Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Vigtige datoer

Vigtige datoer

  • 15. maj – 15. september: arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt.
  • 1. juni – 25. september: græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang. Slåning kan erstattes af afgræsning.
  • 11. juni – 30. september: Det er muligt at søge om nye 5-årige tilsagn for Pleje af græs- og naturarealer (type 66/67). Landbrugsstyrelsen skal modtage det digitale Tilsagnsskema via Tast selv-service senest 30. september.
  • 21. juni – 31. august:  Arealer med forpligtigelse til afgræsning (for tilsagn fra 2014 og før) må slås i kombination med afgræsning fra 21. juni.
  • 21. juni – 15. september: Arealer med forpligtigelse til slæt (for tilsagn fra 2015 og frem) skal slås. Arealer med forpligtigelse til afgræsning må slås i kombination med afgræsning fra 21. juni. På tilsagn fra 2015 og frem, må der ikke foretages en fladedækkende afpudsning. Det er dog tilladt, at supplere afgræsningen med et slæt.
  • 1. juli: Arealer med brak, MFO-brak og MFO-bræmmer, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må nedvisnes. Jordbearbejdning samt såning må foretages fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder IKKE for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige- og målrettede efterafgrøder, da de først må destrueres fra 20. oktober.
  • 1. august – 25. september: Brak tilmeldt sommerslåning skal slås mindst én gang i perioden.
  • 31. august: Frist for at overholde betingelser om tæt lavt plantedække for tilsagn fra 2014 og før.
  • 1. september:  Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2018/2019.
  • 7. september: Forlænget frist for at etablere efter efterafgrøder mod træk i kvælstofkvoten/senere destruktionsdato. Skal indberettes i TastSelv. Gælder for korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, havre-arter og vårbyg, der skal bruges til målrettede-, pligtige- og husdyrefterafgrøder samt MFO-efterafgrødeblandinger.
  • 7. september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige- og målrettede efterafgrøder. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal indberettes i Tast selv-service senest 10. september.
  • 10. september: Forventet frist for at indberette pligtige, husdyr og frivillige/obligatoriske målrettede efterafgrøder samt alternativer i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service.
  • 1. oktober: Der må jordbearbejdes på JB 7-9 forud for forårssåede afgrøder.
  • 1. november: Der må jordbearbejdes på JB 5-6 og 10-11 samt på alle jordtyper før og efter kartofler forud for forårssåede afgrøder. På JB 1-4 må der først jordbearbejdes 1. februar forud for forårssåede afgrøder.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve