Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Vækstregulering i vinterraps

Vækstregulering i vinterraps

Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

Rapsen er langt de fleste steder meget stor og flot i år ovenpå en god og tidlig etablering og en mild vinter. Derfor er risikoen for lejesæd større end normalt i rapsen, specielt i marker med høje plantetal og i sorter med tendens til lejesæd. Får vi en tør vækstsæson, vil risikoen for lejesæd blive mindre. Du kan også mindske risikoen for lejesæd ved at tildele en mere moderat mængde kvælstof i midten af marts og resten i midten af april eller så sent, det kan lade sig gøre. Du kan se mere i artiklen ‘Gødskning af vinterraps’ i AfgrødeNyt nr. 1.

Har du en rapsmark, der er sået for tæt, med en af de sorter med en høj karakter, så bør du overveje vækstregulering i år. Vækstregulering giver dog ingen garanti for, at du undgår lejesæd.

Det er kun Caryx, der er godkendt til vækstregulering af vinterraps om foråret. Vi anbefaler 0,5-0,7 l pr. ha, hvor den højeste dosis anvendes i de kraftigste marker. Tidspunktet er ved begyndende strækning, hvor let nattefrost ikke gør noget, hvis væksten er stabil.

Vurdering af de dyrkede sorters tendens til lejesæd, SortInfo fra 2017-2018. skala for fra 0-10 hvor 10 er helt i leje.

 

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve