Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Åbningstale ved Det Fynske Dyrskue 2016

Åbningstale ved Det Fynske Dyrskue 2016

Så er vi her igen.

Glade børn, blafrende flag, gjaldende højttalere og en ubestemmelig duft, som er en skøn blanding af de mange dyr, bøffer på grillen og velskænket fadøl.

Kort sagt: Velkommen til folkefest for fynsk landbrug, nærmere bestemt Det Fynske Dyrskue.
Passionerede udstillere af maskiner og teknik. Udstillere af dyr i alle farver og størrelser, deltagere på børnedyrskuet – ja, det er det, som synligt skaber kulissen og referencerammen omkring et ægte interessefællesskab som det fynske dyrskue.

Et interessefællesskab, hvor arbejde og hobby smelter sammen. Hvor dyreudstillerne mødes til en intern kappestrid, og hvor udstillere af maskiner og teknik og de mange aktive ved handelsboderne mødes for at markedsføre og sælge.

Udadtil udgør de alle en væsentlig delmængde af den samlede opgave: Nemlig på flotteste vis at præsentere fynsk landbrug med alt, hvad det indeholder. Tak for den mægtige indsats, der ydes af alle frivillige og ansatte, og sidst men ikke mindst tak for samarbejdet med Odense Kommune omkring dyrskuepladsen.

Vi byder alle velkommen til vores mange gæster, og til de 9000 skolebørn vi har på pladsen denne formiddag.

”Noget at leve af, og noget at leve for”. Det er overskriften på den nye kampagne, som Landbrug & Fødevarer lancerer. Nu kunne man tage den humoristiske tilgang og blot konstatere, at når landbruget ikke levner mulighed for noget at leve af, – ja så må vi hellere koncentrere os om alt det andet, der betyder uendeligt meget for en landmand, nemlig det vi lever for.

Det er hårde tider for landbruget – det vil jeg ikke ved denne lejlighed skjule – for et af dyrskuets formål er jo netop også at sætte landbruget til debat: At svare på spørgsmål fra samfundet omkring os; og selv stille spørgsmål den anden vej.

Nogen spørger fx, hvorfor vi ikke bare sætter prisen på en liter mælk og et kg svinekød op, så vi kan tjene penge på at producere. Andre spørger, hvorfor den almindelig befolkning skal involveres i emner som miljøbelastning, dyrevelfærd og veterinærstandard, når langt de fleste forbrugere blot ønsker at betale prisen for en på alle måder forsvarlig produktion.

Det, som umiddelbart lyder enkelt, rummer en lang række af komplicerede spørgsmål. Eller måske er det os selv, der ønsker at gøre opgaven besværlig.

Jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen har vist, at dansk landbrug skal ud og betræde nye stier for at opnå et tilfredsstillende økonomisk resultat. Fremtidens fødevaremarked er ikke længere styret af ensartethed – sådan som vi i generationer har stræbt efter – men af mangfoldighed. Forbrugerne spiser ikke længere for blot at blive mætte; de vil identificere sig gennem det, de spiser.

Kvalitet er ikke længere objektivt målbart som lav pris, miljøbelastning, dyrevelfærd og andet. Kvalitet bygger på holdninger, følelser og fortællinger. Se bare på det mangfoldige udbud af fødevarer og produkter blandt 32 fødevareudstillere på dyrskuets Fødevaremarked. Jeg er ikke i tvivl om, at alle disse udstiller vil kunne fortælle sin historie om deres placering på fremtidens fødevaremarked.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi landmænd i fremtiden skal drive landbrug og afsætte fødevarer på en anden måde, end det bliver gjort i dag. Landbruget har før fundet en ny vej ud af en vanskelig tid, og det vil vi gøre igen. Vi vil invitere til debat og hente inspiration fra forbrugere og politikere – i forhold til vores fælles afsætning.

Men hvordan har vi det egentlig – vi landmænd – med den udvikling, vi ser? Landbrug er jo langt mere end afsætning, markedsføring og eksport. Landbrug er jo Danmarkshistorie, og man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvordan det er gået med dette stykke danmarkshistorie siden stavnsbåndets ophævelse, som skabte de frie bønder.

Jeg synes egentlig, at Frihedsstøtten på Vesterbrogade i København står ualmindeligt fint. Den minder dagligt københavnerne om, hvad det var for en aftale, som bønderne dengang indgik med samfundet – en aftale, som stadig er en væsentlig del af det projekt, som den enkelte landmand skubber af sted med, og som kan sammenfattes i ét enkelt ord: Ansvarlighed.

Teksten på Frihedsstøtten lyder: Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.
Teksten trækker en lige linje fra dengang og til nu. Ansvarlighed for alt på denne jord, næsten.
Lige siden Stavnsbåndets ophævelse, oplysningstidens bevidsthed om samfundet og tiden, hvor bønder og arbejdere overtog samfundet fra en magtelite, – ja lige siden da, har bønder følt ansvarlighed overfor det samfund, de er en del af.

Dengang folkestemningen bredte sig fra landbokulturen og til det øvrige samfund, og dengang fællesskab og ansvarsfølelse var trendy, – ja, da var netop disse værdier med til at opbygge samfundet.

Ansvarlighed for lokalsamfundet, for mejeriet, for slagteriet, for friskolen og for forsamlingshuset. I en lige linje fra dengang og til nu har landmænd været ansvarlige. Nu er emnerne blot nogle andre. Nu skal vi være ansvarlige for CO2-balancen, for isbjørnene, for den mangfoldige natur, for væksten, for grundvandet, og for råvaregrundlaget til vores andelsvirksomheder. Og vi tager ansvar for et rummeligt arbejdsmarked, en omstilling til det fossil-frie samfund og for integration af flygtninge.
Nu må vi desværre konstatere, at det med ansvarligheden og fællesskabet er gået af mode, og vi landmænd er kommet alvorligt i klemme, fordi vi fortsat tror, at fællesskab og ansvarlighed er noget, man bygger samfundet på. Nu er der andre kræfter der er i gang med at bryde ned.

Nu er det egoisme og selvtilstrækkelighed. Det modsætningsfyldte samfund. Pressen skaber synlighed omkring enhver konflikt. Frygten og usikkerheden er blevet referenceramme frem for ansvarsfølelse og fællesskab. Samfundet som det fælles projekt fortoner sig i det fjerne.

Det gør ondt helt ind i hjertet, når man fra netop denne talerstol, kunne tænke tanken højt. Burde vi landmænd skrue ned for den fælles ansvarlighed, og i lighed med det øvrige samfund begynde at tage vare på egne interesser.

Bliver vi nødt til at være ligeglade med råvaregrundlaget til vores fælles virksomheder.
Vækst og arbejdspladser er heller ikke vores ansvar, hvis ikke disse arbejdspladser bidrager til bundlinjen. Isbjørnen må lære at klare sig selv.

Skal vi holde op med at tro, at politiske beslutninger beror på faglig ansvarlighed.
I denne nye verden beror de på, hvad folkestemningen skaber af mulighed for personlig profilering. Det må vi også vænne os til, ligesom vi må vænne os til at forstå tidens trends.
Hvis vi bliver ved med at afslå de letkøbte politiske løsninger og bliver ved med at forlange noget så gammeldags som faglig redelighed i beslutningsprocesserne, og – endnu værre – bliver ved med at påpege behovet for at se beslutninger i en større sammenhæng, – ja, så bliver vi uansvarlige. Vi må simpelthen glemme det der med det store projekt, vi føler os som en del af.

Og forstå at ansvar for den lille pind man selv taget ansvar for, betyder ansvarsfraskrivelse på resten.

De slipseklædte regnedrenge i den finansielle sektor, som flytter overskuddet fra forretningen Danmark til skattely i Panama, sidder de med en følelse af ansvarlighed overfor kapitalens snævre dagsorden.

Og de administrative medarbejdere i miljøadministrationen, som sysler med hver deres opgave: Nogen med sjældne orkideer, andre med udsætning af bævere og atter andre med ålegræs på bunden af Odense Fjord, føler de ansvar for den biologiske mangfoldighed.
Er spinddoktoren fra de konservative der er sat i verden til at få den konservative stjerne til at lyse lidt klarer på nattehimlen, han er vel ansvarlig for det projekt.

Den politiske og administrative ledelse af vores andelsvirksomheder, der er sat til at optimere indtjening til fordel for virksomheden, ja alle føler de et ansvar.

Midt i alt det står vi landmænd så og føler os ansvarlig for sammenhængen, og som en del af et stort og sammenhængende projekt.

Kan ansvarlighed gradbøjes? Nok næppe. Men når det gælder summen af ansvar, er der tilsyneladende ingen grænser for, hvor meget ansvar, der kan skubbes over på landmændene. Og i kølvandet på ansvaret følger så – fra forskellige politiske sider – beskyldningerne om uansvarlighed.

Uansvarlighed i forhold til gældsætningen i erhvervet, for den forarmede natur, ja i kender listen.

Beskyldninger, som tilmed kommer fra politikere, som samtidig er villige til at sætte et helt erhvervs image og konkurrencevilkår over styr for 200g kvælstof pr ha i øget kvælstof-udledning i en kort periode.

Som skruppelløst bruger et helt erhverv som kastebold i den politiske manege, og som skaber politiskusikkerhed omkring hele landbruget.

Som udpeger vandoplandet til Odense Fjord som indsatsområde for den målrettede regulering uden fagligt belæg, og som fastholder en kvalitetsmålsætning i fjorden, som alle ved er uopnåelig af mange andre årsager end landbrugets miljøbelastning.

Resultat? Der skabes ikke blot politisk, men også folkelig usikkerhed om hele Fyns landbrug.
Det er ikke blot uansvarligt. Det er også uanstændigt. Det synes som om, at en magtelite igen er ved at vinde over den folkelige ansvarlighed, som vi gennem historien har bragt med os. En magtelite, som uden grundlæggende krav om elementær faglighed i argumentationen bliver overdommer i den politiske debat. Alle taler fra hver sin lille pind, og den politiske ansvarlighed rækker ikke længere end til næste opinionsmåling. Det er ikke fællesskab og ansvarlighed – det er egoisme og tankeløshed.

Lad os hjælpe hinanden med at holde fast i landbokulturens idealer og lade fællesskab og ansvarsfølelse danne modvægt til tidens triste trend. Og på en dag som denne er det heldigvis ikke svært:

Gå blot en tur rundt på dyrskuepladsen – her i spændingsfeltet mellem historiens vingesus og fremtidens udfordringer – og oplev et spillevende og ægte bevis på, hvad fællesskabet kan føre til, når deltagerne vil noget med det.

Og nej vi flytter ikke på tingen, ved på tungt jysk at brøle vores faglighed i hovedet på det omgivne samfund.

Vi gør det gennem elegant konversation, og ved at skabe positive relationer, det er vi fynboers stil.

Oplev, det på dyrskuepladsen, og oplev hvordan det ser ud, når begreber som dyrevelfærd, miljø og fødevarekvalitet får konkret indhold, og oplev en synlig og samvittighedsfuld sammenhæng mellem producent, produkt og forbruger.

Velkommen til en fest for fynsk landbrug på den gamle dyrskueplads. Ikke en fest på baggrund af den aktuelle indtjeningssituation, men en fest for fortsat ansvarsfølelsen og for fællesskabet.

Med disse ord erklærer jeg Det Fynske Dyrskue 2016 for åbnet. Velkommen til tre festlige dyrskuedage.

Venlig hilsen
nr, niels rasmussen, underskrift
Niels Rasmussen,
Formand

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve