Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Vandmængde ved konventionel sprøjteteknik

Vandmængde ved konventionel sprøjteteknik

Den vandmængde, vi anbefaler, afhænger af sprøjteopgaven. Generelt så gælder det ved konventionel sprøjteteknik, at vandmængden skal øges, når en stor plantemasse skal dækkes eller gennemtrænges, og når der behandles på tidspunkter af døgnet, hvor planterne er tørre.

Bekæmpelse af knoldbægersvamp under blomstring i raps er en af de opgaver, hvor der er behov for meget vand. Det skyldes, at knoldbægersvampen angriber via alle bladfæster på stænglerne. Hvis vandet ikke når ned i bunden af afgrøden, kan planterne derfor nødmodne ved de nederste bladfæster. Omvendt kan små ukrudtsplanter ved en tidlig ukrudtsbekæmpelse i f.eks. korn med bladmidler omkring vækststadie 11-13 (1-3 blade udviklet) let rammes med 130 l vand pr. ha. Ved brug af ukrudtsmidler med jordvirkning er det derimod en fordel med meget vand, så jorden kan blive godt dækket. Man kan således ræsonnere sig til de optimale vandmængder.

Ved sprøjtning mod ukrudt med 90 procent afdriftsreducerende dyser er forstøvningen grov til meget grov. Det kompenseres ved at bruge vandmængder til den høje side.

Kun meget få plantebeskyttelsesmidler har nedadgående transport, dvs. de transporteres typisk kun ud og op fra stedet, hvor de rammer bladet. Der er også kun meget få midler, som transporteres til plantedele, som vokser frem efter behandlingen.

I tabellen nedenfor er vist omtrentlige vandmængder ved forskellige planteværnsopgaver ved konventionel sprøjteteknik. Ved fugtige planter kan de laveste angivne vandmængder anvendes. Bruger du Danfoil eller Hardi twin kan lavere vandmængder anvendes.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve