det er sagt, er vi alle interesserede i, at vi får genskabt tillid til det danske realkreditsystem og til den danske bankverden. Det er dem, som også i fremtiden skaber mulighederne for os.

Landbrugets finansieringsbank

Landbrugets Finansierings Bank, der kom til verden i lyset af de mange bankkrak, er begyndt at arbejde.

At aktiviteten nok først og fremmest kommer til at omfatte de ejendomme, der er endt i Finansiel Stabilitet, må vi nok affinde os med. Ordningen er ikke attraktiv, for de øvrige banker at gøre brug af. FBM er et selskab der er stiftet, til at screene de engagementer der kan tænkes overført til finansieringsbanken. Vi har, fra Centrovice, involveret os i det arbejde, for at sikre et forsvarligt fagligt niveau.

Ordningen vil kunne hjælpe nogen på vej, til et nyt perspektiv på landmandstilværelsen. De vil blive hængt hårdt op på en 5 årig udviklingsplan, og der er ikke nogen af dem som får noget foræret. Det er tænkeligt, at mange syntes det er vanskeligt at opnå finansieringsmæssige fordele gennem FS bank. Til det må vi sige: Det har vel netop været erhvervets egen ønske, at det ikke skulle være for nemt.

Fynsk landbrug horisontalt

Hvis vi et øjeblik hæver blikket over landbrugets egen problemverden, og ser det fynske landbrug som en del af det samlede fynske erhvervsliv, og anskuer landbruget horisontalt, så ser jeg en vilje til, i det fynske erhvervsliv at stille skarpt, på det som der er de fynske udfordringer.

I netværket, med de øvrige fynske erhvervsorganisationer, syntes jeg vi får et godt perspektiv på tingene. Hvordan kan vi, hver for sig, spænde os for den vogn der hedder at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn. Det har vi en god dialog om med de fynske borgmestre.

Jeg må være ærlig og sige, at vores udgangspunkt på Fyn er ikke det bedste.

De fynske udfordringer

  • Lavt uddannelsesniveau.
  • Lav gennemsnitlig indkomst.
  • Stort antal private arbejdspladser der lukkes
  • Videnstunge arbejdspladser udebliver
  • Udkants Danmark breder sig til Fyn og omliggende øer.

Svar på udfordringerne

De grønne erhverv på Fyn har svar på en lang række af de Fynske udfordringer, og Fynsk landbrugs produktionspotentiale er langt fra udnyttet

  • Udvikle en fortsat stor landbrugsproduktion
  • Varetage natur og miljøinteresser
  • Producere vedvarende energi i forhold til den politiske målsætning.
  • Udvikle turisme og oplevelsesindustrien
  • Være aktive spillere i forhold til at udvikle landdistrikterne.
  • Udvikle videns tunge arbejdspladser på basis af en god råvare.
  • Skabe arbejdspladser i udkants Danmark.

Skal vi komme i gang med det?

Skal vi så ikke se at komme i gang med det kunne vi spørge dem som sætter rammerne for vores erhverv. Ja det er så nu der skal svares enten ja eller nej til opfordringen.

Jeg tror intentionerne er der, nu skal det vise sig om evnerne til at løfte opgaverne også er der.

Det bliver spændende om der er politikere i dette land, og i de fynske kommuner der formår overfor det man vel kan kalde en velorganiseret administration, at sætte en anden dagsorden

En dagsorden der ikke længere bygger på interne fjendebilleder, og forældet viden, men på vilje til fælles opgaveløsning, i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser.

Metodefriheden

Nu ved jeg ikke hvordan myndigheder generelt tolker deres metode frihed, men hvis målsætningen er, at stimulerer et blomstrende fynsk landbrug, der skaber vækst og arbejdspladser ud af det, som er den væsentligste ressource på Fyn, nemlig den fede fynske muld, så må der være noget man har misforstået.

Hudløst ærligt, så kan jeg godt blive i tvivl. Ønsker man gennem den førte politik, og den udførte administration, at forhindre at landbruget breder sig, eller vil man stimulere til udvikling vi ønsker os?:

  • Politisk stabilitet
  • Finansieringsmuligheder

Ja så enkelt er det faktisk!

Den politiske usikkerhed

Det er vigtigt, politikere forstår, at den lange række af økonomiske og miljøpolitiske tiltag der konstant lægges op til, skaber ustabilitet omkring vores produktionsvilkår. Nej, det er ikke nogen økonomisk katastrofe, at vi skal udlægge 10 m dyrkningsfrie randzoner, men det, sammen med alle de andre tiltag, skaber en usikkerhed, både for vi landmænd der investerer med en lang tidshorisont, for de unge landmænd der skal betragte landbruget som er erhverv med en stabil fremtid, og for de kreditorer der skal stille kapital til rådighed for erhvervet.

Grøn omstilling

Det virker i den sammenhæng meget frustrerende når vores fødevareminister og andre med hende bliver ved med at skabe forventninger der ligger ved siden af det vi reelt er gode til

  • Grøn omstilling
  • Omlægning til økologi
  • Månegriseprojekt

At skabe forventninger

Jeg syntes, både vi selv i Landbrug & Fødevarer og andre aktører omkring dansk landbrug, skal lade være med at skabe forventninger til alle sider. Sig det som det er!

Vi danske landmænd har faktisk ikke noget ønske om at omstille os til noget som helst. Vi har derimod en klar forventning om, at politikerne skaber rammerne, så vi kan gøre noget mere af det, vi er gode til.

Vi er simpelthen en stor grøn omstilling, der som et af ganske få erhverv formår en øget produktion med en lavere miljøbelastning.

Det kan ikke i denne verden lade sig gøre, at flytte fødevareproduktion til et andet land, uden at:

  • CO2 belastningen bliver større
  • Pesticidforbruget øges
  • Medicinforbruget øges

Og det samlede produktionspotentiale forringes

Vi burde være stolte

Formanden for restauratørerne på Fyn og vi i Centrovice har en fælles frustration, og vi planlægger et fælles initiativ.

Vi har verdens bedste kokke. Vi har verdens bedste restauranter, og vi har verdens bedste råvare. Burde vi ikke bare være stolte af det, og skabe muligheder ud af det, i stedet for at løbe efter nogle forvirrede forbrugere der rent faktisk ikke ved hvad de ønsker sig, og hvor det reale kundesegment, og den offentlige opinion kun i korte øjeblikke, og helt tilfældigt stemmer overens.

Er landbruget gearet til fremtidige udfordringer?

Så er der de spørgsmål vi må rettes til os selv.

Er vi i landbruget på omgangshøjde med de næste udfordringer?

Landboreformerne i 1780 kom også ud af en krisestemning.

Stavnsbåndets ophævelse – omstrukturering i erhvervet. Visionære godsejere som Reventlow og Bernstorff, kunne se fordele i at bønderne ejede og drev deres egen jord, og startede landboreformerne. Det førte til en hidtil uset vækst i samfundsøkonomien, og den samlede kage blev større.

Kapitalinteresser nutidens godsejere

Nutidens godsejere Pensionskasserne, og den finansielle sektor må kunne se sig i det samme perspektiv. Vi får nok ikke gang i samfundsøkonomien så lang tid den danske befolkning er ramt af kollektivt i granatchok, og spare op til at modstå en usikkerhed der ikke rigtigt er til at få øje på. Hvis man med traditionelle kreditvurderingsværktøjer, vurderer investerings risiko som værende for høj, hvad enten det gælder landbrug eller andet erhvervsliv. Hvis man bliver ved med at anbringer det økonomiske afkast fra forretningen Danmark uden for landets grænser og i stedet ud fra hvad der er handelshøjskole teori foretrækker passiv investeringer i skovområder i Østeuropa, eller sætter sine sparepenge i de asiatiske tigerøkonomier, så gør man noget dumt. Ikke bare for de danske pensionsopsparer, men man ligger en bombe under det der engang var et velfungerende og konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv, og fødevareindustri. Alt for meget dynamik, og virkelyst, kvæles i øjeblikket at manglende muligheder for finansiering.

Der hviler et meget stort ansvar på de skuldre der forvalter den kapital der skal investeres. Jeg efterlyser politikkere der kan have en mening om dette.Konkurrenceevne er nøgleordet

Indenlandsk konkurrenceevne indfinder sig når der skabes værditilvækst på den råvare vi producerer, til at jeg som landmand kan betale regningerne i skrivebordsskuffen.

Vi taber primært konkurrencekraft fordi der ikke de sidste 10 år er investeret i dansk landbrug

Det er på grund af en lang periode hvor miljølovgivning ikke blev administreret.

Så kom finanskrisen, og satte en stopper for finansieringen, og oven i den bidrager politikkere fra alle kanter til konstant at skabe politisk usikkerhed omkring landbrugets produktionsvilkår.

Produktivitetsstigning er strukturtilpasning

90 % af produktivitetsstigning i landbruget er kommet fra at produktion gennem strukturtilpasning flyttes fra dem som tjener for lidt til dem der opnår en tilfredsstillende indtjening.

Det er ret præcist forklaringen på at indtjeningen i den nuværende situation falder, og spredningen øges.

Vi skal stille skarpt på de opgaver der påhviler os hver i sær i værdikæden. på bedrifterne, i forædlingen, og omkring de politiske rammevilkår.

Vi tager opgaverne på bedriften

Vi landmænd tager os af den del der ligger på bedrifterne. Det er der nogen der formår med bedre held end andre. Der er fortsat enorm spredning i de resultater der frembringes. Nu er det jo nemt bare at sige at vi alle skal rykke op i den bedste tredjedel. Jeg er nok ikke på det hold, da det mere er statistik en praktik. Løsningen ligger i sammen med rådgivningen at analyserer ens egen bedrift og ens egne forudsætninger, og skabe synergier ud fra det. Brug rådgivningen til at optimerer driften. Der er mange udmærkede værktøjer der formår at stille skarpt på det, der er den enkelte bedrifts udfordringer.

Vi skal bruge energi på den del af udfordringen som ligger på vores egen banehalvdel.

Det er meget nemmere at have en mening om det andre burde have gjort, end at konfrontere sig selv med egne udfordringer. Tro mig jeg har selv prøvet.

Vores forædlingsvirksomheder

Vores forædlingsvirksomheder tager sig af afsætning, og det skal vi andelshavere holde i en kort snor. Der skal holdes fokus på at bringe indtjening ned på bundlinjen hos os landmænd. Det er i forædlingsdelen at vi er løn tunge, og det er her lønkroner i forhold til arbejdsproduktivitet betyder noget. Det er også her at en lang række af politisk bestemte omkostninger falder ned. Spildevandsafgift, transportafgiftet, sukker, og fedt afgifter.

Det er meget glædeligt at en lang række af planlagte afgifter er lagt i skuffen, med det præcise sigte at genskabe konkurrenceevne.

Det er klart det er i primærlandbrugets interesse at en forbedring af konkurrenceevnen søges gennem nedsættelse af direkte afgiftet, og administrative omkostninger ude hos os.

Nedsættelse af selskabsskatter, og bortfald af transportafgifter har ikke nogen direkte effekt på vores bundlinje, men vi må holde et skarpt øje med at lettelser på disse områder bliver kendt på afregningspriserne.Samarbejdet med NNF

At sikre konkurrencedygtig fødevareforædling, er blevet en fælles opgave med NNF. At den faglige organisation der dækker slagteriarbejderne skulle gå hen at blive vores bedste allierede i kampen om at sikre et stort råvaregrundlag til vores virksomheder.

Vi vil den kommende tid arbejde massivt på at formulere den politik der befinder sig på den fællesplatform, mellem Centrovice, og den fynske afdeling af NNF,

Vi skal fjerne årsagen til at 9 mio. grise køres syd for grænsen, og derfor ikke skaber vækst og arbejdspladser her i landet.

Når grisene er her, når slagterikapaciteten er her, og det globale fødevaremarked efterspørger større mængder, så er det for dårligt, vi ikke formår nogle rammevilkår, der kan gøre os konkurrencedygtige. 1 mill grise giver 1000 arbejdspladser, og 1,75 mia eksportindtægt. Antal slagtninger falder fortsat, fra 23 mio i 2004 til 19 mio 2013.

Tæt på 10 mill levende grise forventes eksporteret til Tyskland.

De politiske rammevilkår

De politiske rammevilkår, optager os alle meget, og det er vigtigt. Det bør blot ikke blive en undskyldning for både vi landmænd, og for vores virksomheder. Det er kun en del af sandheden, at politiske rammevilkår er årsagen til vores manglende konkurrenceevne. Den væsentligste del af årsagen til den dårlige økonomi er et uhensigtsmæssigt bytteforhold mellem vores produktionsomkostninger, og vores afregningspriser. I det regnestykke indgår meget andet end politiske omkostninger.

Martin tager sig af det

Verdens mest effektive landbrug er ikke konkurrencedygtigt. Så må det være et strukturelt problem der ligger til grund, og hvad er årsagen til det.

Jeg tror vi som landmænd skal lade være med at bruge vores mentale energi på det, og overlade det til den organisation vi alle er medlemmer af. Eller rettere det skal vores dygtige formand for LF Martin Merrild bekymre sig om. Han er dygtig, og får en god betaling for det, og han er omgivet af verdens dygtigste og mest arbejdssomme embedsværk

Der er ingen politik i miljøadministration

Så vil jeg benytte lejligheden til at sige ganske klart til de politisk ansvarlige. Hvis I ønsker fynsk landbrug som en aktiv medspiller, i bestræbelserne på at genetablerer dansk økonomi efter krisen, så må i besinder jer. Hvis I ikke får landbrugets produktionsvilkår væk fra den politiske kampplads, så er vi ikke nogen medspiller.

Hvorfor er administration af miljøpolitikken i det hele taget på den politiske dagsorden? Der er ingen politik i miljøadministration.

Rammerne er vel helt klare. Ud fra faglig viden, at sikre en god miljøtilstand for færrest mulige midler. SLUT:

De miljøbureaukrater der ikke kan finde ud af det, kan blive P-vagter.

Hvis I forventer, at vi landmænd skal drive et professionelt erhverv i den cirkusmanege politikkerne skaber, så må I tro om igen.

Vandplanerne

Vandplanerne, som de blev fremlagt efter sidste høring, viser sig at være nok et nummer i den miljøpolitiske manege.

Eller rettere, der er ikke noget der hedder vandplaner. De er dømt ude fordi man ikke i miljøstyrelsen formår at leve op til helt grundlæggende spilleregler omkring høring.

LF har stævnet staten på vegne af 5 landmænd på en række områder, og jeg er meget stolt over at Centrovice var årsag til at dette sagsanlæg blev en realitet. Præcist i dette lokale samlede vi foreningerne i region syd, og på de østlige øer, for at få opbakning til et sagsanlæg.

Det måtte jo blive sådan. Vi var gennem grøn vækst 2,0 sikret økonomisk kompensation. Omfanget af initiativer i grøn vækst var kendt. Da vi fandt ud af at der stort set ikke fandtes nogen faglighed at ligge til grund for kompensationsmodellerne, måtte vi trække i nødbremsen.

Der bliver ikke nogen vandplaner

Bare rolig der bliver ikke nogen vandplaner på det nuværende grundlag.

Miljøministeren fremsætter igen de samme planer, og vi indsender igen de samme stævninger, og hun bliver dømt nede på den faglige og politiske del er jeg sikker på.

Men hvad så. Vandplanerne var rent faktisk bare et værktøj til at nå det politisk fastsatte reduktionskrav på 9000t N. i 1. planperiode, og yderligere 10 000 t N i anden planperiode.

Man kan for øvrigt godt gøre sig lidt munter over at det netop er den reduktion der skal skabe den gode økologiske tilstand i vort vandmiljø. Da jeg 1. gang hørte Harley Bundgaard udtale sig om reduktionskrav efter pilot projektet omkring Odense Fjord, var reduktionskravet 60.000 t. Så blev det forhandlet til 36.000 t, så blev det til 19.000 t, og er nu i 1. planperiode endt på 9.000 t.

Hvis nogen i denne forsamling skulle gå rundt i den barnetro at kvalitetsmålsætningen, og reduktionskravet, har bare en lille smule med faglighed at gøre, så må jeg skuffe jer. Det er ren politik.

Hvad sætter vi i stedet for vandplaner

Når vi formår at gennemhulle de fremlagte vandplaner, og de værktøjer der ligger i dem, risikerer vi blot andre og måske mere drastiske metoder for at nå de 19.000 t reduktion. Det er vigtigt vi nu får fagligheden på plads. Er der behov for yderligere reduktion af næringsstofafstrømning, og er det tilfældet, har vi så en mere begavet måde at gøre det på.

Målrettet miljøregulering

Landbrugs- og Naturkommissionen, som er nedsat af fødevareministeren, barsler i foråret med forslag til ny miljøregulering. N normernes tid er ved at rinde ud, og det er godt. Det er gået op for sagkundskaben, at den generelle miljøregulering er alt for dyr, og virker alt for dårligt. Fakta er at vi producerer for 3 mia kr for lidt på baggrund af en miljøregulering der er dyr i etablering, og har ringe effekt.

Man kunne håbe at miljøministeren vil vente på udspil fra landbrugskommissionen inden hun genfremsætter vandplanerne.

Målrettet miljøregulering, er fremtidens løsning, og at den begrænsning der skal foregå i næringsstofafstrømningen, skal foregå uden for dyrkningsfladen, gennem målrettede tiltag.

Det vil sige stenrev, minivådområder, udplantning af ålegræs og muslingefarme.

Når man skal lave noget målrettet

Når man skal lave noget målrettet er der to ting der er godt at kende. Det ene er udgangspunktet, og det andet er målet. Man kender på nuværende ikke nogen af delene, det er et problem.

Det er helt sikkert godt, at vi starter debatten om den fremtidige miljøregulering, ved at gøre den samlede kage så stor som muligt.

At vi samlet set får de ca. 10 % af vores dyrkbare jord der er mest miljøfølsomt taget ud af dyrkning. At vi ud fra et såkaldt følsomhedskort får belagt ca. 20 % med de fornødne restrektioner, for til gengæld at må gøde til økonomisk optimum på resten. Det er der samlet set en rigtig god økonomi i for erhvervet. Nu ved jeg tilfældigvis hvor relativt dårlig man er til at tage fordelingspolitiske debatter i LF primærbestyrelse, og på nuværende sidder alle og smiler, fordi alle tror, at den egn jeg kommer fra må gøde mere, og de andre skal begrænses.

Fyn er følsomt

Jeg kan godt begynde med at ødelægge jeres gode humør. Med den viden der på nuværende er tilgængelig, så er den drænede lerjord, der afleder til en følsom recipient, det mest følsomme og det er 60 % af den fynske jord.

Vi er stillet i udsigt, at det er en væsentligt forbedret faglighed der skal ligges til grund for det nye følsomhedskort.

Med mindre I fortæller bestyrelsen noget andet, så vil jeg ikke på vegne af et fynsk landbrug bevæge mig ind i en fordelingspolitisk debat, før fagligheden er på plads, og der er skabt et bedre grundlag.

Start ved begyndelsen

Den analyse starter med, at vi får konstateret om N overhovedet er et problem. Så må man kunne svare mig på, om den kvælstofafstrømning der kommer fra min drænede lerjord på 4,5 mg N pl l drænvand, overhovedet er noget problem.

Vi skal holde fast denne gang, og tage det endelige opgør med mange års forfejlet miljøpolitik, og endegyldigt få skabt et fagligt grundlag for den fremtidige miljøregulering. Et grundlag der en gang for alle fjerner landbrugets miljøregulering fra den politiske kampplads.

Der skal lyde en opfordring til Landbrug & Fødevarers bestyrelse om at hæve ambitionsniveauet og gemme regnestokken væk, til grundlaget er på plads.

Landbrugs- og Naturkommissionens økonomiske ben

Landbrugs- og Naturkommissionen har, ud over den miljøpolitiske dagsorden, også en økonomisk sigtelinje.

Jeg syntes, det er lige så vigtig, da den tager sigte mod at fremkomme med nye modeller til finansiering, ejerformer, og generationsskifter. Det er områder der skriger på en løsning.

Det er et problem at nettoinvesteringerne i landbruget, gennem en del år, har været negative.

Det er et problem, at gennemsnitsalderen for landmænd stiger med et år om året, og nu er 56 år.

Det er et problem, at der ikke er købere til en stor del af de ejendomme der sættes til salg, af enten den ene eller anden årsag.

Der må udtrykkes nogle visioner på dette område. Erhvervet skal på sigt ned i nogle andre rammer, og det er godt vi får taget hul på det.

Randzoneloven

Af centrale stridspunkter, i forbindelse med vandplanerne, bør følgende punkter sættes til debat ved denne lejlighed:

Randzoner er vedtaget i en særskilt randzonelov, og er derfor ikke en del at vandplanerne.

  • Der er ikke nogen faglig argumentation for randzoner.

  • Der er ikke nogen juridisk grundlag for at sanktionere loven.
  • Der er ikke nogen mulighed for at udbetale kompensation.

Jeg mener usikkerheden burde vendes mod ministeren, og ikke mod landbruget.

Loven er intakt, og skal overholdes, da den kunne ske at være lovlig.

Hvis nogen har lyst til en karriere som lovovertrædere, kunne randzoneloven være et sted at starte, men det er på eget ansvar.

Jeg syntes godt at Landbrug & Fødevarer kunne havde taget en lidt mere offensiv tilgang til emnet.

Efterafgrødekravet

Efterafgrødekravet er derimod udsat et år, på grundlag af de forliste vandplaner. Det er en smule overraskende, at præcist den samme argumentation som blev brugt i forhold til randzoneloven, bruges på efterafgrøderne, bare vendt 180 grader.

Efterafgrødekravet er nemlig heller ikke en del af vandplanerne. Det er vedtaget i gødskningsloven L126. Jeg syntes det er fint, de er udsatte. Allerhelst så vi kravet fjernet.

De potentielle områder til efterafgrøder er udpeget, og det faglige grundlag kan i højeste grad anfægtes.

Ændret vandløbsvedligehold

Vandløbsområdet er et kapitel for sig. Problemstillingerne spænder fra aktuel oprensning af vandløb, til revision af vandløbsregulativer, og til den del der ligger i vandplanerne nemlig den ændrede vandløbsvedligehold.

Da vi efter det meget våde efterår gik i offensiven overfor kommunerne, og påstod at vedligehold af vandløb var for dårlig, påstod alle kommuner, at der blev renset op efter regulativerne, og at intet skulle ændres.

Vi må bare konstatere, at nogle problemer løser sig, når man taler om dem. Kommunerne renser stadig op efter regulativerne, men med den forskel, at vandet nu rent faktisk er begyndt at løbe den rigtige vej. En forunderlig oplevelse. Min tanke går på, hvorfor så megen kamp for at få det, der er vores veldefinerede ret. På det vandstandsbræt som jeg går og observerer på, flyttede vandstanden sig 30 cm.

Vandløbslaug

Vi fik, i forbindelse med ovennævnte hændelse, etableret både lokale vandløbslaug og den landsdækkende organisation Danske Vandløb. Der er fra mange sider ydet en stor indsats, og stor tak til jer. Det er altid farligt at nævne nogen frem for andre, men jeg vil dog sige, at Gert Elbæk og Jan Hjeds var dem, som måtte tage konsekvensen af, at vi på Fyn har 10 kommuner, og at der er etableret vandløbslaug i alle kommuner – undtagen på Ærø. Vi venter på, at lodsejere på Ærø henvender sig, hvis de vurderer, der er behov for et vandløbslaug. Da alle de andre kommuner etablerede sig med vandløbslaug var meldingen, at man ikke var klar på Ærø.

Foreningens næstformand Torben Bang har trukket det store læs i forhold til at etablere landsorganisationen Danske Vandløb. Det er lykkedes at blive en høringsberettiget organisation, og ud af de 5 nedsatte arbejdsgrupper har vi sæde i de 4. Det kom du i mål med Torben, og der skal lyde en stor tak til dig for det.

Det er en god organisation, der er skabt. Det er lodsejerinteresser der varetages bredt, og det, at vi har opnået armslængde i forhold til landboorganisationerne, skaber stor troværdighed i det arbejde.

Det er mit håb at man i kommunerne tager imod vandløbslaugene i den positive ånd de er skabt, og bruger dem som ressourcer i arbejdet omkring vandløbsregulativer, samt økonomiske konsekvensberegninger i forhold til vandplanerne.

Vi har landets højeste kompetence på vandløbsområdet tilstede i aften, og i er velkommen til at spørge ham. Jan fortjener, i denne sammenhæng, stor anerkendelse for det arbejde, der er gjort på vandløbsområdet og det er hans fortjeneste, at emnet helt berettiget er blevet placeret højt på den politiske dagsorden.

Samarbejdet med de fynske kommuner

Samarbejdet med de Fynske kommuner er overgået til det jeg vil kalde daglig drift. Vi har på mange niveauer samarbejde med kommunerne.

Bunkerne med miljøansøgninger er forsvundet, og det er nok en kombination af, at aktiviteten på området er lav, og systemerne er kommet til at fungere. Nu vil vi nødigt rose kommunerne for arbejdet, for så falder de bare af på den.

Kommuneplaner

En del af kommuneplanarbejdet er denne gang at skulle udpege særligt værdifulde landbrugsområder, samt områder til store husdyrbrug og biogasanlæg.

Det er vigtigt, vi forstår, at det ikke fratager nogen retten i forhold til nuværende lovgivning, men at disse områder udelukkende udpeges, med henblik på at sikre disse særligt værdifulde områder ikke inddrages i anden planlægning.

Jeg ved godt, at I medlemmer vil tænke, at vi ikke vil bevæge os ind i den form for lokalplanlægning for det åbne land, og at det på et tidspunkt kommer til at virke begrænsende.

Jeg er dog sikker på, at det er i vores interesse, at få skabt et planlægningsværktøj, der bringer alle disse sager om placering, af enten det ene eller det andet, væk fra den politiske kampplads. Det skaber alt for stor usikkerhed omkring vores fremtidige produktionsvilkår.

De grønne råd

Samarbejdet i kommunernes Grønt Råd udvikler sig positivt. At kommunerne både omkring kommunalplanerne, og omkring udvikling af miljø og naturstrategi inviterer til fælles opgaveløsning, det er godt. Der er mange interessenter når grænsen, mellem benyttelse og beskyttelse af vores natur, skal drages. Kommunerne sidder med opgaven, at lave løsninger der dækker bredt. Det er nemt for diverse interesseorganisationer at springe op i det højeste træ, hvorfra man råber sine egne synspunkter.

Det er godt, kommunerne har påtaget sig opgaven at invitere organisationer ned fra træerne, til fælles opgaveløsning.

Der er en modpost til de fleste ønsker der fremføres på natur- og miljøområdet fra de grønne organisationer, og det kan der godt findes forståelse for.

Klimaplaner

Klimaplaner er også et aktuelt emne i kommunerne.

Kommunerne sidder og skal udmønte en del af regeringens samlede klimastrategi: 2020 planen. Den rummer en lang række af politiske ambitioner. Der er for kommunerne to vinkler på den opgave. Dels de nedbørsmæssige konsekvenser af et ændret klima, hvor jeg tror, et tæt samarbejde mellem landbruget og kommunerne vil skabe de mest omkostningseffektive løsninger.

Der ud over er der CO2 reduktioner i kommunerne, gennem produktion af vedvarende energi.

Biogas

Biogasproduktion er under planlægning på Fyn og de fynske kommuner har, som en del af kommuneplanerne, lokaliseret anlæggene.

Det sidste energiforlig har skabt en forretningsmæssig mulighed for, at produktion af biogas kan blive en attraktiv forretning.

Der er for øjeblikket planlagt 3 anlæg på Fyn, og hvis vi yderligere får et placeret i Middelfartområdet og et i Svendborg, ja, så er de 5 anlæg vel placeret på Fyn.

Det er et flot stykke arbejde der er lavet i de enkelte leverandørforeninger. At vi landmænd har tradition for at organisere den slags investeringer, skaber respekt i omgivelserne.

At vi på Fyn har magtet at få 70 mio. kr., ud af en samlet pulje på 246 mio. til to fynske projekter, er ganske flot.

Det giver ikke meget mening, at puljen til investeringstilskud allerede er brugt op. Der bør skabes politisk opbakning til at finde penge, så vi kan få de sidste anlæg etableret, og dermed leve op til den ambition politikkerne selv har skabt.

Halm

Vedvarende energi er også at sikre afbrændingskapacitet, til den halm der ligger på markerne. Specielt på Fyn, hvor vi har en af landets eneste kedler, der kan afbrænde halm uden samforbrænding med kul, virker det som en oplagt løsning, at søge kapaciteten udvidet.

Halmen er der. Vattenfall er villig til at investerer i øget kapacitet. Det eneste der spænder ben for den ellers udmærkede aktivitet er et afgiftssystem, der er så viseligt indrettet, at det giver højere varmeregning til de fynske gartnere, jo mere halm vi brænder af. Jeg har ikke meget respekt for de politiske skåltaler på dette område, hvis man ikke politisk sætter sig i stand til at løse det, jeg vil kalde et overskueligt problem. Der er i det nye energiforlig åbnet mulighed for tilskud, til brug af vedvarende energi til proces. Kan I nu ikke bare få det til at fungere?

Resultatet er nu, at planlagt udfasning af kul på kraftværkerne resulterer i mindre brug af halm. I stedet for importerer man træflis fra det meste af kloden, alt imens halmen ligger og rådner på fynske marker. Det er politik når det er værst.

Kommunalvalget

Nu ser vi frem mod kommunalvalget, og der skal lyde en stærk opfordring til, at landbruget bliver stærkt repræsenteret i de fynske kommunalbestyrelser.

Det er en demokratisk udfordring, at langt over halvdelen af indbyggerne i kommunerne er borgere – enten offentligt ansatte eller på overførselsindkomst.

Det at skabe et erhvervsklima i kommunerne, så det bliver attraktivt at drive virksomheder, ja, det er grundlaget for vækst og udvikling.

Blue ocean strategi er et nyt begreb, som vel i sin enkelhed går på at skabe strategi, i forhold til det idealbillede man ser for sig. Hvis de fynske kommuner har et idealbillede der siger væk med den kapitaltunge fremstillingsindustri og landbrug, og ind men videns tunge arbejdspladser og attraktive boligområder. Ja, så vil jeg opfordre til, at man trods moderne udtryk lader sig forstyrre lidt af den virkelighed, der rammer en lang række fynske landkommuner.

Vi står med vores faglighed bag de kommunalpolitikkere der varetager landbrugets interesser, uanset politisk tilhørsforhold.

EU politikken på plads

EU-politikken skal reformeres, og der er taget indledende geværgreb til det.

Vi er i en situation, hvor det at opnå noget som er godt og klogt, er langt uden for rækkevidde, og det drejer sig om at gøre det, som er mindst dumt. I den nuværende situation vil den eneste forsvarlige løsning være, at fastholde så stor del af tilskudskagen så muligt, vel vidende, at det ikke er det, der på den lange bane er den rigtige løsning.

Vores statsminister har taget sin del, nemlig den milliard hun havde stillet som krav. Det er nok den værste gang parade politik jeg har set. Rent faktisk kunne hun vel have fået så mange milliarder hun ønskede sig, hvis hun hver gang var villig til at hente dem på landbrugsbudgettet med en faktor 1,4.

Der ligger i det nuværende oplæg til direkte reduktion, en konsekvens for dansk landbrug på 1,4 mia. kr.

Søjle 1 og søjle 2

Der er yderligere lukket op for, at man kan overføre midler mellem søjle 1 og søjle 2 til blandt andet at afholde miljøomkostninger. Denne ekstraordinære overførsel er uden om de nuværende regler, om national medfinansiering.

Ordningen er frivillig, og indeholder ikke bare muligheder for at føre midler til søjle 1 til søjle 2, men også en mulighed for at føre strukturfondsmidler fra søjle 2 over til direkte indkomsttilskud. Dette er en indrømmelse, der er givet franskmændene, og der er ingen tvivl om, at franskmændene vil bruge den mulighed, til at udligne ulemperne af den generelle reduktion over for deres landmænd.

Fælles landbrugspolitik stendød

Uanset hvilken vinkel vi tager, er oplægget en katastrofe for specielt dansk kvægbrug, der er dem som skal betale regningen, både for den generelle reduktion og for den nationale udjævning.

Hvis tingene vedtages som forelagt, ser vi hen mod en situation, hvor den fælles landbrugspolitik i EU er stendød, og hvor en re-nationalisering af landbrugspolitikken i EU vil stille dansk landbrug ualmindeligt dårligt.

Forskning og udvikling

Forskning og udvikling er en central aktivitet for LF. Det var måske et emne vi burde debattere i fællesskab. Vi har i landbruget et unikt system til videns-spredning. Den danske rådgivningsmodel, der sikre sammenhæng og indflydelse fra forskningen over rådgivningen og til primærproduktionen.

Centrovice er den lokale del af den kæde. En stor del af midlerne udmøntes gennem vores brugerstyrede rådgivning. Vi skal lokalt kunne matche den stærkt stigende mængde af ny viden, og gøre det nyttigt for jer landmænd. Det er os der gør viden til vækst.

Forskningsmidler i vores organisation fremkommer gennem opkrævede produktionsafgifter og tilbageførte pesticidafgifter, og udgør tæt på 500 mio. kr. om året. Hver landmand i dette land sætter hvert år 25.000 ind på kontoen til forskning og udviklingsaktiviteter Det er godt!

Det som måske ikke er så godt, er en manglende politisk debat om, hvad forskningsindsatsen skal fører til, og hvad skaber indsatsen. Er det anvendt forskning, med sigte på at forbedre økonomien i erhvervet, eller bliver det blot til flere arbejdspladser i vores virksomheder.

Den dagsorden vil Centrovice sætte sig i spidsen for det kommende år.

Valg til primærbestyrelsen

Det er opgaven for bestyrelsen i Centrovice er at sikre fynske landmænd maksimal indflydelse på de politiske processer, ja så må vi sige, at vores repræsentation glippede ved det sidste delegeretmøde.

Det havde den helt enkle årsag, at vi ville have Martin Merrild som ny formand for Landbrug & Fødevarer. Vi gik på den måde i krig med de stemmer der skulle sikre os valg til primærbestyrelsen.

Det er ikke holdbart, at vi som den største fynske forening og rådgivningsvirksomhed ikke har direkte indflydelse på beslutningsprocesserne i Landbrug & Fødevarer. Det er en forudsætning for vores repræsentative demokrati, at vi, i gensidig respekt, får sammensat vores besluttende organer i organisationen. Det må vi rette op på.

Landbrug & Fødevarer

Samarbejdet i vores organisation Landbrug & Fødevarer er konstant udfordret, og det er måske det, der gør det til en dynamisk organisation. Vi har skabt en meget bred organisation der spænder fra Familielandbruget til vores store virksomheder.

Det er min faste overbevisning, at det netop er mangfoldigheden i organisationen, der er vores styrke. Det der er vores svaghed, er manglende sammenhængskraft. Der kunne brede sig den opfattelse i organisationen, at det skaber sammenhængskraft, at lade være med at debatterer det vi er uenige om. Jeg er nok tvært imod af den opfattelse, at det skaber sammenhængskraft, netop i åbent rum at debatterer de konfliktpunktet vi møder.

I en balance mellem at være en brancheorganisation, og et politisk interessefællesskab, er det vigtigt at vi landmænd kan se os selv i sammenhængen.

At medlemmer føler sig presset på de politiske rammevilkår, og nogen på økonomien, ja det skaber frustration. Medlemmer ringer og siger de vil melde sig ud af Landbrug & Fødevarer, og ønsker at opretholde medlemskabet i Centrovice. Det giver ikke meget mening, da det ikke er enkelt medlemmer, men foreninger som er medlemmer af Landbrug & Fødevarer. og så længe et flertal af Centrovice medlemmer bakker op om medlemskab af Landbrug & Fødevarer laves der ikke om på det.

Det nye formandskab med Martin Merrild er kommet godt i gang med arbejdet, og med direktør Søren Gade som øverstkommanderende for de administrative styrker, fungerer tingene godt.

Der har ikke i nyere tid været leveret så mange politiske resultater fra Landbrug & Fødevarer som nu.

Landbrug & Fødevarer er en organisation der arbejder for os. Ikke alt men meget lykkedes, og vi har grund til at anderkende det politiske arbejde der præsteres.Afslutning

Jeg vil slutte beretning med at sige tak til alle dem, der på hver deres plads har bidraget til årets resultater.

Tak til vores direktør Henrik Borup Jeppesen som fortjener stor anerkendelse for det fine resultat. At det er lykkedes, at opnå fremgang på alle fronter, i en tid med store udfordringer afføder stor respekt.

Tak til alle medarbejdere for en uvurderlig indsats. En indsats som har gjort en positiv forskel i året der gik – tak til bestyrelseskollegaer for vel udført arbejde.

En særlig tak til Torben Bang som takker af i år og som næstformand har været en loyal støtte og sparringspartner gennem alle tider.

Til de af jer, som stempler ud ved denne generalforsamling, tager jeg det som et udtryk for, at vi er nået i mål med det vi gerne ville med Centrovice.

Tak til netværket omkring landbruget, hvor vi end møder jer.

For bestyrelsen er det en selvstændig målsætning, at sætte landbruget på dagsordenen, i en erkendelse af, at indflydelsen øges i samarbejde med andre.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve