Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Strategi for valg af efterafgrøder i 2018

Strategi for valg af efterafgrøder i 2018

Det har været tørt i år, og mange forventer væsentligt lavere udbytter end i et ’normalt’ år. Det betyder, at der mange steder er kvælstof tilbage i jorden, som ikke er spist op. Derfor gælder det om at vælge efterafgrøder, der er gode til at samle kvælstof op, så det kan blive stillet til rådighed for den efterfølgende afgrøde.

Som det er beskrevet i artiklen i dette nummer af AfgrødeNyt ’Typer af efterafgrøder’, så har vi i dette efterår 5 forskellige slags efterafgrøder. Hvis der vælges efterafgrøder bestående af en blanding af to arter godkendt til MFO, så kan arealet anvendes til at dække både MFO forpligtelsen og pligtige efterafgrøder eller husdyr efterafgrøder.

Skal arealet kun dække pligtige eller husdyrgødningsefterafgrøder, så kan de samme arter anvendes, men det behøver ikke at være en blanding af to arter.

MFO forpligtelsen kan også opfyldes med græsudlæg – enten til frøgræs eller fodergræs. Der er dog den betingelse, at der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler fra d. 20. august – 20. oktober. I denne periode er det heller ikke tilladt at pudse frøgræsudlægget af, men du må gerne afgræsse det eller tage et slæt, som fjernes fra marken. Brak, energiafgrøder og markbræmmer kan desuden bruges til at opfylde MFO forpligtelsen.

Valg af arter

I 2018 er der blevet flere arter at vælge mellem. Hybridrug og alle havrearter er tilføjet listen over godkendte efterafgrødearter med såfrist senest 20. august.

Valget af efterafgrøder skal overvejes nøje. Forsøgene viser, at olieræddike og gul sennep giver det bedste plantedække, mens vinterrug, vårbyg og havre giver et ringere plantedække. Korsblomstrede efterafgrøder (gul sennep, olieræddike mf.) kan opformere kålbrok, hvilket kan være en udfordring i sædskifter med hyppig rapsdyrkning. Olieræddike opformerer kun kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike.

I tabel 1 er vist nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding, og som samtidigt tæller som pligtige efterafgrøder eller husdyr efterafgrøde. Priser og udsædsmængde varierer efter sort, resistens mm. De angivne udsædsmængder er vejledende og afhænger af sortens TKV (tusindkornsvægt). Specielt olieræddikes TKV varierer mellem sorterne. Sortsvalg er specielt vigtigt for olieræddike og gul sennep, da der findes sorter, som er resistente mod roecystenematoder, og derfor kan nedbringe bestanden af roecystenematoder.

Tabel 1. Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder

 

Ny tabel 2

Tabel 2. Valg af efterafgrøder til pligtige, husdyr, MFO eller målrettede efterafgrøder til udsåning før eller efter høst dog senest 20. august.

 

Til det kommende efterår er det tilladt at anvende havre i efterafgrødeblandingerne. Derfor kan en nem og billig løsning, hvor du ikke ønsker at udså olieræddike, være at så en blanding af havre og vårbyg. Ved at erstatte vinterrug med havre, så har du to arter, der begge udvintrer. På skarp sandjord bør dog foretrækkes vinterfaste arter, så her bør vinterrug indgå i blandingen, mens det kan være en fordel på lerjord at vælge arter, der let udvintrer.

 

Såtidspunkt

Etableringstidspunktet skal også tages i betragtning, og nogle landmænd har succes med at så inden høst af korn. Fordelen er, at efterafgrøden er klar til at vokse straks efter høst, og du slipper for tidspresset med at nå etablering. Forsøg fra 2017 viser, at korsblomstrede arter egner sig godt til såning før høst, mens havre og vårbyg egner sig bedst til såning efter høst. Risikoen ved såning før høst er, at frøene, som ligger ovenpå jorden, tørrer ud, hvis der ikke kommer regn umiddelbart efter såning, og at færdsel i marken omkring høst kan ødelægge efterafgrøden. Ved såning før høst er der også en øget risiko for angreb af snegle.

Alle arterne i tabel 2 kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Forsøgsresultater med honningurt viser, at der er større variation i udviklingen mellem årene end tilfældet er med olieræddike og gul sennep. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne for honningurt er højere end for især gul sennep. Forsøgsresultaterne med vinterraps viser meget varierende resultater.

Sygdomme og skadedyr

Gul sennep og raps opformerer kålbrok meget kraftigt. Der findes kålbrokresistente hybridsorter af raps, men spildplanterne spalter ud, og flere spildplanter er modtagelige for kålbrok. Der er også fundet smitteracer af kålbrok, som kan angribe de kålbrokresistente sorter. Olieræddike opformerer kun kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike. Olieræddike kan også opformere sædskiftesygdommen kransskimmel i raps. Dette gælder også honningurt, men betydningen ved dyrkning af honningurt er ikke særlig godt belyst. Olieræddike som efterafgrøde frarådes derfor i sædskifter med hyppig rapsdyrkning (3 rapsfrie år eller mindre).

Foderradisen Structurator blev i udførte forsøg med kålbroksmitte i jorden ikke angrebet af kålbrok. Structurator er dog en korsblomstret plante, så ved hyppig rapsdyrkning kan det ikke udelukkes, at Structurator også kan blive angrebet.

Der forhandles sorter af gul sennep og olieræddike, som er resistente mod roecystenematoder, og som nedbringer bestanden af roecystenematoder i roer.

Forhandlerne angiver også resistens mod visse arter af fritlevende nematoder i olieræddike. Der findes flere arter af fritlevende nematoder. De fritlevende nematoder er især et evt. problem i kartofler. I forsøg i 2016 ved Nordic Beet research nedsatte olieræddikesorterne Defender og Terra Nova antallet af flere arter af fritlevende nematoder i roer.

Udsædsmængder

I tabel 3 er givet forslag til udsædsmængder af de relevante MFO-efterafgrøde-blandinger. I tabellen er vist blandinger af to arter, men der er intet til hinder for, at der kan indgå mere end to arter.

Tabel 3. Forslag til udsædsmængder i MFO- efterafgrødeblandinger.

 

Etablering af efterafgrøder

Det er afgørende, at efterafgrøder specielt MFO-efterafgrødeblandinger kan leve op til kontrolkravene, fordi underkendelse kan betyde et stort økonomisk tab i form af reduktion i den grønne støtte, hvis de grønne krav ikke overholdes.

Erfaringerne med såning før høst er, at det er en usikker metode til etablering, og det vil være for risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder. Derfor bør efterafgrøder, der skal tælle som MFO-efterafgrødeblandinger, sås efter høst. Der er gode erfaringer ved såning med kombiharve eller med en elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende.

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve