Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Bestyrelsens beretning - 2013

Bestyrelsens beretning – 2013

Centrovice i udvikling

Centrovice er blevet et veletableret navn, både indenfor landbrugsrelateret rådgivning og indenfor den landbrugspolitiske debat.

Da vi opfandt navnet Centrovice var det ikke det mest indlysende navn i verden. Første reaktion var: “Centrovice har ikke noget med Fynsk landbrug at gøre”

Nej, det havde det heller ikke, men det får det, var bestyrelsens klare tilbagemelding.

Fra at vi dengang startede med et blankt stykke papir og til nu, ja, så er Centrovice udviklet ud fra en ganske præcis drejebog.

Byggeri Vissenbjerg. Et grønt kraftcenter

Den aktuelle beslutning om at bygge til, er en afslutning på overvejelser omkring udvikling af de fysiske rammer. Vi flyttede alle sammen i huset her i Vissenbjerg, vel vidende at det blev lidt tæt, og som en midlertidig løsning blev pavillonen etableret. Nu er bygningen i Ringe solgt, og vores behov for udvikling, og skovdyrkernes ønske om at være en del af et grønt kraftcenter skaber behov for at bygge ud.

Det er på mange måder godt, og det at Centrovice konsolidere placeringen som grønt kraftcenter på Fyn er et stærkt signal at sende i en tid hvor meget er i opbrud

Styrke netværket omkring fynsk landbrug

At styrke netværket omkring landbruget er en væsentlig aktivitet i det politiske arbejde.

Årets dyrskue på dyrskuepladsen er fortsat fynsk landbrugs flagskib. 60 000 mennesker får set fynsk landbrug fra sin bedste side, når hobby, faglighed, og underholdning, smelter sammen i Det Fynske dyrskue.

Åbent landbrug 3. søndag i september er ligeledes en god platform til at få skabt relationer til samfundet omkring os, og der skal lyde en stor tak til de af vores medlemmer, og de  mange frivillige, der yder en stor indsats ved den lejlighed.

Samarbejdet Fynske kommuner

Samarbejdet med kommunerne er af stor betydning, da en stor del af det vi landmænd opfatter som rammevilkår omkring erhvervet administreres der. Landbruget er alt for ofte blevet en del af den politiske kampplads mellem højre og venstre side af byrådssalen, hvor specielt miljøadministrationen har været en del af dagsordenen.

Vi ønsker ikke politisk debat om disse emner, men derimod faglighed, som vi gerne bidrager til.

Efter valget til de nye byråd, har jeg været rundt og hilse på. Dels for at skabe personlige relationer, dels for at sætte landbruget positivt på dagsordnen i den kommunalpolitiske debat.

Centrovice er repræsenteret i Grønt Råd. Det er gode samtalefora for de interessenter der er involveret i emnet: Balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og miljø.

Samarbejdet Christiansborg politikere og pressens magt

Fra samarbejdet med Christiansborg politikere, valgt på Fyn, fortjener den indsats Erling Bonnesen gør for fynsk landbrug at blive fremhævet.

Ikke fordi andre politikere ikke arbejder godt med tingene, det er mere præmissen.

Det er dybt skuffende at se, hvordan pressen som den 4. statsmagt udøver deres funktion. At de sætter en scene for den politiske kommunikation, der fremstiller politik som en del af den daglige underholdning. Det er dræbende for den politiske debat. Når det tilsyneladende er mere vigtigt at holde os orienteret om politiske intriger og diverse ministres storhed og fald, end at formidle og delagtiggøre menigmand i de politiske debatter. Den udvikling kalder mere på populister, end på realpolitikere i dansk politik, og det er ærgerligt.

Når det at mene noget, og have holdninger til politik varetages af et stadigt stigende antal politiske kommentatorer, ja, så distancerer man den politiske debat til befolkningen, og den dialog og samtale der er grundlaget for vores repræsentative demokrati, forsvinder. Det er et stort problem.

Samarbejdet Landbrug & Fødevarer

Samarbejdet mellem Centrovice og Landbrug og Fødevarer udvikler sig positivt. Gennem Torben Povlsen, er Centrovice er igen blevet en del af Primærbestyrelsen. En tæt kontakt omkring det daglige arbejde er vigtig. Landbrug og Fødevarer er summen af de lokale foreninger, og vores samlede talerør til det landspolitiske arbejde. Holdninger brydes, og meningerne dannes på landsformandsmøderne, som er blevet den bærende institution i L&F.

Vi vil gerne kvittere for samarbejdet med presseafdelingen, samt med de mange dygtige medarbejdere på Axelborg, og Skejby. I skaber med jeres utrættelige trang til faglig redelighed, tyngde i den politiske argumentation. Det er der ingen der skal anfægte.

Centrovice repræsentation

Centrovice interesser varetages i faglige udvalg og bestyrelser på landsplan, af:

  • Torben Povlsen L&F Primærbestyrelsen
  • Hans Jacob Clausen, Landsudvalget f. Deltidslandmænd
  • Lars Iversen, Dansk Kvæg
  • Lars Langskov Nielsen, Dansk Planteproduktion.
  • Henrik Kildegård, VSP arbejdet region 2.

Derudover er I medlemmer, gennem Centrovice, placeret og søger indflydelse mange steder, og listen er lang. Arbejdet går i retning af at styrke den platform Fynsk Landbrug har gennem samarbejde med andre.

Erhvervsorganisationerne på Fyn

Centrovice er gennem samarbejdet Erhvervssamarbejde Fyn  en delmængde af et samlet fynsk erhvervsliv. Det giver tyngde når et samlet erhverv inviterer samtlige borgmestre til et årligt møde, og giver vores input til den kommunalpolitiske verden. Vores utrættelige opfordringer til kommuner går på at samler kræfterne om alt det som kan løses i fællesskab.

Centrovice – et interessefællesskab

Centrovice er et interessefællesskab for foreningens medlemmer. Vi er ikke en serviceinstitution der sælger politiske holdninger sammen med den øvrige rådgivning, men et fællesskab hvor vi forpligter hinanden på de fælles løsninger.

Bestyrelsen og formandskabet i Centrovice kan ikke mene andet end summen af medlemmernes meninger og holdninger. Dialog og samtale i foreningen er grundlaget for dette arbejde. Gennem afholdelse af medlemsmøder, gennem udsendelse af Politisk Nyt, via vores hjemmeside, og gennem debat på den årlige generalforsamling skabes grundlaget for det bestyrelsen ønsker. En fynsk landboforening med en skarp, politisk profil, og med en fynsk vinkel på tingene.

Direktør Henrik Jeppesen kommer i sin gennemgang af virksomheden med en status på virksomheden, og et bud på fremtiden.

Er det blevet nemmere at være landmand?

Er det blevet nemmere at være landmand i Danmark det forløbne år?  Svaret vil afhænge af den adspurgtes udgangspunkt.

Er fremtiden så sort som den har været? Dagbladet Børsen er ikke i tvivl om konklusionen. På spørgsmålet om hvad vi danskere egentligt kan, er svaret at fødevaresektoren er en styrke position.

Det var en fantastisk oplevelse, at høre en nytiltrådt, socialdemokratisk erhvervs- og vækstminister udpege fødevareerhvervet som den væsentligste driver, i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser. Det er fornøjelse at høre statsminister Helle Thorning i Folketingssalen sætte sin miljøminister på plads. Hun slog fast, at en ny model til målrettet miljøregulering ikke må koste landbruget penge. Vi har aldrig haft bedre mulighed for politisk indflydelse end nu.

Nye ministre i Regeringen

Der er nok en gang kommet nye ministre på centrale poster for landbruget. Vi syntes principielt det er forkasteligt, at fødevareområdet udsættes for 3 ministerskifte på et år, men manglende kontinuitet til følge.

På bagsiden af den frustration ønsker vi fra det fynske landbrug velkommen til arbejdet til fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl. Vi ser frem til samarbejdet.

Der er ingen tvivl om, at de nævnte ministre har opgaven at knytte erhvervet tæt til regeringens vækstdagsorden. Den udvikling vil vi følge tæt.

Specielt fødevareministeren kender vi i det Fynske godt. Som en professionel politiker med en dagsorden vi ikke har været enige i, og ikke så sært, da Dan Jørgensens politiske projekt ikke har været vores.

Få, velmente råd til vores nye fødevareminister:

  • At være fødevareminister og EU-parlamentariker er to forskellige ting, gør dig det klart.
  • Det vil være fint, hvis du i højere grad gør dyrevelfærdsdebatten fakta baseret og i mindre grad en debat på følelser og holdninger. Håber ikke, at vi igen skal høre sammenligning mellem 25 000 døde smågrise og et tilsvarende antal hundehvalpe.

Vi er ikke uenige i, at der er udfordringer på dyrevelfærd, og vi ser positivt på arbejdet mod forbedringer. Din tilgang, til på sigt at skabe et konkurrencedygtigt landbrug, er vi heller ikke uenige i. Opgaven løses bare i en anden rækkefølge end den ministeren skitserer.

Det er en dårlig plan at starte med at dænge erhvervet til i omkostninger. Efterfølgende ser vi så om der er et marked der vil betale merpris, og som vil løfte omkostningerne af. Start modsat, så skal dansk landbrug nok levere, til det marked som også jeg tror, vil udvikle sig. Et marked hvor de politiske omkostninger gøres til kvalitetsparametre. Det er den eneste måde, vi kan skabe markedssammenhænge med vores politiske omkostninger, og det marked vi betjener.

Vi håber Dan Jørgensen vil afløse de mange, store hensigtserklæringer med konkret handling. Nu er der talt nok.

Indtjeningen forbedret

Målt på indtjeningen i erhvervet er det konstaterbart, at det går den rigtige vej. Netop offentliggjorte resultater for 2013 er som ses på oversigten. Der er stor forskel i de opnåede resultater inden for de enkelte driftsgrene, og stadig en dramatisk forskel i de opnåede resultater inden for samme driftsgren.

Der er potentiale for at opnå en fornuftig indtjening, og der er en fornuftig sammenhæng mellem de ressourcer der sættes ind på opgaven, og det resultat der opnås.

Fynsk kvægbrug

Jeg bliver oprigtigt glad, når det klart kan konstateres at fynsk landbrug – og specielt fynske kvægbrugere – er dygtigere end kollegaer i resten af landet, målt på økonomi. En flot artikel i Fyens Stiftstidende underbygger det udsagn.

Æren for det, er der mange der har andel i. Jeg vil, sammen med de mange gode grunde der kan være til det, fremhæve det vi i fynsk kvægrådgivning er gode til. At anskue bedriften i en sammenhæng, og skabe synergi mellem stalden, marken og økonomien.

Jeg vil ønske fynske kvægbrugere tillykke med resultatet, og så håber jeg, at vores kvægbrugsrådgivning på Centrovice også vil sole sig lidt.

Gennem mange år har vores markante kvægrådgiver, Per Einshøj talt dunder til fynske kvægbrugere. Opfordringen gik på bedriftens samlede økonomi. Jeg vil benytte lejligheden til at sige Per tak for mange års arbejdsindsats for det fynske kvægbrug. Du er en del af årsagen til det gode resultat.

Grund til kvægoptimisme

Der er grund til en grad af optimisme, for en kvægsektor der gennem mange år har været presset på økonomien, og hvor der langt fra har været sammenhæng mellem arbejdsindsats, økonomisk risiko og økonomisk afkast.

Årets kvægkongres med henved 3000 deltagere, var et tilløbsstykke, og et udtryk for den gode stemning der er. Peter Phillip er ikke en mand der lader optimismen løbe af med sig, men det var tæt på.

Det netop offentliggjorte regnskab fra Arla, præsenterede et rekord resultat på 3,05 kr pr kg leveret mælk, og udsigt til yderligere stigning i det kommende budgetår, skulle skabe et tiltrængt økonomisk råderum. Regnskabsresultater fra de fynske kvægbrugere for 2013, der er afsluttet viser solid fremgang i indtjeningen.

Økonomi svineproduktionen

Tilsvarende optimisme præger ikke svinesektoren. Udsigten ved årets start, sammenholdt med markant lavere foderpriser, gav forventning om en tilfredsstillende indtjening.

Afregningspriserne har skuffet, og der kommer i gennemsnit til at mangle 1.00 kr pr kg svinekød i forhold til det forventede. Aktuelt presser et lukket, russisk marked prisen yderligere, og viser med tydelighed, at det er et følsomt og risikobetonet set-up der er etableret, når vi bliver afhængige af eksport af levende dyr ud af landet.

De nuværende markedsudsigter skaber her ved årets start ikke noget godt grundlag for en positiv udvikling i indtjeningen på svinebedrifterne.

Fortsat fald i råvaregrundlaget til vore slagterier, og overkapacitet påvirker slagterierne i deres mulighed for en tilfredsstillende afregning.

Den aktuelle debat om, hvordan vi i fremtiden finansierer slagtesvineproduktionen, giver anledning til at overveje, hvad der egentligt skaber problemet. Ja, manglende indtjening kunne være det gode svar. Hvorfor er det så nu problemet opstår, når det påviseligt gennem de sidste 10 år kun er to år der realt har kunnet tjenes penge på slagtesvineproduktion?

Ja, en del af svaret skal vel findes i, at vi landmænd har været villige til at finansierer ikke rentable arbejdspladser på slagterierne, med kapitalgevinster fra den faste ejendom. Den mulighed eksisterer som bekendt ikke mere.

Slagteriarbejderne finansierer

Debatten om lønnedgang til slagteriarbejderne, for at bevare arbejdspladser, blev yderst aktuel på Fyn, da meddelelsen om lukning af slagteriet i Fåborg blev offentliggjort. Personligt er jeg ked af den årsagssammenhæng der blev etableret.

Nej, det er ikke slagteriarbejdernes skyld, at slagteriet i Fåborg lukker. Om slagteriarbejderne gennem nedgang i lønnen nu skal til at finansiere en del, af de henved 13 kr. det koster at producerer et kg svinekød i dette land, ja, det kunne måske godt i en overgangsperiode samfundsøkonomisk være en god ide.

Slagteriarbejderne sagde nej til forslaget, og under de nuværende forudsætninger kan jeg ikke fortænke dem i det. Løsningen forholder sig til symptomet, nemlig manglende råvarer på slagterierne. Det adresserer ikke problemet, nemlig at omkostninger i dette land er for store til produktion af svinekød.

Her i landet skabes der ikke værditilvækst på et kg svinekød, så producenten kan betale regningerne i skrivebordsskuffen, derfor ender grisen i Tyskland.

Tiden er inde til at der skal træffes et valg – landbruget har ikke interesse i at opretholde arbejdspladser på slagterierne, hvis ikke vi kan tjene penge på det.

Fra politisk hold er man nødt til klart at melde ud, om man fortsat ønsker produktionen af slagtesvin i Danmark

For planteavlerne

2013 blev et dårligt år for planteavlerne. Det skyldes faldende afgrødepriser, både for korn men også for græsfrø, som er en væsentlig afgrøde på Fyn. For planteavlerne er det desværre også de tal der skal lægges til grund for 2014 budgetterne.

Hvad er en tilfredsstillende indtjening?

Hvad er en tilfredsstillende indtjening? – Ja, det emne blev aktuelt efter VFL meldte ud, at den gennemsnitlige indtjening kunne forventes at stige til 821.000 kr. som gennemsnit for 2014.

Landbrug & Fødevarer brugte analysen til at proklamere, at den forventede indtjeningen var på et højt niveau, og tilfredsstillende.

Der var kun en ting i det budskab der var rigtigt, nemlig at den gennemsnitlige indtjening i det kommende år vil være stigende. Som gennemsnit betragtet ikke tilfredsstillende.

Enhver med kendskab til de nye resultatmål i vores landbrugsregnskaber ved, at den gennemsnitlige indtjening skal op på den gode side af en million, for at der er noget der ligner penge til aflønning til ejer og til kapital.

Det betyder ikke, at vi ikke skal være glade, for de stærkt forbedrede resultater for landbruget som helhed.

Kan der tjenes penge?

Kan der tjenes penge i dansk landbrug? og kan vi, gennem fortsatte investeringer, præstere produktivitetsstigninger der matcher omkostningsudviklingen?

Ja, det kan vi og skulle man blive i tvivl om potentialet er der, kan man blot gå i stalden og finde produktionsresultater for den bedste ko, den bedste so og gå i markbogen og finde afgrøden med de bedste produktionsreslultater. Der er sandheden.

Inde mellem det, og et godt økonomisk resultat, findes den dygtige landmand, der gennem overblik og sans for gode forretninger, konstant formår at træffe beslutninger på den rigtige side af budgetforudsætningerne. Det er meget muligt, at vi landmænd har behov for at anbringe årsagen til at tingene ikke lige gik som forudset, andre steder.

Det kunne være på de dårlige politiske rammevilkår, på vejret, og på den nye fødevareminister. Til det er der bare at sige. Vel har det betydning, men helt marginalt, i forhold til at optimere indtjeningen på den enkelte bedrift. Tingene skal flyttes gennem fokus på bedriften, og så bør man have tillid til, at Martin Merrild og det faglige og politiske set-up på Axelborg og i Skejby, klarer resten.

Den politiske opgave veldefineret

Den opgave er reelt rimelig veldefineret.

  • Hvordan gør vi erhvervet attraktivt for den næste generation?
  • Hvordan sikre vi konkurrenceevnen på sigt?
  • Hvordan sikre vi afkast af den anbragte kapital der matcher andre brancher?
  • Hvordan tiltrækker vi kapital, som ikke længere kommer fra landmandens egenkapitalfinansiering?

Det er det, politikkerne bør bekymre sig om på Christiansborg og Axelborg.

Det er voldsomt frustrerende at politikere, engageret i den landbrugspolitiske debat, i den grad mangler fokus.  At man i så ringe grad formår at skabe politisk sammenhæng, mellem det som er den politiske ambition, nemlig landbruget og fødevareindustrien på vækstdagsordnen, og så den politik man ligger for dagen.

At sikre vilkår for udvikling af en dansk fødevareindustri, under hensyntagen til miljø og natur. Det gøres ved at udnytte produktionspotentialet så godt så muligt, og ved at finde de mest omkostningseffektive løsninger, på miljø- og naturområdet.

Natur- og Landbrugskommissionen

Udmeldinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, Vækstteam Fødevarer og Task Force Kvæg, stiller på hver sin måde skarpt på udfordringen. Der ligger meget godt arbejde bag, og en positiv kvittering herfra for det. Og hvad sker der så, når skåltalerne er holdt. Tilsyneladende ikke det mindste.

Det er voldsomt frustrerende at opleve, at regeringen på den ene side fremkommer med udmærkede planer for sammenhængende løsninger, og på den anden side har et miljø- og til en vis grad et fødevareministerium, der tilsyneladende lever sit helt eget liv. Jeg ved ikke om regeringen holder ministermøde i samme lokale. Hvis de gør, kan det ikke være kedeligt. Vækstdagsorden som landbruget er en del af, og en endeløs række af miljøomkostninger og reguleringer der ikke er fagligt belæg for, passer ikke særligt godt sammen. Det må der styr på.

Hvad er den nye dagsorden

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at stille skarpt på det som er dansk landbrugs udfordringer. Hvad skaber en ny dagsorden for udvikling af dansk landbrug, og hvad må i det billede udfordre de politisk ansvarlige i dette land?

Tiden er inde til at vælge til eller fra, og tage konsekvensen af de valg der træffes.

Hvordan laver vi om på en udvikling, hvor konkurrenceevne og produktivitet kører i nødsporet, og omkostningerne og politiske begrænsninger i overhalingsbanen.

Verdens bedste landmænd

Hvor har udviklingen bragt landbruget hen, siden vi startede andelsbevægelsen, og skabte en eksport af smør i dritler, under det som var en af verdens første, fælles kvalitetsmærker: Lurmærket?

Da vi satte eksport af Danish Bacon i system, og udviklede et brand der ikke er set siden. Dengang Prima aus Denemark, lancerede en lang række unikke produkter på det tyske marked, godt hjulpet på vej af en blinkende karolineko og lyslokkede kaolinepiger.

Da vi skabte en rådgivningstjeneste, der gennem den danske rådgivningsmodel skabte sammenhæng mellem forskningen, rådgivningen og primærproduktionen og præsterede det, man først langt senere kom til at kende som vidensspredning. Viden skaber vækst. Det var ledetråden i det arbejde. Det var dengang, danske landmænd med tilfredshed kunne konstaterer, at vi var verdens bedste landmænd.

Viden skaber vækst

De foregående 10 år har været hårde, for specielt landbruget:

  • en periode med en miljøadministration der mere gik på at begrænse end at udvikle fødevareproduktion.
  • en finanskrise, som fjernede kapitalgrundlaget under erhvervet, og indsatte den på bankernes hensættelseskonto, og hvor en finansiel sektor i granatchok afskar mulighed for et investeringsmiljø i erhvervet.

Hvad skaber den økonomiske vækst i fremtiden? – Ved at tilføre viden, eller ved at reducerer omkostninger?

Gennem massive investeringer skal vi sikre, at produktiviteten er i top. Gennem udvikling af nye produkttyper, og ved fortsat at putte viden i en topkvalitet råvare, at sikre tilfredsstillende værditilvækst.

Vi ligger på nuværende i toppen, når det gælder evnen til at skabe værditilvækst på vores råvarer.

Vi skal fastholde den placering, og ikke bevæge os nedad ved ensidigt at fokusere på at reducere omkostninger, vi skal bevæge os opad, ved at tilføre viden og skabe indtjening.

Det er vores ansvar.

Så skal politikkerne påtage sig deres del af ansvaret. At man reelt, uden sans for økonomisk sammenhæng, har været tæt på at kvæle verdens mest effektive landbrug i høje omkostninger, det får fatale konsekvenser.

Vi må have de politiske ambitioner ned i øjenhøjde med indtjeningsevnen i erhvervet. Ja, vi skal leve op til miljøkrav. Vi skal håndterer krav om højere grad af dyrevelfærd, men hvis ikke der er politisk forståelse for, at det foregår i en præcis balance i forhold til indtjeningsevnen, så taber vi det, der som for landmanden, og for samfundet er et mægtigt vækstpotentiale på gulvet.

Krav til økonomisk udvikling står klart

Kravet til økonomisk udvikling står tindrende klart, uanset om vi bryder os om det eller ej.

Vi skal præstere en stigning i bruttoproduktivitet, der opvejer et løbende fald i bytteforholdet, for at opretholde rentabilitet. Det er definitionen på et industrilandbrug.For at leve op til det krav skal vi vælge metoden, faktisk en ud af tre muligheder.

Fortsat mængdemæssig vækst

Vil vi fortsat skabe stigende produktivitet gennem investeringer i størrelsesøkonomisk vækst. Det har vi været gode til. Vores virksomheder har formået at gøre det, som måske kan syntes at være bulkvare produktion, til en niche på det globale fødevaremarked. Kan vi skabe værditilvækst i det koncept fremover. Det kræver øget kapitalindsats, og fortsat stigende arbejdsproduktivitet.

Dan Jørgensens kvalitetsdagsorden

Vil vi tro på fødevareministerens dagsorden, at vi blot bør sælge noget mere mælk til kineserne, når de nu vil betale 35 kr. pr liter?  Kort sagt, vil vi sadle om og satse på at gøre det, som på nuværende er belastende omkostninger, til kvalitetsparameter på de produkter vi sælger. Vil kineserne i fremtiden betale mere for grisetæer, fordi soen har haft mere plads i farestien? Hvis vi tror på, at vi kan skabe markedsmæssige sammenhænge mellem krav og afregningspris, så er vi med.

Det vil kræve et opgør med andelstanken om, at alle skal have den samme afregning og det vil kræve udvikling af en lang række specialprodukter, efter Englandsgriseprojektet, og skabe en langt mere præcis sammenhæng mellem primærproducent og markedet.

At satse på kvalitet på hjemmemarkedet vil være et sats, så længe Discount bølgen er højere end økologibølgen.

Fortsat afskrivning

Vil vi blot lade stå til, og fremskrive den udvikling vi er inde i. Eller sagt mere præcist, vil vi fortsætte den afskrivningsstrategi landbruget er inde i? Det er den valgmulighed vi landmænd gør brug af, hvis ikke politikkerne formår at ændre på forudsætningen.

Landbruget er 100 % transparent med andre virksomheder. Vi udflager den del af produktionen, der ikke skaber værditilvækst til at betale regningerne, til lavomkostningsområder.

Vi samler ressourcerne, der hvor værditilvæksten er størst.

Vi skyder tyrekalvene, fordi der ikke er penge i at producerer oksekød. Vi udfaser slagtesvineproduktionen, fordi værditilvæksten er størst i smågriseproduktionen. Det næste der sker i den udvikling er, at vi i stedet for produktion begynder at eksporterer den viden vi har på fødevareområdet. En stor eksport af avlsdyr vidner om, at den udvikling allerede er fremskredet. Landbruget vil, under en sådan strategi, kunne optimerer indtjeningen og minimere risikoen. Et attraktivt valg, i en situation med stor politisk og økonomisk usikkerhed for erhvervet.

Landbruget er klar til at vælge. 1 af de 3 løsninger.

Hvad vælger politikkerne, og er I klar til at tage konsekvenserne af jeres valg?

Konkurrenceevne på tværs af landegrænser.

En analyse af den nuværende situation vil nok være på sin plads.

Konkurrenceevne er nøgleordet, og hvad skaber konkurrenceevne for dansk landbrug?

At sammenligne konkurrenceevne på tværs af landegrænser har altid været en næsten umulig opgave, fordi det så må være en alt andet lige betragtning, og alt andet er ikke lige.

Konkurrence på lige vilkår, forstås i forhold til tyske landmænd. Hvorfor egentligt det.?

Hvad ødelægger konkurrenceevnen i forhold til tyskerne?

  • En tåbelig energipolitik
  • En ulogisk momslovgivning
  • Og et arbejdsmarked der på slagteriområdet er faldet sammen
  • Det vil vi også have

Jeg er ikke sikker på, at politikkerne syntes det er en god ide, og jeg er ikke sikker på det udstyrer os med den rigtige argumentation.

Jeg tror ikke det på noget tidspunkt bliver et EU-relateret nulsums spil, som sigter mod at byrderne fordeles ligeligt.

Målsætningen, virkemidlerne og forudsætningerne er forskellige fra land til land.

De polske kolonnearbejdere, lave lønninger og så er der de strukturelle problemer.

Den væsentligste årsag til et dårligt konkurrenceforhold er løn til slagteriarbejderne.

Polske kolonnearbejdere arbejder til 60 kr i timen på tyske slagterier, på polske enterpriseaftaler.

Den danske model for aftaleforhold på arbejdsmarkedet er en fin model, men den udfordres af et åbent EU, der giver fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Hvad hjælper det, at arbejdskraften bevæger sig frit, når aftaleforholdene ikke er ens?

Det kan vel ikke undre, at arbejdspladserne på slagterierne forsvinder, med mindre man har til sinds at automatisere produktionen, eller udnytte den kvalificerede, danske arbejdskraft til at skabe et bedre produkt, så lønomkostninger bliver uvæsentlig.

De nationale omkostninger

Jeg mener, det er vigtigt at stille opgaven rigtigt. Vi skal se på indenlandske omkostninger, i forhold til den værdiskabelse der foregår. Det indikerer, om et erhverv er konkurrencedygtigt.

Vi har tabt konkurrenceevne, fordi vi trækker med en lang række politisk bestemte omkostninger, vi ikke kan finde dækning for i markedet, og så taber vi konkurrenceevne, fordi der gennem de sidste 10 år ikke har været investeret i fornødent omfang. Det skal vi stille skarpt på

PSO afgiften koster 16 kr. per gris.

Snærende kvælstofnormer koster op mod 2.000 kr. pr ha.

Krav om efterafgrøder er meget omkostningstungt for nogle bedrifter. Unødig kontrol og bureaukrati koster på bundlinjen. Den dyrlæge der ser på grisen koster 20 kr pr gris. Det er dumt at påtage sig omkostninger man ikke får noget for.

Den offentlige sektor

Så er det en generel problematik, at vi i dette land har en stor offentlig sektor, der skal aflønnes.

At vi, som en konsekvens af det, har et højt lønniveau. Problemet er ikke, at slagteriarbejderne skal have 250 kr i timen. Problemet er, at han kun har 100 kr tilbage til sig selv.

Vil politikerne flytte balancen mellem den offentlige og den private sektor? Det bliver udslagsgivende, i debatten om fremtidig konkurrenceevne på konkurenceudsatte erhverv.

Afskrivningsscenariet, samfundsøkonomisk dumt

At lade udviklingen køre, i det vi kan kalde afskrivningsscenarie, vil samfundsøkonomisk være en rigtig dum ide. Det vil, på sigt, afvikle en stor den af den landbrugsrelaterede eksport på 168 mia kr, og afvikle en stor del af de 150.000 arbejdspladser i fødevareklyngen. Den ide kunne vel være god nok, hvis andre brancher og sektorer stod og efterspurgte den type arbejdskraft, til en mere værdiskabende produktion.

Nu ser det ikke ud til at være tilfældet. Det er på den baggrund jeg tolker udmeldingerne fra regeringens tunge ministre.

En helt central udfordring for det danske samfund er, at man afvikler arbejdspladser i den private sektor, og udvider antallet af offentlige arbejdspladser. Det resulterer i en stærkt faldende produktivitet, og et faldende BNP.

Produktivitetskommissionen afrapporterer i disse uger, og stiller skarpt på netop den udfordring, og fremkommer med løsningsforslag.

Det er en ond spiral, hvor høje skatter skal finansiere en voksende offentlig sektor. Det resulterer i, at de traditionelle industriarbejdspladser ikke skaber værditilvækst nok, og lukker

Skal vi alle arbejde på Novo

Det ender med, at vil alle skal ind og røre i kemigryderne på Novo, fordi det til slut er de eneste arbejdspladser der er værdiskabende nok til at afholde omkostningerne.

Kære politisk ansvarlige i dette land, landbruget har et tilbud. Vi kan levere, i forhold til den skitserede udfordring, hvis I skaber forudsætningerne. Landbruget har, for mig at se, en valgmulighed, det har samfundsøkonomien for mig at se ikke.

Vi har en betingelse.

At vi får skabt produktionsomkostninger i dette land, der står i forhold til værditilvækst.

Jeg syntes, det optimale valg kunne være en kombination mellem senearie 1 og 2.

En fortsat udvikling af en industrialiseret landbrugsproduktion samtidigt med, at der arbejdes med en differentiering, målrettet enkelt markeder.

Hvad danner forudsætningen for den udvikling?

Jeg vil forholde mig til 4 centrale udfordringer for landbruget:

  • Finansiering, og ejerforhold
  • Miljøadministration
  • EU-lovgivningen
  • Fremtidens medarbejdere, og ejere

Finansiering og kapitalforhold

Som punkt 1. Ja, vi skal først og fremmest have genskabt et investeringsmiljø i erhvervet.

Finansiering er et væsentligt element i den sammenhæng. Finanskrisen har efterladt en finansiel sektor, som har ændret adfærd. En kombination, af øgede politiske krav om konsolidering af sektoren, sammen med en kreditvurdering, der har flyttet landbrugets egenkapital ind på bankernes hensættelseskonti. Retningslinjer fra finanstilsynet værdisætter vores aktiver, ud fra mulighederne i et ikke eksisterende marked for handel med landbrugsejendomme, og ikke i forhold til aktuel indtjening. Det er dræbende.

Bidragssatser og rentemarginaler

Samtidigt med at krav om øget indtjening i realkredit selskaber og banker, øget rentemarginaler og bidragssatser. Via Økonomidatabasen kan vi se at landbruget, samlet set, har betalt ca. 70 mia. kr. til banker og realkreditinstitutter i renter og bidrag.

Realkreditselskaberne har ændret sig, fra at være foreninger for låntagere og obligationsejere, hvor man skaber verdens billigste finansiering, fordi man deler risikoen, over til at være en pengemaskine for de banker der står som ejere.

Engang var bidragssatserne bestemt af risiko for tab på de enkelte engagementer. Nu er bidragssatserne bestemt af ejerbankernes og aktionærernes behov for indtjening, på baggrund af mange års udygtig bankdrift. At stigende bidragssatser sker i en periode, hvor konkurrencen på realkreditmarkedet er sat ud af kraft, fordi ingen kan flytte, må på et tidspunkt interessere konkurrencemyndighederne. Der er ikke markedsmæssigt belæg for stigende bidragssatser.

Hvis den finansielle sektor mener det den siger, at det er landbrugets 350 mia. store gæld der er problemet, så ville det være fornuftigt at prioritere likviditet til afdrag, frem for en bevidstløs stigning i rentemarginaler og bidragssatser.

Egenkapitalfinansiering

Landbrugets kapital har været egenkapitalfinansiering. Det har, på godt og ondt, skabt finansieringsmæssige muligheder, for både de dygtige og de mindre dygtige landmænd.

Da egenkapitalen for de flestes vedkommende er væk, på selv godt indtjenende bedrifter, skabes der ikke finansieringsmæssige muligheder af den vej.

Fremtidens landbrug bliver store husdyrbrug, hvor investeringer i staldanlæg, vokser ud af det forhold der til nu har været mellem jordtilliggende og husdyrproduktion. Det skaber et behov for nye finansieringskilder. Der vil, med en fornuftig egenkapitaldannelse, ikke kunne skabes de nødvendige finansieringsmuligheder gennem egenkapitalsfinansiering.

Derfor må vi udvikle finansieringsmuligheder, der beror mere på løbende indtjening end på egenkapital, som i en traditionel aktieselskabsstruktur.

Fondsfinansiering

Initiativet omkring fondsfinansiering af landbrug, er en af flere nye finansieringsmuligheder der vil udvikles, og det er godt. Det er godt, fordi det udvikler et alternativ til den nuværende finansiering, og skaber konkurrence. Det er godt, fordi det spreder investeringsrisikoen på ejendomme med meget store balancer.

Så er det godt, fordi det skaber en generationsskiftemodel, hvor der ikke foregår kapitaludtræk ved generationsskifte, hverken til skattevæsenet eller til sælgeren. At debattere ejerformer og finansiering er et følsomt emne, men jeg håber, vi kan få debatten gjort mere fakta baseret.

At påstå, kapitaltilstrømning til et erhverv med et investeringsbehov er negativt, det forstår jeg ikke.

Påstå det at skabe et rentabelt erhverv, der ender med at være så attraktivt at investere i, at jordpriserne skulle stige, skulle være negativt, er tæt på at være noget vrøvl.

Skal vi være traktorfører og kopassere?

Nej, vi skal ikke ende med at være traktorfører og kopassere for multinationale selskaber, og præcist derfor skal vi udvikle finansieringsmodeller, der sikrer kapitaltilstrømning til primærlandbruget. Den danske fødevareklynge er rendyrket vertikal integration. Der er bare den grundlæggende forskel, at hvor farmere i USA og andre steder er bundet til store kapitalinteresser, med fødevaregiganter som ejere, så er vi danske landmænd fortsat dem, der sidder for bordenden i andelsselskaberne, og det skal vi blive ved med. Det kan vi kun, hvis vi også i fremtiden kan finansiere udviklingen af vores afsætning, og bevare ejerskab og indflydelse. Det er snublende nært, at vores selskaber får behov for at hente ekstern finansiering, og vi dermed må afgive indflydelse. Det må ikke ske.

Ekstern kapital skal ind i primærdelen, og landmandens indflydelse i hele værdikæden bør bevares.

Generationsskifte modeller

Der er behov for, at vi forholder os til generationsskifte udfordringen. På nuværende har vi ikke et erhverv, som er attraktivt for den næste generation. Det er det ikke af mange årsager. Danske landmænd bliver et år ældre om året, og gennemsnitsalderen nærmer sig de 62.

Tænke sig, landbruget er samlet set tjenlig til at gå på efterløn. Det kan ikke fortsætte. Vi skal fremkomme med generationsskiftemodeller, der afmonterer den meget store økonomiske risiko, der er ved den traditionelle ejerform. Fremtidens unge landmænd er stadig holdningsmæssigt knyttet til landbruget. Jeg tror helt klart, at unge landmænd har en analytisk tilgang til at drive landbrug. Der vil i fremtiden blive vægtet mellem risiko og indtjeningsmuligheder, i højere grad end vi gamle har magtet.

Hvad gør landbruget attraktivt, for både vi der er placeret midt i det, og for de nye der skal tage over?

Politisk stabilitet er en grundlæggende forudsætning, og jeg ved ikke, i hvor høj grad de politisk ansvarlige mener, de præsterer på netop det område.

Der skabes et nyt grundlag for miljøadministration

Miljøadministrationen bør i langt højere grad være præget af faglighed og forudsigelighed. Det er en grundlæggende forudsætning for investeringer i landbruget, at der ikke konstant skabes politisk usikkerhed omkring erhvervets rammevilkår. Landbruget er en del af løsningen på miljøudfordringen, og vi er med, men vi kræver et arbejdsgrundlag, der hviler på faglighed og realiteter, end det der på nuværende ligner en dagsorden, der hviler på holdninger og enkeltpersoners syn på natur og miljø.

Vi venter på, at det udspil der kom fra Natur- og Landbrugskommissionen bliver en realitet. Både når det handler om miljøregulering og erhvervets økonomiske udvikling.

Den målrettede miljøregulering

På Fyn vil vi også gerne bevæge os mod en langt mere målrettet miljøregulering, men vi har et klart behov for enighed blandt de involverede parter, om hvad det er for en størrelse.

Der er i den sammenhæng ikke noget jord der er følsom jord, og jeg har behov for, at der en gang for alle gøres op med, at den drænede, fynske lerjord er følsom jord. Der findes kun følsomme recipienter, og de problemer skal løses med målrettede tiltag, uden for dyrkningsfladen. Enten som minivådområder, stenrev, udplantning af ålegræs eller muslingefarme.

L&F og vores definition er klar, men jeg har til nu ikke hørt politiske, beslutningstagere udtrykke den samme opfattelse. Derimod har jeg hørt den afgåede miljøminister, have præcist den modsatte holdning: At der skal mere kvælstof til de robuste jorde, og fordelingen vil være op til landbruget, gennem udpegning af følsom og robust jord, og en økonomisk udligning hægtet på det. Hvis det bliver dagsordenen, er vi ikke med. Vi kræver et præcist svar på et præcist spørgsmål.

At erhvervet samlet set kan hente store gevinster på mulighed for øget kvælstoftildeling er der ingen tvivl om, og det er vores håb, at vi kommer i land med det som er Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Basisanalysen om naturtilstand

I den netop fremsendte basisanalyse, er der gjort status over naturens miljøtilstand.

Det går den rigtige vej og, udgangspunktet taget i betragtning, jeg syntes godt vi kan konkludere, at det går hurtigt den rigtige vej. Lad os nu få tid til, at de allerede vedtagne initiativer viser sin nytte.

Vandløb og udpegning

Hvad angår vandløb er der på grundlag af den oprindelige udpegning 19.000 km vandløb der er med i vurderingen. 8.500 km vurderes på nuværende at leve op til kvalitetsmål. 10 500 km vandløb er tilbage ud af det der oprindeligt var 28.000 km, så at påstå at det politiske arbejde ikke har nyttet, er ikke rigtigt. Ud af de 10.600 km er der et ikke uvæsentligt antal km, der ikke i næste planperiode vurderes at nå målopfyldelse. Det er der formodentligt ikke noget galt i, da en stor del aldrig skulle havde pålagt miljøtilstanden god økologisk tilstand. Eller sagt på dansk. De har været fejludpeget. Man kunne jo starte i den nemme ende, nemlig ved at fjerne dem som afvander mindre end 10 m2 km, da de i forhold til Vandrammedirektivet ikke er en del af udpegningen. Den del der bliver tilbage, skal individuelt vurderes, og her kommer de nye Vandråd ind i billedet.

Vandråd

Der skal etableres et vandråd for hvert af de 4 vandoplande for Fyn. Vandrådene omfatter repræsentanter fra lokale interesseorganisationer. Det er Vandrådene der skal foretage vurdering og komme med indstilling til målsætning for det enkelte vandløb. Arbejdet tager sigte på, at udarbejde grundlag for næste generation af vandplaner, nemlig de planer der gælder for perioden 2015 til 2020.

Ny plan på forkert grundlag

Jeg er dybt skuffet over, at arbejdet omkring næste generations vandplaner foregår på det samme mangelfulde grundlag som 1. generations planerne. At flytte embedsværket fra det oprindelige udgangspunkt er ikke muligt, derfor kommer næste generations vandplaner til at hvile på et fagligt grundlag, vi slet ikke er enige i.

Det er et paradoks, når politikere på den ene side siger, at der ikke skal oversvømmes eller forsumpes arealer i Danmark, samtidigt med, at der udarbejdes et grundlag for næste generations vandplaner, der helt sikkert vil føre den vej.

Vi er i mål med 12 000 t reduktion

Hvorfor klappede alle involverede ikke i deres små hænder da DMU offentliggjorde rapport der klart påviser at vi allerede inden 1. generations vandplaner har virket har begrænset kvælstofafstrømningen med 12.000 t, altså langt mere end de 9.000 t som er kravet i 1. planperiode?

Det betyder ikke flere miljøomkostninger til erhvervet. Bedre udnyttelse at produktionspotentialet, og større bidrag til samfundsøkonomien fra landbruget.

Vi er fortsat ikke enige i 1. generation

Kommunerne har en væsentlig opgave i forhold til de 1. generations vandplaner, der efter de har været i høring, er på vej til at blive til handleplaner i kommunerne.

Op mod 400 høringssvar blev afsendt til miljøstyrelsen fra Centrovice medlemmer, for hvem konsekvenserne af 1.generations vandplaner er store.

Generelt har vi et godt samarbejde med kommunerne.  Men der er ingen tvivl om, at den kommunale administration ret hurtigt  vil konstatere, at der ikke er sammenhæng mellem de politiske ambitioner som er gjort konkrete i vandplanerne, og de økonomiske rammer der er for aktiviteten. Derfor bliver opgaven for kommunerne, en kraftig prioritering af indsatsen.

400 høringssvar

Vi må håbe, de høringssvarene fra de fynske landmænd vil indgå i den kommunale beslutningsproces. Den økonomiske konsekvensberegning er en væsentlig del at regnestykket, som skal afdække om der er propornalitet i indsatsen.

Tvungne efterafgrøder er et af de værktøjer, som ikke er et virkemiddel der er underlagt krav om økonomisk kompensation. Det er et krav, der på enkelt bedrifter er voldsomt dyrt at leve op til, og det er vigtigt for os at forklare konsekvensen – ikke i første omgang for kommunekassen, men for økonomien hos den enkelte landmand. Vi håber på et godt samarbejde med kommunerne omkring vandplanerne.

Konkurrenceforvridning i EU-politikken dræbende

EU-politikken kommer også i fremtiden til at spille en væsentlig rolle i forhold til vores muligheder for at opretholde konkurrenceevne.

Som udgangspunkt er det, der er vedtaget i den aktuelle EU- reform, det værst tænkelige. Det der, for danske landmænd ville være den bedste løsning, er en ens, procentvis nedtrapning i alle lande, med en slutdato. Vi er i et frit marked de mest konkurrencedygtige. Hvis man bevæger sig rundt i Europa vil man ret hurtigt forstå, at den situation aldrig vil opstå, da konsekvensen vil blive en afvikling af landbruget i marginalområderne, som stort set er hjemmemarkedslandbrug. Derfor må vores ønske gå på ordninger der, i forhold til eksportmarkederne, virker så lidt markedsforstyrrende så muligt.

Gradueret, nationalt tilskud

Nationalt i DK var det en stor hurdle at fastholde den graduering, vi nationalt har af tilskud via enkeltbetalingsordningen. Vores betalingsrettigheder har forskellig værdi, alt efter om det er kvægtillæg, eller andre tilskud til vegetabilsk produktion. Hvis EU havde fastholdt krav om ens værdi af betalingsrettigheder, havde det været eksistenstruende for en stor del af dansk kvægbrug. Det var naturligvis ikke acceptabelt for os.

Vi ofrede meget politisk kapital på at fastholde kvægtillæg, og der er grund til fra kvægbruget i 1. omgang at være tilfreds. Jeg syntes måske, det i 2. omgang bør give anledning til at overveje en afvikling på en lang tidshorisont. Alternativt vil der latent ligge en politisk usikkerhed under økonomien i kvægbruget. Den usikkerhed vil det være svært for unge mælkeproducenter, der vil etablere sig i Danmark, at leve med.

Kvoteafvikling 2015

Kvoteafviklingen 2015 ligger fast, og den aktuelle forventning som fødevareminister Dan Jørgensen har skabt, at en strafafgift på 275 mio. kr. ikke skulle forfalde til betaling, sætter den sidste del af mælkekvoternes tid i perspektiv. Det globale mælkemarked efterspørger mere mælk, og det giver ingen mening, at fortage kapitaludtræk fra mælkeproducenterne for at løse et problem der ikke eksisterer. Fra dansk side presses på for en løsning på den aktuelle kvoteproblematik.

Det er spændende, hvordan kvægbruget vil reagere på den nye situation. Kvotesystemet byggede på den økonomiske tese, at en begrænsning af produktionen skulle stabilisere priserne. Det virkede ikke, fordi EU ikke regulerede det samlede verdensmarked. Man overlod i stedet produktionsudvidelser til de ikke regulerede områder i verden. Nu er dansk mælkeproduktion gennem de mørke år, og fra nytår er situationen, at det globale mælkemarked efterspørger mere mælk til stigende priser, og dansk kvægbrug står med et ikke forløst vækstpotentiale. Det kan man da kun blive i godt humør over.

 EU-reform i hovedtræk

Vi landmænd vil møde den nye EU-reform på følgende områder:

–   30 % af støtten gøres afhængig af krav om 5 % miljøfokus areal. Hvad der indgår under den kategori er usikkert. Det er dog sikkert, at alle de marginale områder, som har ligget udyrket foregående år, skal pløjes, for man kan tage dem ind som miljøfokusarealer næste år.

  • Krav om flere afgrøder
  • Engang betaling for miljøtiltag.
  • Etableringsstøtte hvis man er under 40 år, kan modtages i 5 år.
  • Kun aktive landbrug modtager støtte.
  • Så er der tale om en beskeden, national udjævning af værdien af betalingsrettigheder.
  • Det er absolut ikke blevet mere enkelt at udfylde sin EU ansøgning. Da der samtidigt er blevet indført et bødesystem, hvis man ikke lever op til kravene, kunne man, hvis man ikke gøre det i forvejen, med fordel overlade ansvaret at få det gjort hos en af vores dygtige medarbejdere i planteavlsafdelingen.
  • Greening. reform der samlet set ikke nedtrapper tilskud, men omfordeler, og gør udbetaling afhængig af diverse miljøtiltag, eller den såkaldte greening. Det vi får mindre, får de østeuropæiske lande mere. Det vil sige man arbejder mod højere grad af tilskudsfinansiering der hvor omkostningsniveauet i forvejen er lavt. Alt økonomisk teori konkluderer at det er dumt.
  • Som det sidst og måske væsentligste punkt er national mulighed for yderligere modulation af 15 af søjle 1 midler, og mulighed for over søjle 2 at finansiere miljøudgifter. Samtidigt med at der åbnes mulighed for at der føres midler fra søjle to landdistriktsmidler, og til søjle 1 direkte indkomstilskkud. Det er i princippet et opgør med det, som gennem en fælles landbrugspolitik skulle skabe ens konkurrencevilkår for Europæisk landbrug, under hensyntagen til regionale forskelle.

12 % stigning GLM krav

Så kom krav om ikke at foretage jordbearbejdning fra høst til marts på arealer der hælder mere end 12 grader ind fra sidelinjen. Nu må galskaben høre op. Det er i mange områder af EU et rimeligt krav, da jorderosion er den klart største trussel mod jordens frugtbarhed, og i områder af verden årsag til ørkendannelse. Vi har ingen bjerge i Danmark.

NaturErhvervsstyrelsen har fokus på at leve op til reglerne, uden tanke på hvad det er for et problem der løses og hvilket problem der skabes. Det er et krav fra EU, at der nationalt udarbejdes plan til at imødegå jorderosion. EU siger ikke noget om, hvad planen skal indeholde for at løse problemet. Det er nationalt anliggende.

Uddanne og beskæftige kvalificerede medarbejdere

Arbejdskraft i landbruget udvikler sig mod to forskellige ting.

  • Dels mod timeløns ansatte der udfører en række specielarbejder funktioner.
  • Dels mod dygtige unge landmænd der, under uddannelse til at blive selvstændige landmænd, har praktikperioder hos os landmænd.

Løn og arbejdsvilkår er ikke længere noget der ligger i et aftaleforhold på den enkelte bedrift, men læner sig i langt de fleste tilfælde op ad kollektive aftaler. Høj løn og omkostninger til at etablerer disse lærestedsaftaler, hvor vores udmærkede system til praktikpladsgodkendelse indgår, har et omfang der nødvendigvis skaber en væsentlig forventning til den arbejdskraft man køber. Mangfoldigheden i de kvalifikationer de unge mennesker dukker op med er stor, og alt for ofte ender det med en konstatering af, at der ikke er sammenhæng mellem den omkostning der er for landmanden, og den faglige kompetence der leveres.

Bortfald af tilskud til praktik

Bortfald af tilskud til praktikpladser kan resulterer i, at det ikke længere er attraktivt at have elever, og der i stedet ansættes udenlandsk arbejdskraft. Det koster 175. 695 kr at have en 1. års elev ansat. Man kan frygte, at det som har været en stærk tradition på landet, nemlig et stort antal praktikpladser, vil blive afløst af skolepraktik, og et liv på SU.

Det er vigtigt, landbruget under den nuværende revision af erhvervsuddannelserne gør opmærksom på, at man nu passerer smertegrænsen, og at det som er grundsubstansen i landbrugsuddannelsen, nemlig de lange praktikforløb, ikke under disse omstændigheder vil kunne fortsætte i samme omfang.

Afslutning

Det var så hvad der blev plads til i dette års beretning, og nogen mener måske der manglede noget. Under den efterfølgende debat er man velkommen til at bringe de emner til debat man ønsker.

Mange politiske emner har været håndteret i årets løb i et fantastisk samarbejde mellem os politisk valgte, og vores faglige medarbejdere. Vi har på den måde et stærkt set-up omkring den politiske interessevaretagelse.

  • Tak til vores samarbejdsparter for samarbejdet det forløbne år, og tak til pressen for loyalt  at dække Centrovice holdninger og aktiviteter.
  • Tak til alle medarbejdere der i året har arbejdet i Centrovice tjeneste, fagligt som politisk, og tak til ledelsen og stor ros til Jer. Sammen kommer vi i mål, der hvor vi sætter retning. Det kendetegner os og vores fælles virke
  • Og ja, Centrovice har fået noget med fynsk landbrug at gøre, det er faktisk blevet synonym på fynsk landbrug.

Vi er faktisk gennem indsats fra dygtige medarbejdere, og opbakning fra jer medlemmer kommet i mål med det vi satte os som mål. Nu er det med at komme i mål en farlig tilstand at være i for en virksomhed, der betjener et erhverv i rivende udvikling, under forudsætninger der konstant ændrer sig. Centrovice er en dynamisk størrelse. Fortsat udvikling og fremdrift til gavn for fynske landmænd det er opgaven alle involverede trækker imod, og jeg vil hæfte T. Petersen Dalums valgsprog på Centrovice. Aldrig færdig – altid på vej.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve