Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Sortsvalg vinterbyg

Sortsvalg vinterbyg

Af Aksel Julius Nielsen (ajn@centrovice.dk).

Vælg en vinterbygsort der:

  • Har god overvintringsevne.
  • Har et stort udbytte i flere års forsøg med og uden svampebekæmpelse.
  • Har lav modtagelighed for meldug, skoldplet, bygbladplet og bygrust.
  • Er blandt de mest stråstive sorter, så behovet for vækstregulering minimeres.

I vinterbyg er der i år flere nyheder blandt 2- og 6-radede. Generelt er alle 6-radede sorter mere mangantolerante end 2-radede.De udbudte hybridsorter var også tilgængelige sidste år. Generelt er udsæden for hybrider 300,- kr. dyrere pr. ha end for en 2r- eller 6r-sort, hvis det etableres på lune lokaliteter og i den første halvdel af september. Det betyder, at forventningen skal være, at der kan avles 2,7 hkg. pr. ha mere for, at regnestykket balancerer ud fra en simpel betragtning ved en kornpris på 110 kr. pr. hkg.

Dyrkning af hybrider har fordele og ulemper. Firmaerne anbefaler at så hybriderne tidligt for at holde omkostningerne til udsæden nede. En tidlig såning vil fremme angreb af havrerødsot. En tidlig såning vil også fremme ukrudtet. En tommelfingerregel siger, at for hver 2 uger såtiden udsættes, så halveres mængden af græsukrudt. Omvendt så er hybridvinterbyg generelt konkurrence stærk og kan på den måde måske have en dæmpende effekt på ukrudtet. De udbudte hybrider er også velegnet til lidt senere såning, men udsædsmængden skal tilpasses herefter.

Udbytte, sygdomme og lejesæd er fra sortinfo.dk. DLA: Danish Agro, VA: Vestjyllands Andel, HK: Hornsyld Købmandsgård.

Nye sorter på markedet

Indiana 6-rd er ny seksradet sort afprøvet over 2 år. Merudbytte for svampebekæmpelse er lav dvs. at sorten er sund med en lav meldugmodtagelighed, men der skal holdes øje med bygrust, skoldplet og ramularia.

KWS Faro 6-rd er ny seksradet sort afprøvet i 1 år. Den har lav modtagelighed for meldug og er stråstiv. Hold øje med bygrust og skoldplet. Sorten giver et middel/højt merudbytte for svampebekæmpelse.

Memento er ny 2-radet sort afprøvet i 3 år. Den har høj rumvægt, lav modtagelighed for skoldplet og bladplet. Hold øje med meldug og bygrust. Sorten giver et højt merudbytte for svampebekæmpelse.

Comeback er ny 2-radet sort afprøvet i 2 år. Det er en sund sort med et lavt merudbytte for svampebekæmpelse, Høj rumvægt, lav modtagelighed for bygrust. Hold øje med meldug, skoldplet og ramularia.

Vi fremhæver følgende sorter

2-radet

  • Valerie: Højt udbytte potentiale, høj hektorlitervægt og lav modtagelighed for meldug. Der skal holdes øje med bygrust, skoldplet og ramularia.
  • Comeback er beskrevet ovenstående.

6-radet

  • Indiana er beskrevet ovenstående
  • KWS Kosmos: Lavt merudbytte for svampebekæmpelse, lav modtagelighed for skold- og bladplet, samt lille lejesædsrisiko. Hold øje med meldug og bygrust.
  • KWS Meridian: Lav merudbytte for svampebekæmpelse, Lav meldug motagelighed, lav tendens til lejesæd, høj mangantolerance. Hold øje med bygrust og skoldplet.

Hybrider

  • Toreroo: Højt udbytte potentiale, lavt merudbytte for svampebekæmpelse, lav modtagelighed for meldug, bygrust, bladplet og lav tendens til lejesæd. Hold øje med skoldplet og ramularia.
  • Jettoo: Højt udbytte potentiale, lav modtagelighed for skoldplet og lav tendens til lejesæd. Hold øje med Ramularia.

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve