Søg efter medarbejder:
Når du skal vælge vårbygsort, så er det første, der skal tages stilling til, om sorten skal anvendes til maltbyg. Hvis du planlægger at dyrke maltbyg, så er sorterne RGT Planet, KWS Irina og Propino anerkendte maltbygsorter.
Laureate, KWS Cantton, KWS Fantex, KWS Beckie, Crossway og Cosmopolitan nævnes som sorter med maltbygpotentiale, men vi ved endnu ikke, om de kan afsættes som sådan.
Danish Agro sælger også Odyssey og Propino, der ikke længere deltager i sortsforsøgene. I 2016 opnåede Odyssey forholdstal 96 og Propino forholdstal 93 for udbytte.
Med de mange fine vårbygsorter, vi har at vælge imellem, så er der grund til at være opmærksom på stråstyrken. Laurikka, Cosmopolitan og Chanson får en del lejesæd. Vi ved også, at RGT Planet ikke er særlig stråstiv.
Som det ses af tabellen, så har der i 2018, pga. den tørre sommer, kun været små eller negative merudbytter for svampebekæmpelse. I 2017, hvor vi oplevede et ganske andet vejr, lå merudbytterne for svampebekæmpelse på 9-13 hkg pr. ha for de i tabellen nævnte sorter, bortset fra Evergreen og KWS Cantton, der lå på 7,0 henholdsvis 7,8 hkg pr. ha.